Landets tomme jobcentre får snart atter besøg af ledige danskere. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Før genåbning af jobcentre: 'Lad os nu se stort på reglerne'

25. maj, 06:00
Efter måneder med lukkede døre på landets jobcentre og beskæftigelsesindsatser sat på pause er det nu tid til at genåbne og genstarte. Men der venter en stor opgave med at hjælpe både ledige fra før coronakrisen og de nye ledige afledt af krisen. Det får nu flere aktører til at opfordre til at indføre lempeligere regler.

Når landets jobcentre så småt begynder at åbne igen fra på onsdag, så er det en ny virkelighed, socialrådgiverene møder ind til, hvor arbejdsgange og rutiner er forandrede.

LÆS OGSÅ: Antallet af au pairer når ny bundrekord: Nyt gebyr får skylden

Men det er ikke kun socialrådgiverne, der får en ny virkelighed. Det gør også de mange ledige danskere, der sætter deres lid til jobcentrene i kampen for få et arbejde, en fast løn og en stabil hverdag.

Den hverdag kan være under pres. Måneders nedlukning af jobcentrene og den medfølgende pause i beskæftigelsesindsatsen, samtidig med en dramatisk stigning på omkring 50.000 nye ledige siden begyndelsen af marts, efterlader landets jobcentre med en svær opgave: Få de ledige i arbejde – både de nye og dem, der allerede var ledige før krisen.

Den store byrde truer nu med at sætte kvaliteten af de lediges beskæftigelsesindsats over styr, fordi et presset system giver mindre tid til den enkelte borger.

Det forklarer Mette Rønnau, der er direktør i Cabi, der er et landsdækkende non-profit netværks-, videns- og konsulenthus, som arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked.

- Vi er godt klar over, at de nyledige står først, men vi må ikke glemme de sårbare og dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, selvom de kræver en større indsats, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Det kan, forklarer hun, få alvorlige konsekvenser for dem, fordi deres individuelle forløb på jobcentrene pludselig er blevet afbrudt og formentlig ikke genoptages på samme måde.

- Når et menneske har været langt væk fra arbejdsmarkedet og har andre udfordringer end ledighed, er det svært at starte forfra i et aktiveringsforløb. Det er meget sårbart. Man ved forskningsmæssigt, at de her mennesker kan have det virkelig svært med, at man afbryder deres forløb – de bliver sat langt tilbage på vejen mod et job, siger hun og slår fast:

- Det vil sige, at en stor del af de investeringer, der allerede er lavet med praktik og arbejdsprøvning, går tabt.

Brug ressourcerne rigtigt

Mette Rønnau påpeger, at der både er en menneskelig værdi i at have opmærksomhed på de sårbare ledige og økonomisk ræson i at vedligeholde den investering, man allerede har foretaget i dem. Netop derfor bør man være varsom, når man om lidt genstarter beskæftigelsesindsatsen. Det handler om at tænke klogt.

Landets jobcentre genåbner

Efter flere forhandlinger om genåbningen af Danmark og de offentlige instanser blev det onsdag besluttet at fremrykke genåbningen på en række områder – herunder blandt andet den offentlige sektor.

Det betyder, at landets jobcentre fra på onsdag 27. maj kan genåbne. Det gælder dog ikke jobcentre i Region Sjælland og Region Hovedstaden, som fortsat skal køre på vågeblus, da smittefaren er for høj i de regioner.

Flere aktører har bakket op om beslutningen om at genåbne landets jobcentre. Det gælder blandt andre Dansk Erhverv, KL og Dansk Arbejdsgiverforening.

Beslutningen om en genåbning blev indledt fredag 8. maj, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) orienterede Folketingets Beskæftigelsesudvalg om, at han havde holdt et orienterende møde med KL og landet seks største byer om, hvordan beskæftigelsesindsatsen startes op igen mest hensigtmæsssigt.

Den holdning deler hun med Helle Linnet, der er formand for Foreningen for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer. Hun mener, ligesom Mette Rønnau, at der skal tænkes klogt ude i jobcentrene, så ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt, og på de borgere, der behøver det mest.

