Sexisme_i_fagbev__gelsen
Freja Wedenborg og Emilie Haug Rasch er 2 blandt 11 initiativtagere til underskriftindsamlingen i fagbevægelsen. Foto: Andrea Sigaard og privat

Fagligt aktive i opråb: Sexisme findes også i fagbevægelsen

27. okt 2020, 20:05
284 aktive i fagbevægelsen har skrevet under på, at de enten har oplevet sexisme eller ved, at det foregår. Fagbevægelsens Hovedorganisation har igangsat en intern 'temperaturmåling'.

Det er blevet tydeligt for enhver, at sexisme foregår i stort set alle brancher. Siden Sofies Lindes opråb til Zulu Comedy Galla d. 26 august har der været underskriftindsamlinger og vidnesbyrd om krænkelser blandt mediefolk, politikere og ledere.   

LÆS OGSÅ: 21 kvinder fortæller om sexisme i fagbevægelsen: 'Ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig'

Og nu også blandt dem, der skal være bannerførende for et sundt arbejdsmiljø, nemlig fagbevægelsen. 284, der enten er ansat i fagbevægelsen, er tillidsvalgte eller er fagligt aktive frivillige, har skrevet under på, at de enten har oplevet sexisme eller ved, at det foregår.

I brevet, der har fået overskriften Sexisme findes også i fagbevægelsen, står der blandt andet:

’Vi ved, at en sexistisk kultur afholder mange, især unge kvinder, fra at stille op eller genopstille til tillidsposter. Vi ved også, at en sexistisk kultur i fagbevægelsen kan forhindre, at vores tillidsrepræsentanter og fagligt aktive er klædt tilstrækkeligt på til at kunne bekæmpe sexisme ude på arbejdspladserne. Det er et problem for hele fagbevægelsen. Det forhindrer os i at gå forrest og løfte vores opgave med at beskytte vores medlemmer i de brancher, vi repræsenterer. Det er vi nødt til at tale om’.

Når næsten 300 personer siger, der er et problem, så skal det tages alvorligt
Freja Wedenborg, initiativtager til underskriftindsamlingen

1 ud af 11 initiativtagere til underskriftindsamlingen er Freja Wedenborg, der sidder i hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund.

Udover underskrifterne har gruppen også samlet en række anonyme vidnesbyrd, der vil blive bragt i en række medier blandt andet også på A4 Medier onsdag.

-  Når næsten 300 personer siger, der er et problem, så skal det tages alvorligt. Mange af historierne har været lig de historier, som har været fremme mange andre steder. Det er alt fra dumme kommentarer efter et fagligt oplæg til direkte overgreb. På den måde afspejler fagbevægelsen resten af samfundets arbejdspladser.

Blændet af den gode sag

Emilie Haug Rasch, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd og tidligere har siddet i ledelsen for de sygeplejestuderende i foreningen, er også er en af initiativtagerne.

- Først og fremmest er der brug for en anerkendelse af, at der er sexisme på mange arbejdspladser, og at fagbevægelsen ingen undtagelse er. Det er vigtigt, at der også ses indad her. At man ikke bliver blændet af, at man ”arbejder for den gode sag”. Det, tror jeg, kan være svært, fordi man kan blive bange for, at man skader den gode sag, man kæmper for i fagbevægelsen, ved at stå frem og fortælle om sexisme, siger hun og fortsætter:

- Jeg ser mange paralleller til den politiske verden, fordi det også er en verden, hvor der arbejder mange frivillige ildsjæle, og fordi der er nogle særlige magtstrukturer, hvor folk er politisk valgte.

Freja Wedenborg mener, der især er et problem i fagbevægelsen blandt de frivillige:

- De frivillige har ikke samme beskyttelse, som man har som almindelig ansat i eksempelvis tillidsmandssystemet.

Man er aktiv i fagbevægelsen, fordi man mener, at fagbevægelsen er samfundsforandrende, og så har man nok været nervøs for, om det har kunnet skade fagbevægelsen
Freja Wedenborg, initiativtager til underskriftindsamlingen

Begge er positive over for, at Fagbevægelsen Hovedorganisation i fredags udgav et åbent brev, hvor 53 forbundsformænd havde skrevet under på, at chikane, diskrimination og krænkende adfærd i alle former er uacceptabelt. Her erkendte de også, at sexisme også foregår i fagbevægelsen.

’Vi vil i fagbevægelsens top gå forrest for at bidrage til den kulturændring, der skal til. Og vi skal også se indad. For de samme sexistiske kulturer og strukturer kan også findes hos os selv – i de fagpolitiske magtrum og på arbejdspladserne i fagforeningerne.’

Hvorfor kommer jeres brev først nu, og hvorfor tror du, Freja, at brevet fra forbundsformændene først kommer nu, altså to måneder efter Sofie Lindes opråb?

