Nyuddannede pædagoger er ikke klædt godt nok på til arbejdet på institutioner for anbragte børn eller voksne udviklingshæmmede. Derfor er der behov for en særskilt uddannelse for socialpædagoger.

Sådan lyder den klare melding fra Socialpædagogernes Landsforbund i et politisk udspil, som fagforeningen præsenterer i anledning af, at socialpædagogerne fredag afholder socialpolitisk topmøde i København. 

LÆS OGSÅ: Hver sjette socialpædagog er stresset: I sidste ende går det ud over borgeren

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

I dag er fagligheden for lav og specialiseringen fylder alt for lidt på pædagoguddannelsen, mener Benny Andersen, der har været formand for socialpædagogerne siden 2010.

- En tredjedel af dem, der bliver optaget på pædagoguddannelsen, de skal ud at arbejde som socialpædagoger, og vores oplevelse er, at vi ikke har en uddannelse, der giver dem de nødvendige kompetencer, siger han til A4 Nu.

De seneste fire år er antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen faldet, og der har løbende været kritik af uddannelsens faglige niveau. Det vil regeringen nu rette op på med et engangsbeløb på 127,5 millioner kroner til uddannelsen.

"Åbenlyst at det er forskellige fagligheder"

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse med over 17.000 studerende. Det er en 3,5 årig professionsbacheloruddannelse, hvor de studerende får 2,5 år til at specialisere sig. Men det er alt for lidt, synes socialpædagogernes formand.

- Det er åbenlyst for mig, at det er forskellige fagligheder afhængigt af, om du skal arbejde med normalfungerende børn eller svært udviklingshæmmede mennesker, siger Benny Andersen.

Der er en risiko for, at det påvirker ens psykiske arbejdsmiljø, hvis der er ubalance mellem de kompetencer og den faglighed, du får via uddannelsen, og det, som virkeligheden sådan set kræver.
Benny Andersen, formand , Socialpædagogernes Landsforbund 

Socialpædagogerne har eksempelvis brug for viden om medicinhåndtering, og når de pædagogstuderende bliver undervist i seksualitet, er der stor forskel på, om de skal arbejde med seksualitet i forhold til børns udvikling eller voksne udviklingshæmmede seksualitet, forklarer Benny Andersen.

De studerende kommer ikke nok i dybden med de socialpædagogiske teorier, niveauet er for lavt, og der er for ringe kobling til praksis, mener han.

Benny Andersen vurderer, at det er realistisk, at der på sigt kommer politisk opbakning til en helt ny uddannelse, der kun udklækker socialpædagoger. 

Afventer evaluering

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Kasper Sand Kjær, mener, at socialpædagogikken er vigtigt. Han anerkender, at de nyuddannede pædagoger kommer ud til helt forskellige arbejdspladser afhængigt af, om de begynder i en børnehave, på en skole eller et bosted. Men han vil ikke tage stilling til, om pædagoguddannelsen skal splittes op, før uddannelsen er blevet evalueret til næste år.

- Det er en overvejelse værd, men jeg vil slet ikke lægge mig fast på, hvordan vi sikrer, at socialpædagogikken får det rigtige rum. Det kan være som et led i pædagoguddannelsen eller som sin egen uddannelse. Det kan vi indrette forskelligt, siger han.

LÆS OGSÅ: Socialpædagoger sygemeldt efter overfald på job: Så fik de fyresedlen

I SF er udmeldingen mere klar. Der skal ikke laves en særskilt uddannelse kun for socialpædagoger, da den specialiserede socialpædagogiske viden også kan bruges i almenområdet, forklarer Signe Munk, velfærdsuddannelsesordfører i SF. 

Partiet er lydhør over for de oplevelser, socialpædagogerne har, understreger hun. 

- En del af at styrke pædagoguddanelsen er for SF, at det socialpædagogiske fagområde bliver styrket. Vi har nemlig i den grad brug for de kompetencer og den viden, som de studerende med en specialisering i social- og specialpædagogik tager med sig videre, siger hun. 

