Esbjerg og andre kystbyer får vindjob først

22. mar 2012
Udbygningen af Horns Rev igangsættes først. Sådan står der i torsdagens energiaftale. Konsekvensen er, at vestjyske ledige kan stemple ind på et nyt vindjob før de sjællandske.

Fyrede Vestas-medarbejdere og arbejdsløse jord- og betonarbejdere kan - med torsdagens brede energipolitiske aftale - se frem til, at der blive skabt tusindvis af nye job herhjemme.

Alle partier bortset fra Liberal Alliance har skrevet under på, at staten skal rejse vindmøller til lands, til søs og langs kysterne.

Forhandlingerne har stået på i måneder.

Indtil det sidste var der tvivl om, hvorvidt aftalen ville forpligte parterne til at rejse en eller to havmølleparker. Det endelige svar er to.

Og det er ledige vestjyder, der først får chancen for en ny vind-kontrakt.

Flest nye møller i Østersøen

Den ene havmøllepark - den, der kommer til at ligge ved Horns Rev i Vesterhavet - vil producere 200 MW mindre strøm, end regeringen oprindeligt ønskede.

Oppositionen har haft held til at forhandle sig frem til et fald fra 600 til 400 MW.

Det svarer til, at antallet af nye arbejdspladser her bliver barberet ned fra cirka 10.000 til cirka 7.000.

Det viser 2010-beregninger fra Energistyrelsen.

Den anden havmøllepark - den, der kommer til at ligge på Krigers Flak i Østersøen - vil producere 600 MW, som regeringen have foreslået i planen 'Vores energi'.

Det svarer til 10.000 nye arbejdspladser.

Jyder slår sjællændere

Aftalen indebærer også, at der skal bygges nye kystnære møller.

Faktisk skal denne type møller producere 500 MW i stedet for 400 MW, som regeringen oprindeligt ønskede.

Her vil der altså ske en lille fremgang i beskæftigelsen i forhold til 'Vores energi'.

De møller, der skal bygges og rejses først, er de kystnære møller og møllerne ved Horns Rev.

Det vil de især få glæde af i havnebyen Esbjerg.

Grøn vækst på markerne

Til lands vil der blive rejst vindmøller, der kan producere 1.800 MW. Det er endnu ikke besluttet, i hvis baghave de skal stå.