- Fra Christiansborgs side har man med gavmild hånd givet hjælpepakker til virksomhederne, så de kan beholde medarbejderne - hvilket er rigtig godt. Men der mangler en hjælpepakke til dem, der enten er fyret eller bliver det, når hjælpepakkerne engang udløber, siger Rasmus Bredde, der er tillidsmand for specialarbejderne i Københavns Kommunes Renhold.

Menneskering om Christiansborg: Hæv dagpengene!

8. jun 2020, 17:19
Dagpengesystemet er forringet i løbet af de senere år, og derfor skal satsen hæves og perioden forlænges, mener flere fagforbund. Mandag var de samlet foran Christiansborg for at råbe politikerne op.

19 fagforbund og lokalafdelinger var mandag eftermiddag samlet i en såkaldt "menneskering" om Christiansborg. I coronaens tegn stod de 250-300 deltagere med to meters afstand og bannere og reb imellem sig.

Budskabet var klart: Dagpengesystemet skal genoprettes.

LÆS OGSÅ: Østeuropæiske ansatte undgår Danmark: Chefer er bekymrede

Det sker på bagkant af, at politikernes hjælpepakker til virksomheder og medarbejdere skal udfases. Konsekvensen bliver ifølge eksperter, politikere og andre meningsdannere, at arbejdsløsheden stiger. En oplagt mulighed for at se dagpengesystemet efter i sømmene, mener Rasmus Bredde, der er én af initiativtagerne til dagens arrangement.

Foruden at være initiativtager er Rasmus Bredde også tillidsmand for specialarbejderne i Københavns Kommunes Renhold organiseret under fagforbundet 3F. Han roser Folketingets nuværende initiativer til dagpengemodtagere, der blandt andet indebærer, at perioden fra 1. marts til 30. juni 2020 betragtes som en såkaldt “død periode”.

Det vil sige, at den ingen indvirkning får på, hvor længe de a-kasseforsikrede kan modtage dagpenge.

Til gengæld kritiserer han, at Folketinget ikke tager hånd om det, som ifølge Rasmus Bredde er det store problem, nemlig at det nuværende dagpengesystem ikke holder hånden under dagpengemodtagerne, indtil de igen kommer i beskæftigelse.

- Nogle risikerer at få halveret deres forsørgelsesgrundlag. I yderste konsekvens kan det betyde, at de skal gå fra hus og hjem. Derfor håber vi, at politikerne lytter til os, når de sætter sig ved forhandlingsbordet og drøfter, hvad der skal ske efter udfasningen af de nuværende hjælpepakker, siger Rasmus Bredde.

Han henviser til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter blandt andet vil drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning, der betyder, at medarbejdernes arbejdstid kan sættes ned og dermed undgå afskedigelse, mod at de modtager supplerende dagpenge.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde dog i lørdagens Politiken, at der ikke er et udspil på vej, men at han på sigt intet afviser.

Minimum 25.000 kr. om måneden

Årsagen til at det er nødvendigt for de faglige organisationer at indramme Christiansborg med røde bannere og solidariske slagord, er ifølge Rasmus Bredde et "bekymrende og kedeligt" syn på arbejdsløse.

- Nogle opfatter arbejdsløse som dovne. Det passer bare ikke. Som arbejdsløs er du ved at rive håret ud af hovedet på dig selv, fordi du bare gerne vil tilbage på jobbet, siger Rasmus Bredde, der selv var ledig under finanskrisen.

Dengang tog det syv år før de økonomiske konjunkturer var tilbage på  samme niveau som før krisen, og for at undgå samme scenarie har Folketinget iværksat hjælpepakker for i omegnen af 400 mia. kr.

- Fra Christiansborgs side har man med gavmild hånd givet hjælpepakker til virksomhederne, så de kan beholde medarbejderne - hvilket er rigtig godt. Men der mangler en hjælpepakke til dem, der enten er fyret eller bliver det, når hjælpepakkerne engang udløber, siger Rasmus Bredde.

Derfor foreslår han og resten af initiativtagerne til menneskeringen om Christiansborg, at dagpengesatsen forhøjes og dagpengeperioden forlænges.

- 25.000 kr. er en god start. Vi har ikke lagt os fast på længden af dagpengeperioden, men det kunne være fire år, som det var, inden reglerne blev lavet om i 2010, siger Rasmus Bredde.

Det vil ifølge ham ikke bare holde hånden under den enkelte dagpengemodtager, men kan mere solidarisk også være med til at sparke gang i samfundsøkonomien. Argumentet er det samme som overvismand Carl-Johan Dalgaard fremfører.

- Arbejdsløse og borgere på overførselsindkomst - altså dem i lavindkomstgrupperne - er mere tilbøjelige til at bruge pengene frem for at spare dem op, siger Rasmus Bredde.

Derudover peger han på, at lavere satser og en kort dagpengeperiode kan betyde, at man i overenskomstforhandlinger fremadrettet måske vil begynde at argumentere for længere opsigelsesvarsler som modsvar til den gradvise forringelse af dækningsgraden i dagpengesystemet.

- Det vil gøre den danske flexicuritymodel mindre fleksibel, siger Rasmus Bredde, der håber, at lønmodtagersiden tager ønsket om en drøftelse af dagpenge med til de kommende trepartsforhandlinger.