- For at have den fornødne tid og de fornødne ressourcer til at tage os af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, vil det være godt, hvis vi kan fortsætte med hele den digitale kontakt med dem, der er tæt på at komme i job, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Ved at fokusere på digital kontakt – dvs. online videomøder – kan der frigives tid til den nødvendige indsats over for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

- Når det bliver en mulighed, skal vi i hvert fald have den der massive indsats, hvor vi også arbejder med sundhed og sociale kompetencer. Når vi har fået så mange ledige, kan vi ikke nå det hele, så vi er nødt til at klare noget digitalt og med en hurtigere tilgang. Så kan vi bruge flest ressourcer på dem, der skal have mere hjælp, siger hun.

Det er så her, vi siger, lad os nu se stort på det, og lad de her mennesker komme i gang ved at tage noget uddannelse, som kan gøre, at de kommer hurtigere i arbejde
Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark

Det er Martin Rasmussen enig i. Han er næstformand i HK Danmark og har i mange år advokeret for, at man bruger 'mindre pisk' mod de ledige. Ifølge ham er det nu vigtigere end nogensinde, fordi de ledige er blevet sat skakmat af en hidtil ukendt virussygdom.

- Det mest presserende bliver dem, som var ledige før krisen. Når de ikke havde job før, og der så er kommet en masse nye til, som de skal konkurrere med, så ved man godt, hvem der står med den største udfordring i konkurrencen, siger han til A4 Arbejdsliv og fortsætter:

- Al erfaring viser nemlig, at arbejdsgivere, der kan vælge imellem en nyledig og en langtidsledig, vælger den, der lige kommer fra et andet job. Derfor får de andre det jo svært.

Fjern forhindringerne

Derfor mener HK Danmark, at man bør målrette en indsats til de 'gamle ledige', som rent faktisk vil kunne rykke noget for dem. En af måderne at gøre det på er ifølge næstformanden at tilbyde dem mulighed for uddannelse, der klæder dem godt på.

- Der er kommet mange nye ledige, men de job, som de efterspørger, er der jo ikke bare lige. Derfor er det vigtigt, at man åbner op for, at folk kan få mere uddannelse og omskoling. Så vi ser gerne, at der bliver lettere adgang til uddannelse og mere af det. Det er den bedste måde at få gang i den her beskæftigelsesindsats, siger han.

LÆS OGSÅ: Michelin-restauranter konkurs: Kreditorer står i kø med millionkrav

Der er dog flere forhindringer, der blokerer for, at HK Danmarks ønsker kan blive en realitet. Forhindringer, som formanden gerne ser fjernet og gerne hurtigst muligt.

- Normalt skal man ind og lave planer for de lediges videre forløb, og så har de i øvrigt heller ikke ret til uddannelse, før de har været ledige i en vis periode. Det er så her, at vi siger, lad os nu se stort på reglerne og lad de her mennesker komme i gang ved at tage noget uddannelse, som kan gøre, at de kommer hurtigere i arbejde, siger Martin Rasmussen.

Det kan Kim Bo Larsen nikke genkendende til. Han er uddannet klejnsmed, men blev før coronakrisen ledig fra den ene dag til den anden. Pludselig blev smedegerningen skiftet ud med beskæftigelsesindsatser og besøg på jobcentret.

Udvikling i ledighed i Danmark

I perioden fra den 11. marts og frem til den 1. april er ledigheden for a-kassemedlemmer i Danmark steget fra 107.280 personer til 146.169 personer. Det er en stigning på 38.887 personer på 21 dage.

I perioden fra den 8. marts til den 17. maj har der været en samlet stigning i ledigheden på 38 procent i de danske a-kasser. De tre a-kasser, der har oplevet den største nominelle stigning i antallet af ledige, er 3F A-kasse, Kristelig A-kasse og Det Faglige Hus A-kasse

Herefter har udviklingen i ledigheden ligget forholdsvis stille i april, for så ved overgangen til maj at stige lidt igen. Det ser dog ud til at det igen flader lidt ud nu.

Kilde: Notatet 'Udvikling i ledigheden for a-kassemedlemmer under coronakrisen: Status pr. 18. maj 2020' fra Danske A-kasser og rapporten 'Aktuel overvågning af situationen på arbejdsmarkedet' fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Selvom han er glad for sit fag og stadig satser på at komme tilbage på arbejdsmarkedet som klejnsmed, ser han positivt på muligheden for at gå andre veje om nødvendigt.

