- Jeg mener helt klart, at psykisk arbejdsmiljø har været underprioriteret ved overenskomstforhandlingerne, mener formand for Ansattes Råd i IDA, Morten Thiesen. Foto: Pressefoto/IDA

Ingeniører: Psykisk arbejdsmiljø er topprioritet under OK20

6. feb, 16:15
Ingeniørforeningen IDA vil have mere fokus på psykisk arbejdsmiljø i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Hver anden ingeniør er overbelastet af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelse.

Mere end hver anden af ingeniørforeningen IDA’s medlemmer kæmper med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det viser en omfattende undersøgelse blandt medlemmerne.

Derfor har fagforeningen for landets ingeniører stress og psykisk arbejdsmiljø øverst på dagsordenen under de igangværende overenskomstforhandlinger på det private område.

LÆS OGSÅ: Ditte fra Udlændingestyrelsen undervises i psykisk arbejdsmiljø

Det fortæller Morten Thiesen, der er formand for Ingeniørforeningens Ansattes Råd, der torsdag afholdt en høring på Christiansborg om psykisk arbejdsmiljø.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Jeg mener helt klart, at psykisk arbejdsmiljø har været underprioriteret ved overenskomstforhandlingerne. Vi har nok haft lidt for meget fokus på lønkronerne under tidligere forhandlinger, forklarer Morten Thiesen og uddyber:

- Det er i overenskomstforhandlinger, vi har mulighed for at diskutere ressourcer. Der skal være balance mellem opgaver og ressourcer. Jeg har ikke løsningen på, hvordan det skal formuleres, men vi er nødt til at diskutere det, for det er en væsentlig årsag til, at nogle af vores medlemmer føler sig overbelastet.

Ingeniørforeningen IDA har kun cirka 1.500 medlemmer på det private arbejdsmarked, der skal have ny overenskomst. Derfor fylder fagforeningens forhandlinger med Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kun et lille hjørne af OK20, hvor DI og CO-industri svinger taktstokken i de såkaldte spydspidsforhandlinger.

Mens 52 procent af IDA’s medlemmer svarer, at de kæmper med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, svarer næsten ligeså mange, 48 procent, at de ikke har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv. Stress og et højt arbejdspres er med andre ord en stor byrde for mange ingeniører.


Morten Thiesen holder oplæg om psykisk arbejdsmiljø på Christiansborg i onsdags. 

De lavthængende frugter

På grund af de igangværende OK20-forhandlinger vil Morten Thiesen ikke gå nærmere ind i, hvad IDA tager med til forhandlingsbordet.

- Vi kan ikke diktere noget, for det er jo en forhandling, men det er jo altid bedst at række ud efter de lavthængende frugter for at få nogle resultater, siger Morten Thiesen.

Hvad er de lavthængende frugter?

- Det er jo det, vi skal blive enige med arbejdsgiverne om. Vi må se på, hvordan vores ønske om at få et mere harmonisk psykisk arbejdsmiljø kan blive imødekommet.

Mere uddannelse til ledere i psykisk arbejdsmiljø kunne være et område, som IDA satser på under overenskomstforhandlingerne. I hvert fald skriver ingeniørforeningen i sit arbejdsprogram, at man arbejder på at få indført en obligatorisk lederuddannelse på virksomheder med mere end 35 ansatte. Derudover har fagforeningen lagt sig i selen for at få anerkendt stress som en erhvervssygdom.

Tidligere leder: Ledere har for lidt fokus på trivsel

Kemiingeniøren Simon Bergmann, der er medlem af IDA, deltog ved høringen på Christiansborg. Han er i dag tillidsrepræsentant i biovirksomheden AGC Biologics, men har 13 års erfaring som afdelingsleder i en tidligere virksomhed.

Simon Bergmann kender dermed alt til de trivselsudfordringer, som både medarbejdere og ledere kan møde i hverdagen.

- Jeg ser, hvilke konsekvenser det kan have, når det psykiske arbejdsmiljø ikke fungerer. Når medarbejdere kommer i klemme. Med min baggrund som menneske med empati og som tidligere leder kan jeg se, at der er udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø for mange ingeniører, siger han.

LÆS OGSÅ: Psykisk arbejdsmiljø - vi drukner i suppen på grund af inkompetence

Ifølge Simon Bergmann er en af forklaringerne, at mange ledere ikke er gode nok til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

- Ledere skal blive bedre til at arbejde med det, der fremmer motivationen hos medarbejderne. Management by fear er ikke vejen frem, og det ser man en del steder. Motivation er det vigtigste værktøj til at få det bedste ud af virksomhederne og medarbejderne.


Simon Bergmann mener, at ledere har for lidt fokus på medarbejdernes trivsel. 

Derfor er det positivt, at der i dag er stort fokus på psykisk arbejdsmiljø, mener Simon Bergmann. Men hvis lederuddannelser og andre initiativer for at skabe mentalt sundere arbejdspladser i Danmark skal blive en succes, er det vigtigt, at udbyttet af disse initiativer bliver afspejlet i virkeligheden, mener kemiingeniøren.

Han glæder sig over, at IDA har arbejdsmiljøforbedringer højt på dagsordenen under OK20 – også selvom han ikke selv arbejder under overenskomst.

- Det er positivt, at der bliver fokuseret på det. Jeg synes, at det er en god idé at få flere arbejdsmiljøforbedringer ind i de enkelte lokalaftaler. Bare det at have en fælles definition af, hvad der er fælles pejlemærker, er guld værd. Stresspolitikker og trivselspolitikker er fine at have, men hvis de bare ligger i skuffen, som de gør mange steder, er de ikke meget værd, forklarer Simon Bergmann.

Kollektivt ansvar

Ingeniørforeningen IDA har også ledere som medlemmer. Af dem er det over halvdelen i undersøgelsen, der ikke føler, at de er klædt på til at fremme trivslen på arbejdspladsen.

Selvom lederne har det overordnede ansvar for et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne, er der ifølge Morten Thiesen også et kollektivt ansvar.

- Det er vigtigt, at alle bliver klar over deres egen rolle i forhold til et godt psykisk arbejdsmiljø. Forandringer skabes ikke af love og regler, men af de mennesker, der reagerer på dem, siger han.

Dansk Industri har ingen kommentarer til IDA’s udmelding om at få psykisk arbejdsmiljø højt på dagsordenen under overenskomstforhandlingerne.

Ifølge IDA er psykisk belastende arbejdsmiljøer i alle brancher årsagen til et produktionstab på minimum 3,4 milliarder kroner om året som følge af blandt andet sygefravær og førtidspensionering.