FAKTA: Sådan giver du afgiftsfrie gaver

23. nov 2020, 16:35

* Det er muligt at give dine børn eller børnebørn afgiftsfrie gaver.

* Du kan give hvert barn eller barnebarn op til 67.100 kroner om året skattefrit i 2020, mens satsen vil stige til 68.700 kroner i 2021.

* Vil du give et større beløb, kan du sagtens gøre det, hvis du betaler gaveafgift af den del, der ligger over de henholdsvis 67.100 kroner eller 68.700 kroner.

* Du kan også yde et familielån, hvor der ingen begrænsninger er på beløbet. Desuden kan det både være afdrags- og rentefrit.

* Alternativt kan du vælge at give et beløb videre som et arveforskud. På den måde hjælper du en arving nu og her, men sikrer samtidig, at alle arvinger i sidste ende får lige meget, da beløbet modregnes i den endelige arv.

Kilde: Birgitte Normann Mejlgaard, formuekonsulent i Spar Nord.

/ritzau fokus/