Hvis ikke manglen på faglært arbejdskraft skal ende på en katastrofekurs, må regeringen lave en elev- og lærlingepakke, mener lederne for landets erhvervsskoler og -gymnasier. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Erhvervsskoleledere: Sådan holder vi hånden under praktikpladserne

20. maj 2020, 06:00
I et dugfrisk udspil kommer lederne for landets erhvervsskoler med en række forslag til, hvordan regeringen og Folketinget kan strikke en elev- og lærlingepakke sammen, der kan sikre flere praktikpladser. 'Det er en potentiel brændende platform, hvis ikke virksomhederne begynder at tage lærlingene igen', siger formand Ole Heinager.

Coronakrisen har medført, at de unge på erhvervsskolerne har fået endnu sværere ved at få en praktikaftale. Allerede på nuværende tidspunkt er antallet af lærepladser næsten halveret.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal for lønkompensation: Flere unge skal sikres praktikplads

I de brancher, der har været lukket næsten helt ned under covid-19-pandemien, står det så grelt til, at der er underskrevet 80 procent færre aftaler, end der plejer. Derfor er der akut behov for, at regeringen laver en elev- og lærlingepakke.

Sådan lyder det klare budskab i et helt nyt udspil fra interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L), der repræsenterer lederne på landets erhvervsskoler og -gymnasier.

Ifølge Ole Heinager, formand for DEG-L, bør der hurtigst muligt sættes gang i en række indsatser, der i nogle tilfælde vil række ind i både 2021 og 2022. 

- Det er en potentiel brændende platform, hvis ikke virksomhederne begynder at tage lærlingene ind igen. Erhvervsuddannelserne er baseret på, at du i en stor del af din uddannelse er i praktik, siger han til A4 Arbejdsliv:

- Hvis eleverne ikke finder en praktikplads, er det svært for de fleste at gennemføre deres uddannelse, selvom om nogen har mulighed for at gå i skolepraktik. Og når hjulene kører igen, kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft, siger Ole Heinager, der til daglig er adm. direktør for erhvervsskolen NEXT.

Regeringen inddrager stor pengetank

DEG-L står ikke alene med ønsket om en decideret elev- og lærlingepakke.

Benny Yssing, næstformand i Dansk El-Forbund, oplever også et presserende behov for en elev- og lærlingepakke. Selvom elektrikernes ledighed lige nu er eksploderet, så blandt andre mange nyudlærte svende står uden job, er det nødvendigt, at der løbende bliver uddannet nye elektrikere, påpeger han.  

- Vi har stor grøn omstilling foran os, som primært er baseret på el, og hvis vi ikke tager nogen ind, der kommer i lære nu og her, så er det helt sikkert, at vi om bare tre-fire år vil mangle deres arbejdskraft, siger han.

A4 Arbejdsliv har flere gange spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om der er behov for en decideret elev- og lærlingepakke, men ministeren har ikke ønsket at svare.

LÆS OGSÅ: Frygt for eksplosion i mangel på praktikpladser

Tirsdag meddelte regeringen imidlertid, at man samme dag indkaldte arbejdsmarkedets parter til forhandlinger om, hvordan man kan holde hånden under bl.a. lærlinge og elever. Parterne skulle blandt andet drøfte, hvordan opsparingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der ved udgangen af 2020 forventes at være på cirka seks mia. kr., kan komme i spil.

I  en pressemeddelelse fremhævede Pernille Rosenkrantz-Theil, at der skal sættes tiltag i gang for at reducere manglen på lærepladser:

- Allerede før corona vidste vi, at der er mangel på håndværkere. Vi vidste også, at der var mangel på de lærepladser, der ellers er hele forudsætningen for at løse problemet. De første tal, vi har fået efter corona, viser, at det problem har vokset sig en hel del større. Derfor skal der sættes gang i noget nu, siger hun.

Også i Venstre ønsker man, at der kommer en elev- og lærlinge-hjælpepakke

Flere af Folketingets partiet er positive overfor at inddrage AUB-midlerne. De Konservative har blandt andet forslået, at man det næste halve år suspenderer indbetalingen til ordningen, og samtidig betaler virksomhederne nogle af pengene tilbage.

'Brug midlerne, som de var tiltænkt'

Benny Yssing fra el-forbundet ser gerne, at en hjælpepakke får vinger gennem milliarderne i AUB-ordningen. Men pengene skal ikke sendes tilbage til virksomhederne, fastslår han.

- Det er en helt forkert retning at gå. Pengene skal sikre, at der stadig skabes praktikpladser, så de understøtter det, som fonden er lavet til, nemlig at skabe praktikpladser, siger Benny Yssing.

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, finder det også fornuftigt primært at bruge AUB-midlerne til at sikre praktikpladser.

- Jeg er med på, at virksomhederne er pressede, men formålet med pengene er at sikre lærepladser, så man bør overveje at bruge dem til et midlertidigt tilskud til dem, der tager lærlinge, siger hun.

