Få 10 dages ferie betal for tre

2. jan 2010
Kalenderåret 2010 velsigner feriehungrende danskere med 10 billige sammenhængende feriedage. Læs hvornår.

Vi elsker weekender og arbejdsgiverbetalte helligdage, men begynder med de dårlige nyheder fra kalenderåret 2010.

Både 1. maj og grundlovsdag falder på lørdage, og juleaftensdag er en fredag, og følgelig falder 1.- og 2. juledag i weekenden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Æv.

Til gengæld starter det Herrens år med et par ekstra tømmermændsdage, nemlig 2. og 3. januar.

Bed om fri før kollegaerne

Men mange glemmer at være snedige ved tidligt at planlægge ferieåret før kollegaerne.

Derfor bringer Avisen.dk denne lille ferieguide, der er illustreret ovenfor med en markering af hvilke dage, du skal bede chefen om fri for at få den længste sammenhængende periode på livets solside.

Fedt trick

Det fedeste trick er at tage på ferie fra fredag den 26. marts ved fyraften. Efterfølgende kan du nyde 10 sammenhængende fridage, hvis du er villig til selv at betale for tre. Du møder først på job tirsdag den 6. april.

Årets anden gode mulighed for en forholdsvis billig ferie finder sted godt en måned efter. Fra den 8. maj kan du holde ni dage fri, men kun betale for fire.

Læs også: Ny kommunal spareidé: Betal din egen ferie

Fridage i 2010
  • Nytårsdag: 1. januar (fredag)
  • Skærtorsdag: 1. april
  • Langfredag: 2. april
  • 1. påskedag: 4. april
  • 2. påskedag: 5. april
  • St. Bededag: 30. april
  • Kr. Himmelfartsdag: 13. maj
  • 1. pinsedag: 23. maj
  • 2. pinsedag: 24. Maj
  • Grundlovsdag: 5. juni (lørdag)
  • Juleaftensdag: 24. december (fredag)
  • 1. juledag: 25. december
  • 2. juledag: 26. december
  • Nytårsaftensdag: 31. december (fredag)