FAKTA: Se de nye sygedagpengeregler her

7. feb 2013, 13:50
8.000 sygedagpengemodtagere mister årligt retten til sygedagpenge, fordi de er syge i længere tid end 52 uger. Nu er der nye regler på vej.

Regeringen foreslår en ny sygedagpengemodel, der ser ud som følger:

* Alle sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge efter de nuværende syv forlængelsesregler, bliver ikke påvirket. De vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.

* En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.

* Alle sygemeldte skal fremover have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der i dag ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, starter på det tidspunkt i et ressourceforløb, hvor de er sikret forsørgelse.

* Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at få afklaret sygdomsforløbet og vejen tilbage til arbejde.

* Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.

* Derudover ønsker regeringen, at sygemeldte i en forsøgsperiode får mulighed for at afvise behandling - for eksempel med antidepressiv medicin - uden at de mister deres forsørgelsesgrundlag.

 

Læs om den nye model her.

faktaboks

 

Her kan du få overblikket over alle de nye forslag til ændringer af sygedagpengereglerne.