Fagbevægelsens kernesager

7. aug 2009

Fagbevægelsen har en lang række aktiviteter ud over det, der har med arbejdet at gøre. Den forsøger at øve indflydelse på mange politiske områder, på kulturliv og også på forhold i udlandet, for eksempel udviklingshjælp.

Men først og fremmest er fagbevægelsen skabt for at arbejde og kæmpe for lønmodtagernes interesser i deres arbejde. Og det begynder fra toppen med at lave nogel aftaler – overenskomster – med arbejdsgiverne, der sikrer ordentlig løn og ordentlige arbejdsforhold.

Og så er fagbevægelsen naturligvis også nødt til at arbejde for selv at stå stærkt ved at have mange medlemmer.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

I LO er disse ti opgaver de vigtigste:

• At tegne overenskomster med arbejdsgiverne
• At sørge for, at overenskomsterne bliver overholdt
• At rekruttere medlemmer
• At arbejde for lav arbejdsløshed
• At kæmpe for bedre løn til lønmodtagere
• At sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
• At sørge for, at lønmodtagere bliver efter- og videreuddannet.
• At arbejde for et godt socialt sikkerhedsnet for syge, arbejdsløse og pensionister.
• At kæmpe for ligestilling uanset køn, etnicitet eller andre forskelle.
• At arbejde for en retfærdig fordeling af goderne i hele verden.