Få mindre sladder og stikkeri på jobbet

30. maj 2010
Undgå sladder og stikkeri på jobbet. Her er brugsanvisningen på, hvad du gør når din kollega laver for lidt eller drikker for meget.

Hvem går du til, hvis din kollega laver for lidt, sviner dig til eller drikker for meget?

Tja - du kan holde mund, gå til kollegaen selv og få talt om det, gå til en en anden kollega og læsse af - eller til chefen?

En undersøgelse lavet af analyseinstituttet Wilke for avisen.dk viser, at 14 procent nogle gange går til chefen med negative ting om kolleger. 22 procent tror, at deres kolleger gør det.

Her er arbejdspsykologen Anton Eg Andersens bedste råd til, hvordan du selv løser problemerne på arbejdspladsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
  1. Hvis et problem med en kollega påvirker din arbejdsmængde, eller overskrider dine personlige grænser, skal du tage det op.

  2. Gå altid til personen selv først, selvom det er svært.

  3. Hav styr på dine facts. Vær konkret. Blev du nødt til at skrive et ekstra kapitel i rapporten eller gøre rent i fire lokaler ekstra, fordi kollegaen ikke holdt sin aftale og gjorde det?

  4. Hvis det ikke lykkes jer at løse problemet sammen, så er det ok, du tager det op med chefen.

  5. Vær fair og fortæl din kollega, at du går videre med det til chefen.