Esbjerg isoleret i bunden

31. aug 2008
Esbjerg dominerede mod Horsens, men fik ingen point.

Heller ikke i sjette forsøg lykkedes det Esbjerg at vinde i denne sæson. Det blev tilmed til det andet hjemmebanenederlag for vestjyderne.

Med et kvarter tilbage af opgøret var det igen Horsens’ angrebsduo, Rawez Lawan og Gilberto Macena, som skaffede point til Østjylland, da Lawan efter et hurtigt opspil fandt sin makker.

Han udplacerede Lars Winde i Esbjerg-målet, og sendte Esbjerg helt til bunds i tabellen, mens Horsens fik sin første sejr siden premiere-kampen mod Sønderjyske.

Esbjerg dominerede ellers store dele af kampen, der ikke kommer i kategorien af de bedste Superliga-kampe.

Men et gennemsnit et halvt mål per kamp viser i høj grad, hvilke problemer Esbjergs træner Troels Bech står med. Bolden kommer ofte tæt på modstandernes netmasker, men det er alt for sjældent, at de blafrer.

faktaboks