Fængslet for terror fik job på gasanlæg

13. maj 2013, 10:29
Formodet gerningsmand bag terrorangreb mod gasanlæg i Algeriet var fængslet på terrormistanke, før han blev ansat, hvor angrebet skete

De formodede gerningsmænd bag terrorangrebet mod et gasanlæg i Algeriet i januar havde gode forudsætninger for deres planlægning.

En af de to formodede gerningsmænd, canadieren Ali Medlej, var nemlig ansat på gasanlægget forud for angrebet, skriver CBC News.

Det på trods af, at canadieren allerede i efteråret 2011 blev tilbageholdt i 40 dage, fordi politiet mistænkte ham for at planlægge et angreb.

Han blev dog løsladt uden nogen form for retsforfølgelse og blev efterfølgende ansat på gasanlægget, hvor han ifølge CBC News fik et kendskabet til gasanlægget indefra, som blev brugt i planlægningen af angrebet

Anlægget er blandt andet drevet af norske Statoil og britiske BP. 13 nordmænd blev taget som gidsler under angrebet, der i alt kostede flere end 80 personer livet.

Kilde: CBC News