Alt for mange unge får sig en studentereksamen.

Det mener fagforbundet Dansk Metal, der bakkes op af både FOA og HK. Det skriver Berlingske.

Ifølge Dansk Metal bør der konkret optages 3000 færre elever årligt på de danske gymnasier. Vejen dertil bør ifølge fagforbundet være at indføre et loft over, hvor mange elever der optages.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Som det er lige nu, har vi behov for, at vi får hænder ud på arbejdsmarkedet så tidligt som muligt i stedet for ukritisk at hælde unge mennesker ind på gymnasierne, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal, til Ritzau.

Hvis regeringen indfører et sådant loft, vil det ifølge Dansk Metal føre til, at der kommer mere faglært arbejdskraft, og at færre nyuddannede med lange uddannelser går arbejdsløse.

Desuden vil det kunne bane vej for, at regeringens bebudede plan om ret til tidligere pension for nedslidte kan opfyldes, vurderer Dansk Metal.

Det skyldes, at arbejdsudbuddet ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan øges med 4800 personer, hvis 3000 flyttes fra gymnasierne til eksempelvis en uddannelse inden for jern- og metalområdet.

Kasper Palm mener, at der kan indføres et loft ligesom dem, der er ved populære erhvervsuddannelser som eksempelvis guldsmede og dyrepassere.

- Ligesom på de uddannelser skal vi ikke uddanne flere, end der er behov for.

- Jeg mener, at man kan tillade sig at være lidt kritisk som samfund og sige, at når vi betaler uddannelsen og su'en, vil vi også have lidt hånd i hanke med, hvilke retninger vi uddanner i, siger han.

Dansk Metal foreslår, at det eksempelvis kan gøres sådan, at hvert gymnasium kun får taxametertilskud svarende til det antal elever, som det er dimensioneret til.

Formand for HK Kim Simonsen oplever, at det har været "et fyord" at tale om dimensionering af gymnasieuddannelserne. Ifølge ham er der mange studenter, som ikke bruger deres uddannelser til noget.

Han ønsker ikke at lægge sig fast på, hvordan et eventuelt loft bør designes.

Mens 40 procent af de 25-30-årige i begyndelsen af 1990'erne havde en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, er den andel i dag 24 procent.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at kommentere historien over for Berlingske.

/ritzau/