Europæisk rumsonde skal bore i asteroide

21. sep 2008
Europæiske forskere og ingeniører arbejder på en mulig mission, der skal indsamle materiale fra en asteroide.

Projektet, der har fået navnet Marco Polo, kan blive til virkelighed i næste årti og skal fortælle os mere om, hvordan solsystemet opstod.

Planen er at vælge en asteroide på mindre end en kilometer i omkreds i nærheden af Jorden og så sende et rumfartøj af sted for at bore efter støv og småsten til en analyse.

De to store satellit-producenter Astrium i Storbritannien og OHB i Tyskland arbejder på projektet, skriver BBC.

Den endelige beslutning om at opsende et rumfartøj bliver taget af det europæiske rumfartsagentur ESA inden for et par år.

Asteroider er det materiale, der blev til overs under dannelsen af solsystemet for omkring 4,6 milliarder år siden.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her