- Det vil da være en mulighed. Hvis det er det, der skal til for at finde et arbejde, så ville det være godt at have mulighed for at finde noget, som man så kan tage et kursus eller en uddannelse i. Og hvis det hjælper på, at der kommer nogle flere i arbejde, så er det jo kun positivt, siger 59-årige Kim Bo Larsen til A4 Arbejdsliv.

En god løsning

Samme toner lyder fra skuespiller Jan Tjerrild, der også er ledig. Som skuespiller hænger jobbene nemlig ikke på træerne, hvilket kun gør muligheden for videreuddannelse mere attraktivt, mener han.

- Det ville være en rigtig god idé. Jeg er selv i gang med en ekstra deltidsuddannelse over fire år, som kan kvalificere mig til at udføre et stykke arbejde ved siden af mit skuespil, så jeg forhåbentlig kan klare mig selv ved at kombinere de to ting. Jeg tror, at det er en rigtig god løsning at hjælpe folk med det, siger Jan Tjerrild.

At uddannelse kan være et stort skridt på vejen, mener også Helle Linnet.

- De ledige skal sammen med os tænke i lidt andre baner. Vi skal tænke på, om det, vi har at arbejde med, er det, vi også skal arbejde med fremadrettet, eller om man eventuelt skal have et brancheskift eller uddannelse, siger hun.

Det er klart, at jeg ligesom alle andre dagpengemodtagere gerne vil frigøres fra dagpengene. Men der kan være mange årsager til, at man lige har brug for lidt ekstra tid
Jan Tjerrild, skuespiller

Formanden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedscheferne påpeger samtidig, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der forskel på de ledige alt efter branche og område.

- Vi skal se på, om man skal give de nyuddannede ekstra uddannelsesmuligheder eller tage andre initiativer nu, hvor de alligevel går ledige, i stedet for at de bliver pacificeret. Vi tabte nogle unge årgange under finanskrisen, og det skulle nødig ske igen, siger hun.

Det kan dog meget vel ske, at en stor gruppe ledige bliver tabt, mener Martin Rasmussen fra HK. Det er en reel frygt i HK Danmark, hvor 1.100 medlemmer risikerer at falde ud af dagpengesystemet i år. Så eksistensgrundlaget for rigtig mange danskere er truet, påpeger han.

- Nogle af dem vil ikke engang kunne få kontanthjælp, fordi deres ægtefælle har en for høj indkomst. Så der er altså virkelig nogle familier, der risikerer at komme i klemme her, siger han og fortsætter:

- Det er en af grundene til, at vi siger, at ingen bør kunne falde ud af dagpengesystemet i 2020.

En gave, hvis dagpengene 'fredes' for i år

Det forslag falder i god jord hos klejnsmed Kim Bo Larsen. Han frygter ikke at miste sin indtægt på nuværende tidspunkt, men han er bevidst om, at det kan ende sådan, hvis ikke smedebranchen tids nok kommer tilbage til normalen.

- Inden samfundet er kommet ordentligt i gang igen, så er vi da nok også ude af 2020. Så det er da en god idé, og det ville nok give noget ro i maven, så man kan koncentrere sig om nogle af de vigtige ting – for eksempel at finde et arbejde, siger han.

Ifølge skuespiller Jan Tjerrild er der ligefrem tale om en gave, hvis man går ind og 'freder' dagpengene i 2020. Det vil nemlig kunne hjælpe ham med at holde fast i skuespillerkarrieren, så længe han bare kan gøre brug af supplerende dagpenge.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Coronatiden er en fremkaldervæske for pseudoarbejde

- Fra mit ståsted er det en kæmpe fordel – og jeg var lige ved at kalde det en gave. Det er klart, at jeg ligesom alle andre dagpengemodtagere gerne vil frigøres fra dagpengene. Men der kan være mange årsager til, at man lige har brug for lidt ekstra tid. Der, hvor jeg står lige nu, har jeg for eksempel meget gavn af at kunne få supplerende dagpenge uden at have en deadline, der lurer om hjørnet, siger han.