Lad a-kasserne løse opgaven.

Sådan lyder svaret fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på spørgsmålet om, hvem der skal vurdere de nedslidte lønmodtagere med et langt arbejdsliv bag sig, der fra 1. januar 2020 skal kunne modtage den nye seniorpension.

Forslaget fra FH er netop blevet sendt i et åbent brev fra formand Lizette Risgaard til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og det går mere konkret ud på at give fire-fem 'ministergodkendte' a-kasser opgaven med at beslutte og vurdere, hvem der skal modtage den nye seniorpension.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

FH's model kommer få dage efter regeringens lovforslag til en ny seniorpensionsordning, som har et flertal i Folketinget bag sig. Forslaget betyder, at nedslidte danskere på arbejdsmarkedet fremover har ret til seniorpension, hvis de opfylder en række krav. Ifølge lovforslaget skal kommunerne administrere den nye ordning, indtil en ny statsligt myndighed under ATP er klar til at overtage administrationen. 

Regeringens forslag til seniorpension vil omfatte 17.000 mennesker

Den nye seniorpension skal gælde fra 1. januar 2020 og give nedslidte bedre mulighed for at trække sig tilbage.

Kommunerne skal i første omgang stå for at tildele seniorpension til nedslidte, som dermed får bedre mulighed for at trække sig tilbage.

Der har været en politisk strid mellem regeringen og aftalepartierne i Folketinget, men sidstnævnte er gået med til, at kommunerne midlertidigt står for ordningen.

Her er et overblik over aftalen:

  • Borgere med en arbejdsevne på 15 timer eller mindre om ugen skal have lettere adgang til at forlade arbejdsmarkedet før tid.
  • Man skal have arbejdet i 20-25 år.
  • Seks år før den egentlige pensionsalder skal borgere kunne forlade arbejdsmarkedet. I dag er det fem år før med den nuværende ordning for seniorførtidspension.
  • Arbejdsevnen vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen.
  • Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job. Eksempelvis kan en murer, der ikke kan arbejde mindst 15 timer ugentligt som murer, ikke blive henvist til et job i en butik.
  • Ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kr. per måned for enlige og 16.044 kr. per måned for gifte/samlevende (2019).
  • Den ny seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020. Den skal erstatte den nuværende seniorførtidspension.
  • Der skal nedsættes en kommission til at se på danskernes pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år.
  • Samlet set er det en aftale til seks milliarder kr. frem til 2025. Der afsættes 650 millioner kr. årligt til selve seniorpensionsordningen, når den er helt indfaset.
  • Når ordningen er fuldt indfaset, vil den omfatte over 17.000 personer.
  • Reelt vil der være cirka 11.300 personer, der trækker sig ud af arbejdsmarkedet via den nye seniorpensionsordning, og som ikke har den mulighed med de nuværende regler.
  • Indledningsvist er det kommunerne, der står for at tildele seniorpension, men den opgave vil overgå til ATP, når denne er klar.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet/Ritzau.

Men FH mener altså, at a-kasserne vil være bedst til at levere 'borgernærhed' og tryghed, og det vil en statslig myndighed som ATP 'næppe' kunne levere, skriver FH's formand Lizette Risgaard i brevet til beskæftigelsesministeren.

Professor: Positive takter

Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, ser flere positive takter i FH's forslag.

- Det er selvfølgelig godt, at a-kasserne kender deres medlemmer og deres problemer og har en god kontakt til dem, der potentielt skal have adgang til den nye ordning, siger han til A4 Arbejdsliv.

Han fremhæver også et andet centralt element i forslaget. Det handler om, at regionernes socialmedicinske centre skal foretage helbredsudredning og arbejdsevnevurdering af de borgere, der søger om seniorpension. Lige netop den del kan der være fordele ved, mener Bent Greve.

- Det er en god idé at bruge de socialmedicinske klinikker til den opgave, fordi de har den viden og kompetence, der skal til, siger han.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmedicinere bejler til seniorpension: Man kan ikke komme udenom os

Men han kan også få øje på flere hager ved forslaget.

- Hvis fire-fem udvalgte a-kasser administrerer ordningen, som FH foreslår, vil mange mennesker skulle gå til en anden a-kasse, end deres egen for at få vurderet, om de kan få seniorpension. For dem vil det være et mærkeligt sted at gå hen, siger Bent Greve.

Han stiller også spørgsmål ved, om a-kasserne vil være i stand til at screene de mennesker ordentligt, fordi a-kasserne ikke kender dem på samme måde, som de kender deres egne medlemmer.

