EU genoptager Ruslandforhandlinger

11. nov 2008
EU genoptager forhandlinger med Rusland om en vigtig samarbejdsaftale trods store protester fra Litauen.

Forhandlingerne om en ny partnerskabsaftale blev i første omgang droppet på grund af Ruslands konflikt med Georgien.

Men på et møde i Bruxelles bakkede et stort flertal af EU's udenrigsministre op om, at forhandlingerne skulle genoptages. Kun Litauen mente, at Rusland stadig skulle være i skammekrogen.

"Det er i vores egen interesse at fortsætte forhandlingerne. Det betyder ikke, at vi giver en gave til Rusland," siger EU's udenrigskommissær, Benito Ferrero-Waldner, ifølge politiken.dk.

Danmark havde dog helst ventet lidt med at genoptage forhandlingerne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Vi er nervøse for, om det her bliver opfattet på den rigtige måde i Rusland. Men vi erkender og tager til efterretning, at formandskabet og kommissionen ikke mener, der er grund til at udskyde forhandlingerne længere," siger nordchef i udenrigsministeriet, Michael Zilmer-Johns, der deltog i EU-mødet i stedet for udenrigsminister Per Stig Møller (K).

-Newspaq

faktaboks