Et fransk par måtte opgive planen om, at deres datter skulle opkaldes efter Nutella. Arkivfoto. Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix

Forældre ville opkalde deres barn efter Nutella: Så reagerede myndighederne

8. jun, 06:26
Ligesom i Danmark vækker kuriøse navne opsigt rundt om i Europa, og adskillige lande forbeholder sig ret til at forbyde fornavne, der strider mod barnets tarv

Hensigten var sikkert den bedste hos det franske forældrepar, der håbede, at det bløde, søde smørepålægs navn kunne præge deres datters karakter. Men man kan forestille sig adskillige andre, mindre ønskværdige bivirkninger ved Nutella, og det franske folkeregister bad derfor domstolene om at vurdere, om navnet på det kendte chokoladeprodukt kunne godtages som pigenavn.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Navnet blev forkastet, ligesom Mini Cooper og andre fantasifulde fornavne, som franske forældre har forsøgt at give deres børn, efter at den franske navnelov blev ændret i 1993. Indtil da skulle fornavnene ifølge en forordning fra 1803 findes blandt helgennavne eller til nød blandt historiske eller antikkens mytologiske personer.

Det franske eksempel med Nutella er blot ét blandt mange i Europa, for Danmark er ikke det eneste land, hvor forældres valg af fornavne til deres børn vækker debat. Som tidligere omtalt her i avisen har navne som Piphat og Diddedarling rejst krav om skærpede grænser for opfindsomheden.

Udover Frankrig har også Tyskland lempet sine tidligere strenge navneregler og eksempelvis opgivet kravet om, at et navn skal kunne identificeres klart som et drenge- eller pigenavn. Det givet frit løb for forældrenes opfindsomhed. Mens Günter, der var topscorer på listen over drengenavne i 1930’ernes Tyskland, er ved at uddø, dukker nye, fantasifulde navne op som Fanta, Prestige og November.

Og ude i verden har forældre uhindret kunnet give deres børn navne som Jehad, Robocob, Gandalf og Arsenal. I hele den vestlige verden er den tidligere traditionsbundne navnekultur i opbrud, vurderer den norske navneforsker Ivar Utne, der forsker i international navnekultur og -politik ved Universitetet i Bergen.

- I alle lande ser vi en opløsning af en tidligere stram praksis. Vi ser, at engelske og andre meget brugte internationale navne spreder sig over hele Europa. De meget opfindsomme, mærkelige navne er statistisk set forholdsvis ubetydelige, men de vækker debat mange steder, siger Ivar Utne.

Men nogle lande – som Portugal, Ungarn og Island – har bevaret en officiel liste med autoriserede fornavne, som kun undtagelsesvist fraviges.

- I Sydeuropa og Østeuropa er der en traditionelt stærk kirkelig indflydelse på navnetraditionen med et krav om at vælge bibelske navne eller helgennavne. I Island er det ikke kristne, men gamle islandske navne, der står på listen. Det skyldes bevidstheden om at bevare en gammel kultur og ønsket om at holde udenlandsk indflydelse ude, siger Ivar Utne.