Soldater, der kommer hjem efter krig med ar på sjælen, får ikke den erstatning, de har krav på, viser en ny analyse. 

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) sagsbehandling af soldaterveteraners psykiske arbejdsskader er behæftet med en lang række fejl, viser analysen, der er lavet på vegne af den private fond Soldaterlegatet.

En advokat har gennemgået 693 veteransager og fundet, at AES mangelfulde behandling betyder, at alt for mange veteraner får afvist deres sager om erstatning, selv om de har PTSD og har været udsat for belastninger under deres udsendelse.

LÆS OGSÅ: Christine blev krænket i Forsvaret

- Min oprigtige mening egner sig ikke til skrift. Så lad mig sige det på den her måde: Det er fuldstændig uacceptabelt, at en styrelse behandler soldater på den her måde. Men jeg er desværre ikke overrasket. Nu har vi det, som vi har sagt i mange år, sort på hvidt, siger formanden for soldaternes fagforening HKKF, Flemming Vinther, til A4 Nu.

Det er professor og forsker i erstatningsret ved Københavns Universitet Andreas Bloch Ehlers, der har udarbejdet analysen for fonden Soldaterlegatet, der støtter tidligere udsendte soldater. Han har nærstuderet 45 af sagerne og fundet fejl i 37 af dem.

- Vi har gentagne gange de sidste syv år over for skiftende beskæftigelsesministre påpeget gennemgående problemer i AES’s behandling af veteraners arbejdsskadesager og derfor følt os nødsaget til at igangsætte en analyse for at få det juridisk belyst. Med resultaterne af analysen i hænderne har vi derfor henvendt os til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen med kritikken og konkrete anbefalinger til, hvad der kan gøres for at rette op på retstilstanden, siger Peter Højland, bestyrelsesformand i Soldaterlegatet. 

Han bakkes op ad Flemming Vinther, der nu vil tage fat i både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S):

- Nu må det være tid til, at den styrelse gør, hvad den er blevet sat i værk til, i stedet for at sidde og opfinde egne kriterier og begrunde soldaternes sygdom ud fra, at ”det må skyldes, at du har haft en dominerende mor”. Hvis Ikke ministrene reagerer på den her analyse, der er lavet af en kvalificeret forsker, og får banket den her styrelse på plads, så emigrerer jeg til et andet land, siger soldaterformanden.

I analysen bliver det påpeget, at især to kriterier bliver tolket for strengt. Det ene er tidskriteriet, det andet er belastningskriteriet.

Tolker kriterierne for strengt

Analysen vurderer, at myndighederne stiller strengere krav til beviserne for den tidsmæssige sammenhæng i PTSD-forløbet, end der er hjemmel til i lovgivningen. Det er især et problem ved PTSD, hvor AES lægger vægt på, at der skal være symptomer inden for et halvt år.

Myndighederne lægger ifølge professor Andreas Bloch Ehlers for megen vægt på soldaternes egne udtalelser og for lidt på de psykiatriske speciallægeerklæringer, der indgår i sagerne.

- Generelt set lægger man for stor vægt på soldatens egne erklæringer, altså lige når soldaten er kommet hjem. Problemet er, at fortrængning netop er et symptom på PTSD. Samtidig lægges der for lidt vægt på forklaringer fra soldatens pårørende, såsom ægtefæller og venner, der har meget tæt kendskab til soldaten. Og der lægges for lidt vægt på de medicinske erklæringer, herunder især de såkaldte second opinion-erklæringer, har Andreas Bloch Ehlers forklaret til Berlingske.

- Det er fuldstændig sort, at AES lægger vægt på soldaternes første erklæring, når soldaten ikke endnu har udviklet symptomer, og for lidt vægt på speciallægeerklæringerne. Der skal lægges et politisk pres på den styrelse nu, forlanger soldaternes formand.

LÆS OGSÅ: Ekspert efter chikane i Forsvaret: Ledere skal stoppe med at lege dommer i mobbesager

I forhold til belastningskriteriet vurderes der i analysen, at ”myndighederne fortolker kort fortalt dette belastningskriterium for strengt. De kræver altså, at der er overgået soldaterne for meget under udsendelsen,” siger Andreas Bloch Ehlers til Berlingske.

I analysen eksemplificeres det i en sag om en soldat, hvor der er blevet skudt henover hans lejr, og hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægger vægt på, at der ganske vist har været skudt hen over den pågældende soldats lejr, men at soldaten ikke har været involveret i "direkte krigshandlinger", hvilket vel at mærke ikke er et krav i lovgivningen.