Bo_Maria_Heino
Formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen (tv.), forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen og formand for Politiforbundet Heino Kegel. Foto: Pressefotos og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

'PTSD, du får i Afghanistan, er ikke anderledes end den du får i Vestre Fængsel'

16. feb 2021, 6:15
Fængselsforbundet, FOA og Politiforbundet kritiserer, at særordning til PTSD-ramte veteraner ikke udvides til deres medlemmer, men er ikke enige om, hvor grænsen skal gå.

- Hvad så med fængselsbetjente?? Jeg er selv blevet afskediget med PTSD som anerkendt arbejdsskade og på førtidspension....kan jeg så også arbejde eller er det kun en lille eksklusiv klub for eks-soldater?

Sådan lød en af kommentarerne til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) Facebook-opslag i sidste uge, hvor han præsenterede regeringens såkaldte 'wildcard'-ordning til PTSD-syge veteraner på førtidspension. 

Med ordningen vil beskæftigelsesministeren og forsvarsminister Trine Bramsen (S) give førtidspensionister med PTSD lov til at arbejde, uden at det skal risikere at koste dem førtidspensionen, der dermed bliver en livslang rettighed.

LÆS: Håndsrækning til PTSD-ramte veteraner: Skal kunne arbejde uden at miste førtidspension

Altså særlige vilkår til dem, der har gjort en særlig indsats for Danmark, lyder det. Forslaget har fået bifald både i kommentarsporene på Facebook og hos Forsvarets største fagforeninger. 

Men blandt fængselsbetjentene jubler man ikke. 

- Jeg synes ikke, man kan være det bekendt. Jeg anerkender fuldstændig, at vi skal behandle vores soldater ordentligt, når de har været ude og tage en tur for Danmark, men undskyld mig – det har mine kolleger vel også? PTSD, du får i Afghanistan, er jo ikke anderledes end den du får i Vestre Fængsel, siger Bo Yde Sørensen, formand i Fængselsforbundet.

Sort bælte i PTSD

- Jeg er ude af stand til at forstå, hvor en fængselsbetjent, der er blevet skudt, stukket ned, fået hældt kogende olie på sig i Danmark, skal stilles ringere. Samfundet burde føle det samme ansvar for ham eller hende, som det gør for soldaten, der har været udsat for noget grimt i Irak eller Afghanistan eller Kosovo, uddyber han.

Forsvarsministeren har i et interview med A4 Arbejdsliv fremhævet, at udsendte i krigszoner er særligt udsatte og har en hyppigere forekomst af PTSD som en af årsagerne til, at man skal gøre noget særligt for den gruppe.

LÆS OGSÅ: Ros og kras kritik til håndsrækning til veteraner: 'Vil grave kæmpe grøft'

- Det har hun sikkert ret i. Jeg kan bare sige, at 13 procent af mine kolleger kan diagnosticeres med PTSD. Der er ingen steder i Danmark, hvor nogle offentlige ansatte kan matche vores tal. Hvis det skal være en konkurrence om, hvem det er mest synd for, så synes jeg, jeg har ret gode kort på hånden. Vi har sort bælte i PTSD, siger Bo Yde Sørensen.

Han henviser til en rapport fra VIVE, der i efteråret konkluderede, at 13,5 pct. af danske fængselsbetjente lever op til kriterierne og derfor kan få diagnosen Posttraumatisk Stresssyndrom. 

Skoleskyderi trak spor i årevis

Formanden for en anden uniformeret faggruppe, Politiforbundets Heino Kegel, kalder det et 'godt og sympatisk' forslag, men også han ærger sig over, at det kun skal gælde udsendte.

- Ved at begrænse ordningen til kun at omfatte udsendte veteraner, så afskærer man jo altså en stor del af de andre offentligt ansatte, som også har de udfordringer med PTSD. Det synes jeg ikke er okay, siger Heino Kegel.

Der er ikke mange af Politiforbundets medlemmer, der ikke kender en kollega, der er gået psykisk ned med flaget på grund af jobbets til tider voldsomme karakter, mener forbundsformanden.

- Bare i løbet af mine fire år som formand for Østjyllands Politiforening, har jeg oplevet flere kolleger, end jeg kan tælle på to hænder, der har udviklet PTSD på grund af alvorlige hændelser i deres politikarriere, siger han.

