Forfatter: Er Mette Frederiksen en Ninn-Hansen med egen tamilsag?

17. okt 2019
Hvis det kan bevises, at daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i forbindelse med sin førtidspensionsreform havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote, så er det en meget alvorlig sag, der tåler sammenligning med tamilsagen.

MÅLTAL SPILLER EN VÆSENTLIG ROLLE i forringelserne af førtidspensions- og fleksjobordningen fra 2012.

Det var et ufravigeligt krav fra daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at reformen skulle give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032. I lovbemærkningerne stod der, at der ”… skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet”, at de ”… konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen”, og at der vil ”… være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.”

LÆS OGSÅ: Rystet Mette F.: "Det er jo fuldstændig gak"

Planen var at opnå det aftalte provenu ved at styre kommunerne stramt. I 2013-2014 krævede Mette Frederiksen kvantitative mål for det maksimale antal tilkendelser af førtidspension via kommunernes årlige beskæftigelsesplaner. I 2015 bortfaldt dette ministerielle krav, men ikke desto mindre fortsatte en række kommuner med at fastsætte disse måltal.

Det beskrev jeg i et blogindlæg 26. juni 2017, som jeg fulgte op på 7. juli 2017, 22. september 2017, 6. oktober 2017, 22. december 2017 og 22. januar 2018. I flere af indlæggene havde jeg samlet konkrete måltal for maksimale antal førtidspensionstilkendelser, ikke alene for 2013 og 2014, men også for årene 2015 til 2017. 

Det er meget alvorligt, at man kan så tvivl om, hvorvidt retskravet om førtidspension under givne betingelser reelt er kompromitteret.

AT KOMMUNERNES ØKONOMI spiller ind på tildelingen af førtidspensioner, så vi et nyt, konkret eksempel på, da Norddjurs Kommune i efteråret 2018 i en pludselig opbremsning afviste 36 sager. Det skete, efter at kommunen havde mistet en del af det forventede bloktilskud fra staten parallelt med, at den selv havde bevilliget mange førtidspensioner i de foregående år, mens bevillingerne var faldet på landsplan.

I et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 6. februar 2019 bad beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (ALT) daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) redegøre for, om de afviste sager i Norddjurs Kommune var udtryk for, at kommunens økonomi er gået forud for borgerens rettigheder, og om ministeren generelt mente, at det afgørende for tildeling af førtidspension er den enkelte borgers rettigheder eller den enkelte kommunes økonomi.

Ministeren ville ikke indrømme, at der foregår kassetænkning, men svarede selvmodsigende, som det blandt andet fremgår af følgende uddrag af hans samrådstale:

”Som jeg netop har forklaret, skal kommunerne overholde de gældende regler om førtidspension – uanset hvordan økonomien i kommunen er, og uanset hvor meget eller hvor lidt man modtager i refusion eller bloktilskud. Borgernes retssikkerhed må aldrig komme i klemme på baggrund af en kommunes økonomiske prioriteter. Det er rigtigt, at der i 2016 blev indført et nyt refusionssystem (…). Det har givet kommunerne et stærkt incitament til at investere målrettet i at få borgere hurtigt i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse.”

IFØLGE JOURNALIST OG SOCIALAKTIVIST David Wedege var det daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote. Det gør hendes reform til en retsskandale af dimensioner, der kan sammenlignes med Erik Ninn-Hansens tamilsag, skriver han i et Facebook-opslag i Jobcentrenes Ofre 22. september 2019:

”Erik Ninn-Hansens justitsministerium bremsede bevidst tempoet i sagsbehandlingen af tamilske familier, som havde retskrav på sammenføringer (…). I et internt notat [fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg 3. december 1987, red.] blev det sammenlignet med en kvote: Hvis sagsbehandlingen kunne foregå så langsomt, at et lavere antal familier ville blive sammenførte, kunne det reelt fungere som den kvote, Erik Ninn-Hansen ikke med lovlighed kunne indføre. Det var fældende, at der forelå en klar hensigt med sagsbehandlingens tempo.

Jeg undrede mig den dag, Aalborg Kommunes beskæftigelsesrådmand bekendtgjorde for byrådet, at Beskæftigelsesministeriet havde udstukket måltal for førtidspensioner i 2014. (…) Hvad laver måltal overhovedet i det her spil? Var det daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens eget Ninn-Hansen-agtige ønske om at hegne et retskrav ind i en de facto kvote?

I så fald adskiller det sig ikke fra Tamilsagen.”

JEG DELER DENNE ALVORLIGE kritik og mener, at den burde føre til en rigsretssag. Tusindvis af svært syge mennesker har lidt under forhalinger af sagsbehandlingen i en årrække, mens deres liv er blevet sat i venteposition, og nogen er afgået ved døden.

Den forvaltningspraksis må simpelthen stoppe nu. Retssikkerhed må blive genindført.