Englamorder tiltalt for to mord

18. jul 2008
Den 42årige Anders Eklund blev fredag blevet tiltalt for mordene på Engla Högslund og Pernilla Hellgren.

Retten i Stockholm tiltalte fredag lastbilchaufføren Anders Eklund for særlig hensynsløshed og råhed i de grove voldtægter og mord på Engla Högslund og Pernilla Hellgren, skriver den svenske netavis dn.se.

Han er yderligere blevet tiltalt for besiddelse af børneporno og for at have voldtaget en kvinde i 2006.

Ifølge tiltalen har Anders Eklund 'dels med kraft og hele sin kropsvægt have sat sine knæ på Engla Höglunds overkrop, dels taget kvælertag om Engla Höglunds hals på en måde, der tog livet af hende'.

Ifølge dn.se er det mest sandsynligt, at Anders Eklund får fængsel på livstid. En retspsykiatrisk undersøgelse har nemlig vist, at han ikke er eller var alvorligt psykisk forstyrret i gerningsøjeblikket.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

10-årige Engla Högslund blev myrdet i april måned i år og 31-årige Pernilla Hellgren i 2000.

Retssagen mod Anders Eklund starter på mandag.

faktaboks