- Fagbevægelsen burde gå forrest i forhold til at bekæmpe problemet på arbejdsmarkedet. Men jeg synes, det er fint, at det trods alt kommer. I forbindelse med vores initiativ har det nok haft en indflydelse, at mange af os holder meget af vores fagforeninger og har det her ildsjælegen. Man er aktiv i fagbevægelsen, fordi man mener, at fagbevægelsen er samfundsforandrende, og så har man nok været nervøs for, om det har kunnet skade fagbevægelsen. Så det har gjort, at man nok lige har skullet tænke sig om en ekstra gang, siger hun og tilføjer:

- Vi blev enige om, at det ville være et større problem, hvis dygtige kvinder ikke vil genopstille til eksempelvis tillidsposter, fordi der er problemer med sexisme.

En fælles erkendelse 

Hvad ønsker I, der skal gøres i fagbevægelsen for at bekæmpe sexismen?

- Det kan være forskelligt, hvad der skal til i de enkelte fagforeninger – nogle vil måske lave uvildige undersøgelser, andre ændre procedure for håndteringen af sager eller tage det op i deres hovedbestyrelse. Det, mener vi, er op til de enkelte fagforeninger. Det vigtigste for os er, at vi får en fælles erkendelse af, at vi også i fagbevægelsen har problemer med sexisme, og af, at det skal stoppes.

For Freja Wedenborg og resten af initiativgruppen har det vigtigste formål med brevet været at være med til at ændre kulturen i fagbevægelsen. De mener ikke, at det i den forbindelse er nødvendigt at fokusere på deres egne oplevelser med krænkelser.  

LÆS OGSÅ: 21 kvinder fortæller om sexisme i fagbevægelsen: 'Ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig'

- Jeg ønsker ikke at fortælle her, hvad jeg har oplevet. Det er en beslutning, vi har taget i initiativgruppen, fordi vi ikke mener, at de personlige fortællinger skal være den pris, kvinderne skal betale for at skabe opmærksomhed på et kulturelt problem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation: Vi er ikke bedre end andre

A4 Arbejdsliv har spurgt Fagbevægelsens Hovedorganisations formand Lizette Risgaard, om 284 underskriver er overraskende?

- Det er mange, men desværre er krænkelser og magtmisbrug jo ikke noget, der kun foregår på Christiansborg og mediernes redaktioner. Krænkende adfærd er et problem, som lønmodtagere oplever i hele samfundet – også i fagbevægelsen. Derfor er løsningen også strukturel – der skal lovgivningsarbejde til. Og så skal vi sammen tage ansvar for at skabe en kultur, hvor vi siger fra og ikke efterlader kolleger eller andre i stikken, hvis vi alligevel oplever, at grænser bliver overtrådt.

Hvad kan fagbevægelsen gøre for at bekæmpe problemet? 

- Rigtigt mange forbund er allerede i gang, sådan som I også selv har skrevet om. I Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi meget klare retningslinjer for, hvordan man omgås hinanden. Både mellem leder og medarbejdere og medarbejdere i mellem. Men vi er også åbne for, at vi måske kan blive endnu bedre. Derfor har vi på det seneste igangsat en ”temperaturmåling” på vores kultur hos elever, praktikanter, studenter og unge medarbejdere generelt. Det er vigtigt, at især denne gruppe, som er nye på arbejdsmarkedet, er bevidste om, hvem de kan gå til, hvis de skulle opleve at være udsat for krænkende adfærd. Vi indkalder også til personalemøde om den nyeste viden om forebyggelse og afhjælpning af krænkelser. Vi genbesøger vores trivselspolitik, og så afholder vi en ledelsesworkshop med input til, hvordan en sag bør håndteres, hvis den skulle opstå.

Hvad betyder det, når sexisme foregår i fagbevægelsen, som netop er dem, der skal være bannerfører for et sundt arbejdsmiljø? 

- Vi ville modsige os selv, hvis vi påstod, at seksuelle krænkelser kun foregår i nogle brancher og ikke andre. Vi er jo også arbejdsgivere. Og vi siger ikke, at vi er ‘bedre end alle andre’, nej – vi tager krænkende adfærd meget alvorligt. For det er klart, at vi vil og må være forkæmpere for forandring – det har vi forpligtet os på. Derfor handler det brev, som 55 af fagbevægelsens forbundsformænd/-kvinder skrev under på i sidste uge, også om at se indad og sige til vores medarbejdere: Kom hvis I oplever krænkelser ... vi tager hånd om det. Og alle skal vide, hvor de kan gå hen, hvis det skulle ske, og de skal have tillid til, at de vil blive mødt med respekt og professionalisme.