Professionshøjskole vil drøfte sagen 

En af dem, der skal sidde med ved bordet, når pædagoguddannelsen i 2020 skal ses efter i sømmene, er Annegrete Juul. Hun er dekan ved Københavns Professionshøjskole og er en del af den følgegruppe for pædagoguddannelsen, der blev nedsat i 2017 for blandt andet at sikre, at de studerende fik mere ud af at gå på uddannelsen.

Når jeg møder ledere af forskellige dagtilbud, så siger de, at bundniveauet på pædagoguddannelsen skal løftes.
Claus Holm, lektor og leder, DPU ved Aarhus Universitet

Hun mener, det er vigtigt, at man i evalueringen af uddannelsen får afklaret, om der er behov for en højere eller mindre grad af specialisering.

- De faglige organisationer har hver deres perspektiv. Jeg er optaget af, at drøftelsen tages på et solidt videngrundlag både i forhold til den nuværende uddannelses styrker og svagheder, men også de professionelle praksisser, som fremtidens pædagoger skal klædes på til at kunne træde kompetent ud i, siger hun.

"Skylder udsatte dygtigere pædagoger"

Det manglende fokus på socialpædagogik betyder, at mange socialpædagoger har brug for efteruddannelse fra deres aller første arbejdsdag, fortæller Benny Andersen. Den manglende specialisering kan få alvorlige konsekvenser, forudser han.

- Der er en risiko for, at det påvirker ens psykiske arbejdsmiljø, hvis der er ubalance mellem de kompetencer og den faglighed, du får via uddannelsen, og det, som virkeligheden sådan set kræver. Det skylder vi også de mennesker, vi arbejder med, siger Benny Andersen.

Leder af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, Claus Holm, er enig i, at der er behov for en specialisering inden for pædagoguddannelsen, der kvalificerer arbejdet med udsatte mennesker.

Han fremhæver, at der er sket fremskridt. Eksempelvis tog den tidligere VLAK-regering initiativ til at efteruddanne flere pædagoger og dagplejere i at samarbejde med socialt udsatte familier.

- Men det kræver stadigvæk også en specialisering inden for pædagoguddannelsen, hvis man vil kvalificere arbejdet med udsatte børn og familier, siger han.

Vi får væsentlig færre midler til at uddanne en pædagog end vi gør til at uddanne for eksempel en lærer eller sygeplejerske.
Annegrete Juul, dekan , Københavns Professionshøjskole

Han har dog ikke nogen mening om, hvorvidt der skal oprettes en specifik uddannelse for socialpædagogerne. Men har er ikke i tvivl om, at hele pædagoguddannelsen skal styrkes.

- Når jeg møder ledere af forskellige dagtilbud, så siger de, at bundniveauet på pædagoguddannelsen skal løftes, siger han.

Sparekrav begrænser muligheder

Ifølge Annegrete Juul er det i diskussionen om mere specialisering også nødvendigt at huske, hvilke vilkår professionshøjskolerne er underlagt. Sparekrav har resulteret i færre undervisningstimer, større klasser og mindre vejledning, forklarer hun.

- Vi får væsentlig færre midler til at uddanne en pædagog end vi gør til at uddanne for eksempel en lærer eller sygeplejerske. Og så har vi været i den situation, at vi har haft omprioriteringsbidraget siden 2016. Det har betydet, at professionshøjskolerne samlet har mistet 946 millioner kroner med udgangen af i år, pointerer hun.

I det aftalepapir, som S-regeringen lavede sammen med sine støttepartier i juni, står der, at regeringen med den førstkommende finanslov vil foreslå at afskaffe
omprioriteringsbidraget og dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse. 

Det står der om styrket uddannelse i socialpædagogernes udspil 

"Optimalt set burde der være en selvstændig socialpædagoguddannelse, men som minimum er der behov for at få mere specialisering og socialpædagogisk dybdefaglighed indarbejdet i den nuværende pædagoguddannelse."

Socialpædagogerne arbejder for, at: 

  • Den socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen styrkes både kvalitativt (indholdsmæssigt) og kvantitativt (timetal). 
  • Der sikres en styrket kobling mellem teori og det socialpædagogiske praksisfelt.
  • Der skal stilles større optagelseskrav og være mere fokus på, hvilken motivation der ligger bag studievalget hos de studerende.

Kilde: Socialpædagogernes udspil "Sammen om en langsigtet og visionær socialpolitik, side 11