Finansieringen af det nye udspil til en elev- og lærlingepakke vil Ole Heinager fra DEG-L ikke kommentere.

Men det beroliger ham ikke, at finansminister Nicolai Wammen (S) for nylig sagde til Jyllands-Posten, at der skal bruges 6,1 milliarder kroner på uddannelse og lærlinge samt på et direkte tilskud til virksomhederne.

- Jeg sover aldrig roligt, før vi ved, om det er fugle på taget, eller hvad effekt det har, siger han.

Vil give bedre mulighed for at vælge om

Målet med en elev- og lærlingepakke er især at hjælpe de cirka 14.500 elever, der skal starte i praktik til sommer. Derfor er der brug for at tænke nyt og at gøre det hurtigt, påpeger Ole Heinager.

Alle elever på årgang 2020 skal for eksempel tildeles et ekstra forsøg på grundforløb 2 (GF2), så de har mulighed for at skifte til en uddannelse med bedre praktikmuligheder, lyder et af forslagene.

I dag har man kun tre forsøg på GF2, og det rammer særligt de elever, der i forvejen er i risikogruppen for at droppe ud, forklarer Ole Heinager.

LÆS OGSÅ: Tjenereleven Nanna mistede sin praktikplads: 'Alt faldt lidt sammen

- Man skal kunne tage et nyt grundforløb, hvis man ikke finder en praktikplads. Dem, der ikke føler, de har fået nok ud af det her forår, skal også have mulighed for at tage deres grundforløb om i efteråret, siger formanden for DEG-L.

Han understreger, at det er meget brancheafhængigt, hvor svært det er at komme i lære. I brancher som for eksempel detail eller byggeriet har der i perioder været mange ledige praktikpladser, mens det for dem, der drømmer om at blive fotograf eller filmfotograf, ofte er ekstremt svært at finde en praktikplads.

Problemet er ikke nyt

Der er fine takter i udspillet fra DEG-L, mener Mie Dalskov Pihl. Hun hæfter sig især ved, at flere af forslagene lægger op til en større fleksibilitet på uddannelsesstederne, og at man vil se, om skolepraktikken kan tage flere elever ind.

Hun er dog ikke overbevist om, at det kan stå alene.

- Man er nødt til at spørge sig selv, om erhvervsuddannelsen, der i dag er et vekselsystem mellem skole og praktik i virksomheder, risikerer at komme under pres. Vi skal passe på, at vi ikke mister det, som uddannelsen kan. Nemlig at man lærer faget i virksomheden. Det betyder, at der skal tages et ansvar fra virksomhedernes side, siger hun.

Hun minder om, at praktikpladssituationen heller ikke før coronakrisen var ude af finanskrisens klør. Omkring 8.000 elever kunne heller ikke i starten af 2020 finde en læreplads, og omkring 5.000 var nødsaget til skolepraktik.

- Noget af det allervigtigste i coronakrisen er, at vi ikke taber en hel årgang af kommende faglærte, siger Mie Dalskov Pihl.

Større bonus og mindre bøvl

Som A4 Arbejdsliv skrev i starten af maj, ønsker Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) at give eleverne mulighed for at forlænge deres grundforløb 2. Og så forslår foreningen at lønkompensere virksomheder, der tager lærlinge.

Ole Heinager ønsker ikke at prioritere i de forskellige indsatser, som udspillet indeholder. Ifølge ham er der nemlig brug for en vifte af muligheder, da det er forskelligt fra branche til branche, hvilke behov der er.

Mens den lille håndværksmester kan drage stor fordel af en kompensationsordning, gør en bonus for at tage en lærling måske hverken fra eller til for en større industrivirksomhed, påpeger han.

LÆS OGSÅ: Efter kritik af minister: Nu kan man godt tage svendeprøver

For mindre virksomheder kan muligheden for fleksibel anvendelse af lærlinge og praktikoplæring også være et godt tilbud. Det vil indebære, at det lokale praktikcentret står for løn- og pensionsudbetaling til eleven og sender virksomheden en faktura.

- Er du alene frisørmester kan det opleves som meget papirarbejde at have en elev med feriepenge, arbejdsmarkedsforsikring og alle mulige ting. Der vil vi gerne i højere grad hjælpe med det administrative, siger Ole Heinager.

Forslagene til elev- og lærlingepakke

  • Årgang 2020 tildeles et ekstra forsøg på grundforløb
  • Der gives mulighed for individuelt at forlænge grundforløb 2
  • Virksomhederne modtager en økonomisk kompensation
  • Større krav til de offentlige og statslige arbejdspladser om at leve op til deres lærlingeansvar
  • Skolepraktik ses som et redskab til, at elever fastholdes i deres uddannelsesforløb
  • Mulighed for fleksibel anvendelse af lærlinge og praktikoplæring.
  • At der gives mulighed for at fremrykke første skoleperiode i hovedforløbet

Kilde: DEG-L