Fleggaard lukker en butik ved navn Calle i byen Rosenkranz. (Arkivfoto)  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Familie tager konsekvensen: Lukker butik

26. maj, 15:07
Coronakrisen har tvunget Fleggaard til midlertidigt at lukke de fleste af kædens butikker. Men en enkelt butik vil dog forblive lukket efter krisen.

Udbruddet af corona-virus har haft store konsekvenser for grænsehandelen. Det har medarbejdere hos Fleggaard-kæden oplevet på første hånd, da familien bag virksomheden har valgt at lukke de fleste af butikkerne. Men selvom grænsebommen til vores store nabo i syd skulle blive åbnet helt, vil en enkelt af kædens butikker vil forblive lukket efter krisen, skriver Finans. 

LÆS OGSÅ: Kendt rigmand konkurs med flere virksomheder

Det drejer sig en butik ved navn Calle i byen Rosenkranz. 

- Men det har nu ikke noget med corona at gøre. Det er i stedet en afvejning af, at andre butikker også kan dække den handel, der hidtil har været i dette supermarked, siger Lars Mose Iversen, leder af detailhandelen i Fleggaard-koncernen, til Flensborg Avis.

Som følge af de lukkede grænser under krisen har koncernen lukket syv ud af otte Fleggaard-butikker. Samtidig er syv ud af ni Calle-butikker lukket. 

Det ændrer dog ikke ved, at salg af slik, sodavand, dåseøl og cigarretter gennem en lang årrække har medvirket til at gøre Fleggaard-familien til en af landets rigeste. I 2019 omsatte den familieejede koncern således for syv milliarder kroner. 

Koncernen er ejet af søskende Birgitte, Ole og Susanne Fleggaard, der er arvinger i tredje generation fra den oprindelige stifter, Peter J. Fleggaard. 

LÆS OGSÅ: Drama ved Aldi-butik - Fik tværet skinkesalat ud i ansigtet