LÆS OGSÅ: Rettighed til PTSD-syge veteraner, men ikke politifolk: 'At deltage i krig er noget helt særligt'

Han nævner blandt andet skoleskyderiet på Aarhus Universitet i 1994, hvor en studerende bevæbnet med et oversavet jagtgevær dræbte to kvinder og sårede to andre, før han begik selvmord ved at skyde sig selv i hovedet:

- Det har fyldt meget i Østjyllands Politi. Jeg har jo været på vagthold med nogle af de kolleger, der var der som første vogn på gerningsstedet. Nogle af dem har virkelig udviklet PTSD efter den dag, siger Heino Kegel.

Forskel på København og Kandahar

VIVE-rapporten fra september sidste år peger på, at 3,7 pct. af de nuværende polititjenestemænd kunne få diagnosen PTSD i dag.

Da A4 Arbejdsliv spurgte forsvarsminister Trine Bramsen (S) om, hvorfor rettigheden skulle gælde politifolk udsendt i internationale missioner, men ikke andre politifolk, lød svaret blandt andet, at der er 'forskel på at være på gaden i Afghanistan og være på gaden i København, trods alt'.

Heino Kegel, er der ikke forskel på at være på gaden i Kandahar og så være på gaden i København, som forsvarsministeren siger?

- Selvfølgelig har hun ret i det. Det er højst sandsynligt farligere, når man er udsendt. Til gengæld er det kun for en kortere periode. Når man kører beredskab, bliver man udsat for voldsomme hændelser over en meget længere periode. Men i sidste ende er slutresultatet – PTSD-diagnosen – jo den samme, svarer politiformanden. 

På rigtig mange arbejdspladser i psykiatrien ser vi en hverdag med vold og trusler, hvor man går på arbejde og risikerer at blive dræbt. Det behøver man ikke rejse ud over landegrænserne for at opleve
Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA

Han fremhæver endnu en statistik fra VIVE-rapporten: 60 pct. af politifolkene angiver at have været udsat for livsfare mindst én gang i deres arbejdsliv. 

Politifolk, der har været udsendt og eksempelvis trænet en lokal politistyrke i et krigsområde, får også retten. Burde du ikke bare været tilfreds med, at nogle af dine medlemmer får bedre vilkår?

- Det er jeg også glad for. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man ikke udruller det til alle. Om man har udviklet PTSD det ene sted eller det andet burde jo ikke være afgørende for den hjælp, man kan få og de muligheder man har resten af sit liv. Hvis man er syg, er man syg, og så burde de samme regler gælde. Der burde være ligestilling, siger Heino Kegel.

Krigslignende tilstande i psykiatrien

Endnu skarpere formuleret er kritikken fra FOA. Her køber man ikke forsvarsministerens argument om, at soldaternes særlige indsats fortjener særbehandling.

- Det er da godt, at de kalder det et ’wildcard’, for jeg synes da nok, det er et vildt skud i tågen, siger forbundssekretær Maria Melchiorsen og tilføjer:

- Som social- og sundhedsassistent yder du også en særlig indsats og passer på andre. Hvorfor skal det være mere særligt at være veteran, end at være en social- og sundhedsassistent, som aldrig bliver den samme igen efter et voldeligt overfald?

LÆS OGSÅ: Medarbejderen løber fra stedet og op på første sal. Ingen reagerer på hendes råb

Men anerkender du ikke, at det noget helt særligt at være udsendt i en krig?

- Det er selvfølgelig prisværdigt og fortjener stor anerkendelse, men at arbejde med psykisk syge er også prisværdigt. I bund og grund tror jeg hellere, jeg vil vende det om. Det her er for mig tegn på, at man glemmer, at der også er arbejdspladser i Danmark, hvor der er krigslignende tilstande, siger Maria Melchiorsen.

Hvad mener du med krigslignende tilstande?

- På rigtig mange arbejdspladser i psykiatrien ser vi en hverdag med vold og trusler, hvor man går på arbejde og risikerer at blive dræbt. Det behøver man ikke rejse ud over landegrænserne for at opleve. Og det bliver man sgu syg af, uagtet, om man er social- og sundhedsassistent eller soldat, siger forbundssekretæren. 

I løbet af 2013-2019 har 146 medarbejdere på bo- og væresteder fået anerkendt PTSD som arbejdsskade, skrev Fagbladet FOA i oktober sidste år. Til sammenligning fik 32 politiansatte anerkendt en PTSD-arbejdsskade i samme periode.

