FOKUS: ER GRATIS ARBEJDE VEJEN TIL ET FAST JOB?: Fattige kommuner pisker ledige i praktik

13. maj 2011
Nye regler sætter turbo på virksomhedspraktik. Nu er ledige mere værd i praktik, end hvis de søger job. Det spænder ben for jobsøgningen.

Blækket på fyresedlen er dårligt nok tørt. På første møde med det private jobfirma, som kommunen har udliciteret hende til, får Malene besked på, at hun skal søge virksomhedspraktik.

Hun har kun været arbejdsløs i to måneder. Med fire års erfaring og en lang videregående uddannelse på CV’et er hun ikke i tvivl om, at hun finder nyt job inden længe.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

”Jeg er i fuld gang med at søge job. Hvorfor skal jeg så bruge kræfter på at komme i ulønnet praktik, og samtidig føle, at den anden aktør ikke tror, at jeg har en chance,” spørger 32-årige Malene, som foretrækker at være anonym af hensyn til sameksistensen med det private jobfirma.

Jobfirmaets skepsis handler dog snarere om kroner og øre end manglende tiltro til Malenes jobmuligheder.

Tommelskruerne strammes

Siden nytår har det kostet kommunerne – og dermed jobcentrene dyrt, hvis ikke de sender arbejdsløse i ’virksomhedsrettet aktivering’ til tiden. Den nye refusionsmodel, som regeringen vedtog med støtte fra Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Liberal Alliance i november, har fået jobcentre og private jobfirmaer til at sprøjte ledige ud i virksomhedspraktik.

Fra første kvartal i 2010 til første kvartal i 2011 er antallet af virksomhedspraktikker steget med 73 procent, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikbank.

”Kommunerne har virkelig fået tommelskruerne på for at overholde rettidighedskravene. Så der er slet ingen tvivl om, at jobcentrene er meget optaget af at etablere virksomhedspraktikker i øjeblikket,” vurderer Thomas Bredgaard, der forsker i beskæftigelsespolitik på Aalborg Universitet.

Kommunernes store appetit på virksomhedspraktik skyldes, at staten nu refunderer 50 procent af dagpengene, hvis en arbejdsløs er aktiveret med enten praktik eller i job med løntilskud. Hvis den arbejdsløse bare søger arbejde eller er aktiveret i form af kurser i jobsøgning eller opkvalificering, spæder staten kun 30 procent i kommunekassen.

Men det bliver først rigtig dyrt for kommunen, hvis de overskrider fristerne for, hvornår den arbejdsløse senest skal aktiveres. Så hænger de nemlig selv på regningen.

”Virksomhedspraktik boomer, fordi jobcentrene tjener penge, og fordi det er relativt nemt at skaffe i forhold til for eksempel løntilskudsjob. Det skaber risiko for, at der skabes aktivitet for aktivitetens skyld,” forklarer Thomas Bredgaard.

Refleks frem for nødvendighed

Hos fagforeningerne er der delte meninger om, hvor vidt jobcentrenes ivrige brug af virksomhedspraktik er en god ide. Men de fleste deler bekymringen om, at arbejdsløse sendes i virksomhedspraktik af ren og skær refleks frem for nødvendighed.

”Hvis virksomhedspraktik bruges som standardredskab i beskæftigelsesindsatsen, vil det i mange tilfælde forlænge perioden på dagpenge, fordi man bliver forhindret i at søge job og være offensiv,” siger Carsten Riis, der er socialpolitisk konsulent i HK.

Ifølge Magistrenes Arbejdsløshedskasse er der stor forskel på jobcentrenes og de private jobfirmaers praksis med brug af virksomhedspraktik. Nogle er hurtigt ude, andre venter.

”Vores erfaring er, at det er vigtigt, at den ledige starter med at søge job og dermed får afklaret sine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Er man først i praktik, risikerer man ikke at have sit fokus på jobsøgning i samme grad,” siger konsulent Bitten Eskesen.

For de højtuddannede DJØF-medlemmer udgør de hurtige praktikkrav ofte et benspænd i jobsøgningen, fortæller konsulent Lars Munck:

”For mange af vores erfarne medlemmer virker kravet om virksomhedspraktik temmelig malplaceret. Det er afgørende, at der er kvalitet i beskæftigelsesforløbet, men det er nytteløst, hvis man klumper ledige sammen i massetilbud alene af hensyn til at skrabe størst mulige dagpengerefusioner ind fra staten.”

Forvaltningschef: Praktik kun for svære ledige

Ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune bør virksomhedspraktik primært anvendes til ’svære ledige’.

”Mig bekendt bruges praktik sjældent som aktiveringsredskab for ressourcestærke ledige,” siger direktør Kaj Christensen.

Han mener ikke, at den nye refusionsmodel har påvirket brugen af virksomhedspraktik synderligt:

”Der er i hvert fald ikke sket nogen udmelding fra vores side til jobcentre eller anden aktør. Så hvis det er sket, er det fordi vi har øget samarbejdet med virksomheder om løntilskudsansættelser. Det giver jo ikke mening for os at sende folk i fire-ugers praktikforløb, med mindre det forventes at skabe brohoved til en efterfølgende løntilskudsansættelse.”

Støjberg: Praktik ingen mirakelkur

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at refusionsmodellen fungerer efter hensigten.

"Jeg er glad for, at det nye refusionssystem skaber et incitament til at bruge virksomhedspraktik og løntilskud. Vi vil gerne gøre op med nytteløse aktiveringsprojekter og i stedet understøtte aktive tilbud på virksomheder med rigtige arbejdsopgaver og rigtige kolleger,” skriver hun i en mail til Avisen.dk.

”Kommunerne skal selvfølgelig tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i den enkelte borger. Virksomhedsrettede aktive tilbud er ikke en mirakelkur for alle ledige og i alle givne situationer. Men der er ingen tvivl om, at det er et rigtig godt redskab i jobcentrenes værktøjskasse,” fortsætter ministeren.

Inden udgangen af 2011 vil der blive lavet en evaluering af, om rammerne for de virksomhedsrettede aktiveringstilbud fungerer optimalt, understreger Inger Støjberg.