På ulykkesstedet testede politiet den 50-årige positiv for både cannabis og amfetamin. Foto: Rigspolitiet

Fængslet for trafikdrab på 12-årig: Brød grædende sammen i retten

12. nov 2019
En 50-årig mand nægter at have indtaget amfetamin op til ulykken, som kostede pige på el-løbehjul livet. Manden blev fængslet i fire uger.

En 50-årig mand blev ved et grundlovsforhør tirsdag formiddag ved Retten i Hjørring varetægtsfængslet i knap fire uger, skriver Nordjyske.

LÆS OGSÅ: Dement kvinde voldtaget på plejehjem

Manden er sigtet for uagtsomt manddrab i narkopåvirket tilstand at påkøre og dræbe en 12-årig pige på Brøndenvej ved Østervrå.

Ulykken skete mandag morgen, da pigen på el-løbehjul var på vej i skole. Hun døde få timer efter ulykken af sine kvæstelser.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Det er så forfærdeligt. Jeg er så ulykkelig. Jeg føler med forældrene, sagde den 50-årige ifølge Nordjyske grædende i retten.

Manden forklarede, at han havde mødt den 12-årige pige mange gange før på sin arbejdsrute, men mandag klokken 07.25 så han hende ikke.

- Ved den sidste bakke lige før Østervrå kom der en modkørende, og lige efter jeg passerede den modkørende, hørte jeg et smæld. Jeg troede, jeg havde ramt et dyr. Så jeg bakkede og stod ud, og så lå der en lille pige der, forklarede den 50-årige og brød igen grædende sammen.

LÆS OGSÅ: Efter konkurs: Gavekort er værdiløse

På ulykkesstedet blev den 50-årige testet positiv for både cannabis og amfetamin.

I retten afviste den 50-årige dog, at han havde indtaget amfetamin, men erkendte at han lørdagen inden havde røget hash.

Der er også udtaget en blodprøve. Den vil kunne fastslå, om den 50-årige var påvirket, da ulykken skete. Der er endnu ikke kommet svar på blodprøven, ligesom bilinspektørens rapport heller ikke var færdig til grundlovsforhøret.

Et vidne har ifølge Nordjyske forklaret til politiet, at han havde set den 12-årige pige på løbehjulet, og at pigen havde både hjelm og refleksvest på, og at løbehjulet havde lys både foran og bagpå.

LÆS OGSÅ: Populær tv-vært afslører: Mit sværeste interview nogensinde