EU-chef i Dansk Metal: Tre grunde til, at Danmark kigger mod Holland på onsdag
”DU KAN IKKE VINDE, HVIS DU IKKE HAR BOLDEN”. Sådan lød de vise ord engang fra den hollandske fodboldstjerne, Johan Cruyff. I disse uger passer ordene faktisk også på hollandsk politik.
For på onsdag valfarter hollændere fra Eindhoven i syd til Groningen i nord mod stemmeboksene, mens hollandske politikere forsøger at få et politisk boldovertag, der kan sikre dem valgsejren.
Pollster: De vrede mænd på højrefløjen
Valget er interessant med danske og europæiske briller. For valget i Holland bliver det foreløbig største parlamentsvalg i Europa, siden coronakrisen ramte vores kontinent med orkanstyrke i 2020. Særligt tre ting bør vi holde øje med.
FOR DET FØRSTE er Hollands håndtering af corona blevet et sprængfarligt tema. I februar underkendte hollandske domstole dele af regeringens coronarestriktioner. Mange hollændere er samtidig trætte af udgangsforbud og restriktioner.
Og selvom den liberale premierminister Mark Rutte som andre statsledere har taget et højt hop i popularitetsmålingerne under coronakrisen, bliver det spændende at se, om corona kan blive vendt til en tabersag for Ruttes regering, som også i europæisk målestok har været en smule langsomme med vaccinationerne.
LÆS OGSÅ: Virus-professor: Vi bør genåbne alle uddannelser
Her vil mange europæiske regeringer – også den danske - nok kigge mod Holland onsdag for at få en mellemtid på, i hvor høj grad det er en fordel at ”have bolden” som regering i en coronavalgkamp.
FOR DET ANDET bliver det spændende at se, hvor mange partier, der kommer ind. Intet parti har haft absolut flertal i det hollandske parlament i mere end 100 år. Samtidig har Holland masser af små partier. Ved valget i 2017 kom hele 13 partier i Parlamentet, og denne gang kan det blive til endnu flere. Det kan gøre det svært at danne en stabil regering i landet.
Det tegner dog umiddelbart til, at det bliver nemmest at samle et centrum-højre-flertal omkring den nuværende premierminister Mark Rutte, som står til knap hver fjerde stemme. Ikke mindst fordi det hollandske socialdemokrati samtidig roder rundt under 10 procent i målingerne, mens flere andre partier ligger til at få mellem 8 og 13 procent af stemmerne.
Dette mudrede politiske landskab med mange, mindre partier og ét stort (regerings)parti kender vi jo faktisk også fra Danmark. Også derfor er der grund til at kigge mod Holland på onsdag.
ENDELIG BLIVER DET med danske briller afgørende at følge hollandsk handelspolitik. Det hollandske parlament pålagde sidste år regeringen at modarbejde en ellers færdig handelsaftale mellem EU og Sydamerika. En handelsaftale, der både sikrer vækst og arbejdspladser og forpligter landene i Sydamerika på en mere ambitiøs indsats for miljø og klima. Det skulle man tro lå lige til højrebenet.
LÆS OGSÅ: EU's chefer har underskrevet historisk handelsaftale
Alligevel er både de mest yderliggående socialister og Geert Wilders’ højreorienterede Frihedsparti tilsyneladende gledet sammen ind på et protektionistisk spor i handelspolitikken. Det er ganske opsigtsvækkende, fordi Holland som en nation af købmænd ellers altid har stået fast på at sikre åben handel med resten af verden. Her har Danmark og Holland altid stået sammen om en konstruktiv linje i handelspolitikken for at styrke eksport af vindmøller, medicin og maskiner. De hollandske EU-kritikere ligger altid på lur, og EU-kritiske Geert Wilders og hans Frihedsparti står også nu til at blive næststørst. Her bliver valget en tryktest af balancen mellem EU-tilhængere og EU-kritikere i Holland, nu hvor valgkampen går ind i den afgørende fase.
ANGREB, KAOS OG KREATIVITET var nøgleingredienser i ”totalfodbolden”, som det ikoniske hollandske fodboldlandshold stod for ved VM 1974 i Vesttyskland med magiske Johan Cruyff og boks-til-boks-spilleren Johan Neeskens på holdkortet og med geniet Rinus Michels på trænerbænken. Valgkampen i Holland minder lige nu mest om en omgang ”politisk totalfodbold” – som man jo ofte ser det i kaotiske, politiske valgkampe.
Vi må ønske hollænderne held og lykke med at få ro på tropperne efter valget på onsdag og komme på sikker genopretningskurs sammen med resten af Europa. Så vi sammen kan bevæge os hurtigt, trygt og sikkert ud af coronaens skygge.