tyra_east-medium_32
Arkivfoto af Tyra Øst-platformen, der normalt ligger 225 kilometer ude i havet, men er under ombygning disse år. Foto: Tom Jervis/Wikimedia Commons

Tommy har arbejdet på olieplatform i 20 år: 'Det bliver mest træls for de unge knejter'

5. dec 2020, 08:00
En æra slutter, når oliebyen Esbjerg ikke længere er olieby. På olieplatformene mødes nyheden om den nye Nordsø-aftale med tristhed, bekymring - og håb.

Hvis ikke du blev fisker, blev du oliemand.

Sådan var det i mange år i havne- og oliebyen Esbjerg, der er hjemsted for næsten halvdelen af de danske olie-gas arbejdspladser. 

Men der kommer et tidspunkt, hvor helikopteren har fløjet borebisserne på land for sidste gang. Og så vil der ikke længere være oliemænd i Esbjerg.

LÆS OGSÅ: Flertal stopper ny oliejagt i Nordsøen: Tusinder af ansatte skal på sigt finde nyt arbejde

- Vi havde jo nok set det komme. Mange har nok erkendt, at det skulle slutte engang. Vi er jo ikke naive. Men alligevel er det en trist besked at få.

Sådan siger den 49-årige esbjergenser Tommy Nielsen. Han har brugt de sidste to årtier som offshore-medarbejder på platforme i Nordsøen.

Olieventyret har fået en udløbsdato, efter at regeringen og et bredt flertal i Folketinget natten til fredag blev enige om at sætte en stopper for olieindvinden i Nordsøen fra 2050.

Knejterne må finde anden levevej

Tommy Nielsen, der nu er koordinator efter at have lavet stillads- og rigningsarbejde siden årtusindeskiftet, kommer til at gå på pension inden 2050. 

- Så det er ikke mig, der kommer til at lukke det ned. Så er jeg blevet for gammel til det pjat, siger han.

Men derfor giver den nye aftale alligevel en tung fremtidsudsigt.

LÆS OGSÅ: Rapport: Frygten for jobdød og massearbejdsløshed er en myte

- Især for de unge medarbejdere derude og dem, der er i gang med at uddanne sig inden for faget, hvad enten det er drilling eller geologer eller andet. Hvis de havde set en levevej der, så slutter den jo på et tidspunkt, siger Tommy Nielsen og tilføjer:

- Det bliver mest træls for de unge knejter, der er omkring de 20. De kommer til at være i 50-årsalderen, når vi når det punkt. Der kan det være svært at omstille sig.

Fra olieby til grøn energimetropol

Det er svært at sætte præcist antal på Esbjergs oliemænd- og kvinder. 

Regeringen fremlagde selv et tal på cirka 4.500 direkte og indirekte beskæftigede i forbindelse, baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Brancheorganisationen Olie Gas Danmark opgjorde i 2018 det direkte antal beskæftigede til omkring 10.000, heraf cirka halvdelen i Esbjerg.

Op mod 9000 bare i Esbjerg, hvis man medregner følgeindustri, lyder det fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Men der er enighed om, at arbejdspladserne skal tælles i tusinder og har stor betydning for Esbjerg som by.

- Det er rigtig, rigtig mange, der arbejder indenfor olie i Esbjerg. Der er jo også alle underleverandørerne og dem, der servicerer grejet. Der er mange, der vil blive berørt af det her, siger Tommy Nielsen.

LÆS OGSÅ: Grøn omstilling kan koste tusindvis af ansatte jobbet: 'Utrygheden er en fast følgesvend'

Også derfor lægger partierne bag aftalen op til en lokalt forankret beskæftigelsesindsats i Esbjerg og omegn.

- Samtidig vil vi løbende hjælpe de mennesker, der i dag er beskæftigede i oliebranchen videre til nye jobmuligheder, for eksempel gennem efteruddannelse, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Og den efteruddannelse kan meget vel blive indenfor bæredygtig energi. 

Selvom Esbjerg-borgmesteren kalder beslutningen for 'vemodig', skal de 90 millioner kroner, der følger med aftalen til udvikling af Esbjerg Havn, bruges til at forvandle oliebyen til et 'grønt silicon valley', siger Jesper Frost Rasmussen til Søfart.dk.

Stop for Nordsøolie vil koste staten 13 milliarder kroner

Her er hovedpunkterne i aftalen om at droppe den 8. udbudsrunde i Nordsøen:

* Der sættes en slutdato for indvinding af olie i 2050. Dermed vil Danmarks olieeventyr være slut knap 80 år efter starten i 1972.

* Beslutningen vil især koste arbejdspladser i Esbjerg og omegn. Der iværksættes derfor et "lokalt forankret initiativ", der skal "understøtte udvikling og beskæftigelse i Esbjerg og omegn".

* For yderligere at styrke klimaindsatsen afsættes der midler til at støtte undersøgelse og forberedelse af muligheden for lagring af CO2 i udtjente olie- og gasfelter.

* Beslutningen betyder, at staten går glip af 13 milliarder kroner i indtægter fra olien.

* Flere af partierne bag aftalen kalder den "historisk", fordi Danmark er den største olieproducent i EU (Norge er ikke med i EU).

Bag aftalen regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative.

Kilder: Klimaministeriet.

Det er logisk for rigtig mange oliearbejdere at søge mod den grønne energisektor, mener Tommy Nielsen. Han påpeger sin egen arbejdsplads, Muehlhan Danmark, der udover offshore-delen har en vindafdeling, der dog hører til i Middelfart.

- Vi har jo en masse vindindustri i Esbjerg, der er ved at blive bygget op i stedet for. Den industri vokser for hvert år, der går. Det giver vel også arbejdspladser til montørerne og dem på havnen. Jeg tror, mange vil gå den vej, siger han.

Borebissernes maskiner forsvinder

Tommy Nielsen er ikke selv så nervøs for sin faggruppe -  stilladsbygning og rigning - for ’det kan sgu bruges i alle brancher’.

Men der findes i olieindustrien en del arbejdspladser, der er ekstremt specialiserede, hvor medarbejderne eksempelvis er eksperter i nogle maskiner, der ikke findes andre steder.

- Dem, der arbejder nede i brøndene, er jo specialiseret til det. Det handler om at komme dybt ned og lave boreoperationer der. Det er en special arbejdsmetode, jeg ikke kan forestille mig, de kan bruge andre steder, siger Tommy Nielsen. 

Hvordan tror du dine kolleger, der er ude på olieplatformen lige nu, har det i dag?

- Der er sgu nok mange, der ikke har det så godt, kunne jeg forestille mig. De er nok ræd for, hvad der skal ske. Det er jo ikke sikkert, der er plads til 5.000 i vindindustrien, siger han.

LÆS OGSÅ: Mette F. mødtes med corona-ledige: 'Et kæmpe problem'

Midt i usikkerheden findes dog også løftet om helt nye former for grønne energiarbejdspladser.

- Det kan være, der måske kommer brintbehandlingsanlæg, der skal udvinde det, så vi kan køre på brint i stedet, eller hvad ved jeg, siger Tommy Nielsen.

Netop et projekt med billig og effektiv produktion af brint til brændselsceller er undervejs i et samarbejde med Toyota og hollandske forskere.

Så selvom billedet af esbjergenseren, der vender hjem til fastlandet med sorte kinder, kommer til at høre fortiden til, byder fremtiden måske på en by fyldt med vindmøllemænd. 

- Så får vi vind i håret i stedet. Der er håb i horisonten, siger Tommy Nielsen.