- For dem, der er medlem af en gul a-kasse, og som bevidst har fravalgt en traditionel a-kasse, kan modellen også skabe problemer, fordi de måske også vil synes, at det er mærkeligt at skulle gå til dem, de selv har valgt fra, siger Bent Greve.

FH: Ubegrundet bekymring

Den bekymring er dog ubegrundet, mener FH-formand Lizette Risgaard.

- Pointen er, at ingen i dag kender dem, der vil søge seniorpension – det gør staten heller ikke. Derfor er kendskab slet ikke et kriterium. Det afgørende er hvem, der har de bedste kompetencer til at vejlede de mennesker, der søger seniorpension, skriver hun i en mail til A4 Arbejdsliv. 

Hun påpeger også, at kommunerne tidligere har administreret ordningen, men at et flertal i Folketinget har besluttet, at andre skal overtage opgaven. 

- Her siger vi så, givet den forudsætning, at a-kasserne er klart det bedste bud. A-kasserne kan gøre det bedre end staten, fordi a-kasserne har en eksisterende infrastruktur, der er tæt på borgeren, og i forvejen har grundkompetencerne til at vejlede i svære situationer og til at træffe beslutninger, skriver Lizette Risgaard.

Ifølge FH-formanden vil det være oplagt, at godkendte a-kasser overtager opgaven med at hjælpe borgere til at få en seniorpension, fordi a-kasserne har de rette kompetencer og den nødvendige infrastruktur til at kunne løse opgaven, uden at der først skal opbygges et nyt system.   

Kommunerne vinder ikke

Hvem pilen bør pege på - kommunerne, a-kasserne eller en statslig myndighed som ATP - handler i høj grad om, hvem der er størst tillid til, mener Bent Greve. Og den konkurrence vinder kommunerne ikke, mener han, selvom kommunerne ifølge ham har et godt kort på hånden, fordi de allerede i dag administrerer og tilkender sygedagpenge. 

- Opgaven kunne godt ligge i kommunerne, hvis beslutningstagerne og borgerne ellers havde tillid til dem. Men kommunerne har fra politisk hold været for restriktive i deres vurderinger af seniorførtidspension, og der har været stor debat om, hvordan man sikrer samme praksis i alle landets kommuner, siger han.

Det problem kan a-kasserne principielt også risikere at ramle ind i, hvis de får opgaven, mener Bent Greve.

- Men der vil så være tale om langt færre enheder, og der bør det være muligt med en central koordinering, som burde kunne sikre, at borgerne visiteres og vurderes ens, siger han.

Men kommer det i sidste ende til at gøre nogen forskel for nedslidte borgere, om det er kommunerne, ATP eller a-kassen, der skal vurdere, om de kan få tilkendt den nye seniorpension?

- Teoretisk set nej, men i praksis vil det afhænge af, hvor præcist regeringens lovforslag og efterfølgende bekendtgørelser bliver udarbejdet. Ordningen burde kunne administreres stramt, men der vil altid være eksempler på grænsetilfælde, og der vil a-kasserne være mere lempelige i deres vurdering af, hvem der skal tilkendes ordningen, end kommunerne, vurderer Bent Greve.

KL: Svært at motivere

Hos kommunernes interesseorganisation, KL, vægrer man sig ved udsigten til at skulle være vikar for en ordning, der alligevel ender på andre hænder.

- Det er svært at motivere og rekruttere medarbejdere, hvis man samtidig sender et signal om, at de ikke kan løse opgaven, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.

- Og vi vil under ingen omstændigheder have finansieringsansvaret, hvis vi ikke har myndighedsopgaven, fortsætter han.

At adskille de to ting kalder Jacob Bundsgaard 'vanvid'.

A4 Arbejdsliv har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), om han kan se for sig, at regeringen vil gå videre med FH's forslag. 

I et skriftligt svar skriver ministeren: 

"Vi tager gerne mod forslag som dette fra FH, jeg nu vil præsentere aftalepartierne for", lyder det fra ministeren.

"Seniorpensionen er en god løsning for de mennesker, der er syge eller på andre måder meget hårdt ramt. Sagen er bare den, at seniorpension først kan tildeles, når folk er så nedslidte eller syge, at de lever op til kravene. Derfor arbejder vi videre med en ret til tidlig tilbagetrækning", skriver han til A4 Arbejdsliv.

Folketinget førstebehandler lovforslaget fra regeringen den 5. december med henblik på, at det kan træde i kraft 1. januar 2020.