20030328-111459-5-1920x1468we
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mindsteløn rykker nærmere: Det kan få fatale konsekvenser

15. nov 2019, 10:49
Den nye EU-Kommission barsler med lovforslag om obligatorisk mindsteløn i alle EU-lande. Fagbevægelse, politikere og eksperter frygter, at det kan smadre det danske arbejdsmarked.

Vi har været der før. EU-Kommissionen har foreslået, at der skal indføres mindsteløn i alle EU-lande. Indtil videre er det blevet ved snakken. Men denne gang er det alvor, lyder vurderingen fra centralt placerede personer i EU.

Det skriver Fagbladet 3F.

Blandt andet har den kommende formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen direkte skrevet det i sit velkomstbrev til den nye beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit.

LÆS OGSÅ: JYSK-ansatte får kæmpe bonus

- Det har været på EU-dagsorden i mange år uden at blive til noget. Men denne gang er det anderledes. Ursula von der Leyen har lovet at fremsætte et forslag inden for 100 dage efter, at hun er tiltrådt. Hun er kravlet højt op i træet og kan ikke komme ned igen uden at have noget med, siger Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS på Københavns Universitet.

I Danmark synes så godt som alle, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, at en EU-lovbestemt mindsteløn er en super dårlig idé. En af dem er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S):

- Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for.

Også i 3F er modstanden tydelig.

- En lovfastsat europæisk mindsteløn vil kunne få fatale konsekvenser for vores gode danske model. Den bygger på et ligeværdigt forhold mellem parterne. Modellen er selve fundamentet i danske lønmodtageres gode og ordnede forhold. EU skal ikke blande sig i lønforhandlingerne på det danske arbejdsmarked. Det klarer vi glimrende selv og har gjort det de seneste hundrede år, siger Peter Kaae Holm, politisk ansvarlig for EU i 3F.

For tiden har fagforbundet 3F gang i et større lobbyarbejde for at undgå, at der kommer mindsteløn her i landet. Blandt andet mødtes flere fra 3F’s ledelse med Nicolas Schmit i sidste uge i Bruxelles.

I lande som Rumænien og Bulgarien er der ikke noget, som minder om ”den danske model”. Her står fagbevægelsen svagt og almindelige arbejdere må ofte tage til takke med ganske lave lønninger. Derfor kan det umiddelbart give god mening at indføre en europæiske mindsteløn i disse lande.

Kommissionen barsler med en løn på 60 procent af medianindkomsten i hvert enkelt EU-land. Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på den måde det generelle velstandsniveau i et samfund.

Vi arbejder på højtryk

Hvis det bliver en realitet, vil en række af de lande, som i dag har en national fastsat mindsteløn skulle hæve den ganske meget. Og dermed vil de fattigste arbejdere i EU få flere penge til at få smør på brødet.

Caroline de la Porte, professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS, mener, at det er en rigtig dårlig idé at lovgive på dette område:

- Der er så mange nationale forhold, som der ikke bliver taget højde for, når man kigger på, hvordan forskelligt social sikring er skruet sammen i de enkelte EU-lande. Det kan måske have en symbolværdi, men ikke gøre den store forskel. Vi skal acceptere, at disse ting ikke kan løses på EU-niveau, siger hun.

Hvis formålet er, at hæve levestandarden i Østeuropa peger Caroline de la Porte på nogle helt andre redskaber:

- Udfordringen med de østeuropæiske lande handler mere om brain drain, hvor de veluddannede rejser vestpå for at få bedre arbejde og højere levestandard. I stedet skal man fokusere på, hvordan man kan få talentfulde folk tilbage ved at gøre noget ved korruption, bygge bedre børnehaver, nedbringe kriminalitet og så videre, siger hun.

Da Nicolas Schmit var i høring i sidste måned i EU-Parlamentet var han klar i mælet. Her spurgte Nikolaj Villumsen, der sidder i Europa-Parlamentet for Enhedslisten, om Schmit vil lave en undtagelse for mindsteløn for et land som Danmark.

LÆS OGSÅ: A-kasse-direktør - Det er ualmindeligt groft at kalde akademikere dovne

- Hvis du vil kalde det en undtagelse, må du gerne det. Vi vil på ingen måde skabe problemer for de lande, der har systemer, som fungerer godt. Det er en garanti, jeg gerne vil give dig, svarede Nicolas Schmit.

Selvom der står i traktaten – EU’s ”grundlov” – at EU ikke må blande sig i løndannelse, så kan Danmark ikke vide sig sikker, lyder vurderingen:

- Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk i Kommissionen for at finde en juridisk løsning, hvor man henviser til andre EU-paragraffer end den i traktaten, siger forsker Jens Arnholtz til Fagbladet 3F.