'Det vil være direkte strategisk dumt, hvis man som bank vælger at lade kunderne betale for en ny afgift,' lyder det fra Kent Petersen, der er formand for Finansforbundet. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix og Christian Stæhr/Finansforbundet

Advarer mod 'Arne-skat': Frygter tusindvis af fyringer

17. aug, 06:15
Finansforbundets formand Kent Petersen frygter, at medarbejderne kommer til at hænge på regningen, hvis regeringen får opbakning til at finansiere planen for tidlig pension med en ny skat på den finansielle sektor.

Flere tusinde ansatte i landets banker og resten af finanssektoren risikerer at miste deres arbejde, hvis regeringen lykkedes med planen om at betale en del af regningen for tidlig pension til Arne, Laila og andre nedslidte med en ny skat på finanssektoren. 

Sådan lyder advarslen fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, der repræsenterer mere end 50.000 ansatte i finansektoren. 

Den socialdemokratiske regering har tidligere bebudet, at man vil finde godt halvdelen af de tre milliarder, der skal bruges på en ny ret til tidlig pension, ved at indføre et såkaldt 'ekstra samfundsbidrag fra den finansielle sektor'. 

På Socialdemokratiets hjemmeside fremgår det, at skatten særligt skal målrettes finansielle virksomheder med meget store overskud som følge af 'overdreven spekulation'. 

Kent Petersen fortæller til A4 Arbejdsliv, at han frygter, at regningen for den ekstra bankskat i sidste ende skal betales af finanssektorens ansatte i Danmark. 

En frygt, han begrunder med 'bitter og langvarig erfaring'.

- Det er jo langfra første gang, at den finansielle sektor bliver pålagt ekstra udgifter, og der er desværre tradition for, at den slags i sidste ende skal betales af medarbejderne, siger Kent Petersen.

Han peger blandt andet på den såkaldte lønsumsafgift, der blev vedtaget i 2013.

Den betyder, at virksomheder i blandt andet finansbranchen skal betale et beløb svarende til knap 15 procent af deres samlede lønudgifter i afgift til staten.

- Det har konsekvenser for arbejdspladser i Danmark. Man skal nærmest være blind for ikke at se sammenhængen mellem den stigende lønsumsafgift, og de nedskæringer og fyringer, vi har set i finanssektoren i de sidste ti år, mener Kent Petersen. 

- Når de store finansvirksomheder bliver ramt af stigende omkostninger, har de groft sagt valget mellem at finde pengene ved at sløjfe store it-projekter eller skære medarbejdere fra. Og der vælger de som regel det sidste, uddyber han. 

Forbrugerne slipper 

Ifølge Kent Petersen er det urealistisk, at landets banker og andre finansielle virksomheder forsøger at skubbe regningen for en ny socialdemokratisk finans-afgift videre til forbrugerne i form af ekstra gebyrer. 

- Vi er godt i gang med en større diskussion om samfundssind og bæredygtighed, også blandt finansvirksomheder. I det lys mener jeg, at det vil være direkte strategisk dumt, hvis man som bank vælger at lade kunderne betale for en ny afgift, siger Kent Petersen. 

- Jeg tror næppe, at det vil gavne i en tid, hvor bankernes image i samfundet i forvejen er under pres. Så uanset, hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke se nogen anden udvej, end at de ansatte må betale for gildet en eller anden udstrækning afhængig af hvordan den konkrete model kommer til at se ud , fortæller finansforbunds-formanden. 

Kent Petersen anslår, at en ny finansafgift på 1,5 milliarder kroner kan koste op mod 2500 stillinger i finanssektoren hvert år. 

Ikke fortaler for 'Arne-plan'

Kent Petersen forklarer desuden, at han ikke er fortaler for en pensionsmodel, der giver grupper af lønmodtagere en generel ret til tidlig pension, når de har tilbragt et vist antal år på arbejdsmarkedet. 

- Vi skal have løst nedslidningsproblemet, men jeg savner svar på, om regeringen reelt vil gøre noget for nedslidte, eller om de bare vil genindføre efterlønnen for lønmodtagere i en række udvalgte brancher, siger Kent Petersen.

- I visse brancher kan man jo sagtens være slidt ned, selvom man kun har arbejdet i 20 år. Derfor mener jeg heller ikke, at regeringen har de nedslidtes bedste interesse in mente, hvis det ender på en, i mine øjne, tilfældig grænse på omkring 40 år, uddyber han. 

3F og regeringen peger på, at der er et uløst problem med den gruppe danskere, der er slidte, men som ikke har mulighed for at gå på efterløn, og som i stedet skal 'håbe' på at være syge nok til en seniorpension. Hvordan ser du på det? 

- Jamen, det er jeg meget enig i. Jeg synes bestemt, at man skal have et system, der kan understøtte, at folk, der er mindre nedslidte også skal have et eksistensgrundlag.

- Men det skal ske ved, at vi sikrer, at der er en hurtig og fair visitation, så de folk, der har brug for at trække sig tilbage tidligere, kan gøre det. Vi skal undgå, at folk hænger fast i det kommunale system i årevis, forklarer Kent Petersen. 

- Jeg er bange for, at regeringen er ved at lave et system, hvor du, hvis du har en arbejdsevne på eksempelvis 80 eller 90 procent får valget mellem at arbejde videre til kroppen står fuldstændig af, eller trække dig tilbage på en ydelse, der er alt for lav, og hvor du i virkeligheden kommer til at leve på et eksistensminimum.