LÆS OGSÅ: Mia Kristinas kollega blev dræbt på bosted: Er ikke blevet mere sikkert

- Man ved, at når det kommer til soldater og politibetjente, at jobbet har en særlig – og farlig - karakter. Det er ikke den samme forståelse, man har for eksempelvis plejepersonale på bosteder og i socialpsykiatrien, hvor man ofte lukker øjnene for, at det arbejde også er livsfarligt. Det vidner de drab, vi har set på psykiatrisk plejepersonale, den sidste årrække om, tilføjer Maria Melchiorsen og fremhæver A4 Arbejdsmiljøs nylige dækning af farlige arbejdsforhold på bosteder.

Forsvarsminister: Særlige vilkår veteraner er rimeligt

A4 Arbejdsliv spurgte for nyligt forsvarsminister Trine Bramsen (S) ind til, om eksempelvis politifolkenes indsats var mindre særlig end veteranernes.

- Men du kunne jo komme med mange eksempler. Du kunne også fremhæve sygeplejersker, læger og andre, der har gjort en særlig indsats for vores land. På den måde er der jo mange, der står op hver eneste dag og gør en forskel. Men jeg vil fastholde, at når man er veteran, der har været udsendt for Danmark, og påtager sig det rigtig, rigtig store ansvar, så skal vi også passe ekstra godt på dem, og derfor gælder der også nogle særlige vilkår for dem. Det synes jeg er helt rimeligt, siger Trine Bramsen (S).

Både Maria Melchiorsen, Heino Kegel og Bo Yde Sørensen understreger da også, at vi bestemt skal passe på de mennesker, vi har sendt ud i verdens brændpunkter med et flag på skulderen.

Bo Yde Sørensen, der er jo en lang række andre eksempler på særordninger og særbehandling til veteraner. Hvorfor er det ikke okay at særbehandle her? 

- Så tager du en politisk beslutning om at dele op i, at nogles indsats er mere vigtig end andres. Det næste kan jo være, om det er lige så synd for soldaten, der har været i Irak, som soldaten, der har været i Afghanistan? Eller i Kosovo? Skulle han eller hun være dårligere stillet, fordi, der ikke var så voldsomt i det område? Ville det være rimeligt?, svarer han.

Hvor går grænsen?

Men hvor de tre fagforbund er enige om, at særordningen, der giver PTSD-ramte førtidspensionister lov til at arbejde, burde udvides fra kun at gælde tidligere udsendte, har de forskellige holdninger til, hvor meget den skal udvides.

- Det er jo svært. Men jeg synes som udgangspunkt, at det burde gælde dem, der optræder i offentlig tjeneste og ikke så meget handle om, hvilken jobfunktion, man har, siger Politiforbundets Heino Kegel.

- Jeg er heldigvis ikke lovgivende politiker, så det behøves jeg ikke bekymre mig om. Men jeg kan bekymre mig om det overordnede. Jeg synes, at når staten sætter medarbejdere til at løse opgaver, der potentielt kan koste ens liv og førlighed, så synes jeg, det ville klæde staten også at behandle dem alle ordentligt, siger Bo Yde Sørensen.

LÆS OGSÅ: Professor: 'Smuk' håndsrækning til veteraner burde gælde alle førtidspensionister med PTSD

Men hvem er alle? Hvornår stopper det så?

- Jamen, det er et godt spørgsmål. Man kunne måske sætte grænsen ved dem, der er bemyndiget til at bruge magt til at gennemtrumfe statens vilje. Jeg ved ikke, om det er det rigtige, men det er et sted at starte – fængselsbetjente, politifolk og soldater, der skal bruge magtmidler, siger Fængselsforbundets formand og tilføjer:

- Da jeg selv var på rockertillæg på de hårde afdelinger i Nyborg, blev jeg selve billedet på staten. Det var derfor, jeg fik at vide, at man ville likvidere mig og min familie. Det var derfor, vi fik politibeskyttelse. Det er bagsiden af medaljen, når man gør mennesker til statens magtudøvere.

Maria Melchiorsen, fængselsbetjentene mener det skal gælde dem, politifolkene mener, det skal gælde dem. Du mener, det skal gælde FOAs medlemmer. Hvor går grænsen?

- I bund og grund synes jeg jo ikke det er rimeligt, at nogen, der har tilkæmpet sig en førtidspension - efter årelange ressourceforløb og afprøvninger på kryds og tværs - skal frygte for, at den bliver taget fra en igen, siger Maria Melchiorsen.