Gottlieb_og_B__gsted
Jette Gottlieb arbejdsmarkedsordfører (EL) og Bent Bøgsted beskæftigelsesordfører (DF) deler bekymringer om dagpengesystemet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix og Philip Davali/Ritzau Scanpix

EL og DF enige: 'Den største katastrofe'

18. nov 2020, 06:00
Enhedslisten stiller nu krav til finanslovsforhandlingerne om at annullere mindrereguleringen af dagpengene fra næste år. Det krav vil Dansk Folkeparti også gerne stille, hvis partiet bliver inviteret med til forhandlingerne.

Der er få ting, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er enige om. Men op til forhandlingerne om finansloven er de to partier enige om at ville stoppe udhulingen af dagpengene.

Konkret gælder det at annullere mindrereguleringen. Dagpengene og andre overførselsindkomster er siden 2016 blevet mindrereguleret hvert år. I 2018-2023 er mindrereguleringen på 0,75 procent. Det vil sige, at dagpengene fra 2018 -2023 skal stige med 0,75 pct. mindre end arbejdslønnen.

Det blev besluttet ved skattereformen i 2012 af den socialdemokratisk ledede regering med støtte fra Det Konservative Folkeparti og Venstre.

Mindrereguleringen er den største katastrofe, der er sket i forbindelse med dagpengene. Det sagde vi allerede i 2012
Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører  Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted så hellere end gerne, at denne mindregulering blev annulleret ved dette års finanslovsforhandlinger, der er i gang netop nu.

- Mindrereguleringen er den største katastrofe, der er sket i forbindelse med dagpengene. Det sagde vi allerede i 2012. Dagpengene var dengang blevet mindrereguleret med 0,3 procent, som skulle finansiere satspuljen. Så valgte man yderligere at forringe dagpengedækningen. Vi ønsker ikke blot mindrereguleringen stoppet, men også at det bliver tilbage-reguleret, så dagpengene får større værdi.

Et kaffemøde

Dansk Folkeparti mener i det hele taget, at det nuværende dagpengesystem er forældet.

- Hver gang der er lønstigninger på arbejdsmarkedet, så bliver dækningsgraden automatisk mindre. Der er i dag rigtig mange lønmodtagere, der tjener over 30.000 kroner om måneden. Derfor er dagpengene slet ikke tidssvarende. 

Jeg tror ikke på, at vi bliver inviteret med til nogle forhandlinger. Det bliver måske til et kaffemøde, så ministeren efterfølgende kan sige, at vi er blevet hørt
Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører  Dansk Folkeparti

I dag er den højeste dagpengesats på 19.083 kroner. Nye beregninger fra FH viser, at bruttokompensationsgraden for almindelige lønmodtagere er faldet fra ca. 57 procent i 1994 til 48 procent i dag. Med de planlagte forringelser af dagpengene vil bruttokompensationsgraden falde yderligere til 46 procent i 2023.

Bent Bøgsted tvivler dog på, at Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt:

- Jeg tror ikke på, at vi bliver inviteret med til nogle forhandlinger. Det bliver måske til et kaffemøde, så ministeren efterfølgende kan sige, at vi er blevet hørt, siger Bent Bøgsted.

Vi glemmer ikke 

Enhedslisten sidder som regeringens støtteparti med ved forhandlingsbordet. Her vil partiet stille krav om, at man annullerer mindreregulering af dagpengene fra næste år.

- Det er fuldstændigt vanvittigt, at der bliver lavet hjælpepakker for et tocifret milliardbeløb til erhvervslivet, mens man samtidig bliver ved med at udhule dagpengene. Det mindste, vi kan gøre, er at stoppe mindrereguleringen nu, hvor der er så mange, der bliver ledige. Hvis du bliver fyret i dag, vil du som almindelig lønmodtager miste halvdelen af din indtægt og dermed risikere at skulle gå fra hus og hjem. Vi bliver nødt til at sikre de ledige et ordentligt sikkerhedsnet, siger Jette Gottlieb, der er arbejdsmarkedsordfører fra Enhedslisten.

Pengene fra mindrereguleringen af dagpengene går direkte til topskattelettelser. Det er jo helt grotesk, men det var rent faktisk var den socialdemokratiske ledet regering, der sammen med højrefløjen gennemførte den beslutning i 2012
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Ifølge Enhedslisten, der har fået beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, vil det koste 354 millioner kroner i 2021 at annullere mindreregulering af dagpengene. Beregningerne er dog fra før coronakrisen. Partiet har bedt om nye beregninger. Enhedslisten foreslår, at annuleringen finansieres ved at rulle topskattelettelserne fra 2012 tilbage.

- Pengene fra mindrereguleringen af dagpengene går direkte til topskattelettelser. Det er jo helt grotesk, men det var rent faktisk den socialdemokratiske ledede regering, der sammen med højrefløjen gennemførte den beslutning i 2012. Det blev så indfaset i 2016, hvor man nok havde håbet på, at befolkningen havde glemt, hvem der besluttede det. Men det har vi ikke. Vi forventer, at den historiske fejltagelse bliver rettet op, og det vil vi have dem til at gøre ved dette års finanslovsforhandlinger, siger Jette Gottlieb.

Finanslovsforhandlingerne om Finanslov 2021 er i gang i disse dage.