Fagforeningsledere i opråb: Undersøg Amazon for spionage

36 europæiske fagforeningsledere har sendt et åbent brev til EU-kommissionen. Her opfordrer de kommissionen til at undersøge Amazons overvågning af ansatte og fagforeninger. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge fagforeningslederne, der samlet repræsenterer mere end 12 millioner europæiske lønmodtagere, er der begrundet mistanke om, at Amazons ageren på arbejdsmarkedet i strid med europæisk arbejds-, data- og privatlivslovgivning.

- Amazons villighed til at spionere mod medarbejdere for at underminere deres rettigheder, giver os et indblik i, hvor dyb deres modvilje mod fagforeningerne er, siger Chrisy Hoffman, generalsekretær i UNI Global Union i det åbne brev. UNI Global er den sammenslutning af fagforeninger, der har sendt brevet til EU-kommissionen.

I brevet peger fagforeningslederne blandt andet på to jobopslag fra Amazon fra september 2020. Her annoncerede virksomheden efter folk til at overvåge og håndtere "fagforenings-trusler" på lige fod med trusler fra terrorisme og fjendtlige stater. Fagbladet har tidligere skrevet om de kontroversielle jobopslag, som du kan læse mere om her.

Sten Schaumburg-Müller er professer ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Ifølge ham kan virksomheder som Amazon komme på glatis, hvis de overvåger medarbejdere og fagforeningsfolk. Som virksomhed er man nemlig omfattet af den europæiske databeskyttelsesforordning, også kaldet GDPR, når man indsamler oplysninger omkring personer, der bor i et EU-land.

- Hvis du som virksomhed skal bruge din medarbejders CPR-nummer for at kunne udbetale løn, så er det én ting, men fagforeningsmæssige tilhørsforhold nævnes direkte i loven, som en særligt følsom personoplysning. Jeg har svært ved at se andet, end at en indsamling af oplysninger om det må være ulovlig.

EU-ekspert: Fagforeninger bør også lægge nationalt pres

Professor i Statskundskab med speciale i EU-politik på Københavns Universitet, Peter Nedegaard, mener, at fagforeningerne gør klogt i at starte med at lægge pres på EU-kommissionen i samlet flok. For der vil også være stærke interessenter, der prøver at påvirke i den modsatte retning.

Men det kræver en koordineret indsat, også i de enkelte lande, hvis det skal have størst mulig effekt.

- Hvis det skal have størst mulig effekt, skal man aktivere fagbevægelserne rundt omkring i verden samtidig med og få dem til at lægge pres på deres regeringer. EU-kommissionen har meget magt, fordi de har monopol på at lave lovforslag. Men kommissionen er samtidig dybt afhængig af, at de har opbakning fra medlemslandene, siger Peter Nedergaard.