- Hvis au pair-ordningen bliver lavet om til at være et almindeligt lønmodtagerforhold, så vil ingen af de filippinske kvinder kunne komme til Danmark, siger Søren Pind. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Søren Pind om au pair: Det er kulturel udveksling

19. dec 2019
Au pairer bør sikres bedre rettigheder, men det er samtidig vigtigt, at muligheden for at arbejde for danske familier ikke afskaffes, mener fagforening og kirkelig integrationsleder

Det er snart 14 år siden, at den i dag 41-årige Rozvi Alberto begyndte som au pair hos en familie i Hellerup. Dengang havde hun netop afsluttet en uddannelse som fysioterapeut i Filippinerne, men da hun ikke kunne få arbejde i sit hjemland, var jobbet som au pair i Danmark det bedste alternativ.

I dag rådgiver Rozvi Alberto andre au pairer i Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT). Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Jeg boede hos en god familie, og for mig og mange andre har livet som au pair været et skridt på vejen til et bedre liv. Jeg håber ikke, at ordningen helt afskaffes, men det er fint, hvis løn- og arbejdsvilkår bliver forbedret, siger Rozvi Alberto, der i øjeblikket er på barselsorlov.

Au pair-ordningen, der har eksisteret i Danmark siden 1971, er endnu en gang kommet på dagsordenen, efter at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i denne uge erklærede, at han vil overveje, hvordan ordningen skal se ud i fremtiden. Det skyldes ifølge ministeren en evaluering, der viser, at 85 procent af de godt 1800 au pairer i Danmark kommer fra Filippinerne for at tjene penge og udføre husarbejde. Dermed er ordningen ifølge ministeren kommet for langt væk fra det oprindelige mål, nemlig at fungere som kulturel udveksling.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Som en drøm

Leder af Kirkernes Integrations Tjeneste Hans Henrik Lund oplever også gennem organisationens kontakt med au pairer, at ordningen er forbeholdt velstillede danskere i Gentofte og andre kommuner nord for København og primært handler om arbejdsmigration og i mindre grad om kulturel udveksling.

- Jeg har læst, at karrierekvinder ikke ønsker ordningen ændret, fordi de så ikke kan passe deres job. Man kan spørge, hvorfor hårdtarbejdende almindelige familier med for eksempel fire børn ikke i lige så høj grad kan gøre brug af en au pair. Når det er sagt, bliver vi nødt til at kalde au pair-programmet for det, det er, nemlig arbejdsmigration. Hvis ikke det er muligt at blive au pair i Danmark, vil kvinderne ende i andre lande, hvor forholdene er dårligere, siger Hans Henrik Lund.

Han forklarer, at det er ”som en drøm” for mange filippinske kvinder at blive au pair i Danmark. Lommepengene på 4350 kroner om måneden er langt over, hvad de fleste kan tjene i Filippinerne.

- Generelt støtter vi, at kvinderne får bedre forhold. For eksempel følger kvindernes opholdstilladelse i dag værtsfamilien. Hvis det går skævt i familien, risikerer en kvinde at blive smidt ud af landet. Men samtidig er det vigtigt at sige, at de fleste au pairer er glade for at være her i landet. Det vil være en stor sorg for de filippinske kvinder, hvis au pairer helt afskaffes, siger Hans Henrik Lund med henvisning til, at det filippinske samfund generelt er helt afhængigt af overførsler fra de mindst 10 millioner filippinere, som arbejder i udlandet.

- Den store udfordring for danske politikere bliver at lave en ordning, som tilgodeser kvinderne, samtidig med at der ikke åbnes op for almindelig arbejdsmigration, siger Hans Henrik Lund.

Lønnen er for lav

Fagforeningen FOA har i årevis peget på, at lønnen for en au pair er urimeligt lav. Formand for kost- og servicesektoren i FOA Pia Heidi Nielsen mener også, at au pairer først og fremmest er arbejdskraft, som efterspørges af familierne.

- Vi ønsker ikke ordningen afskaffet, men vi ønsker, at kvinderne får bedre vilkår. At vaske tøj, gøre rent, passe børn og handle ind er opgaver på det danske arbejdsmarked. Det skal også afspejles i au pair-ordningen. Lønningerne må matche forholdene på det danske arbejdsmarked, siger Pia Heidi Nielsen og understreger, at FOA ikke har noget præcist bud på, hvordan vilkårene for au pairer i fremtiden skal skrues sammen.

Migrationsforsker Helle Stenum, der har forsket i vilkårene for au pair-kvinder, fremhæver også, at husarbejdet er den primære motivation for både au pairer og værtsfamilier.

- Men selvfølgelig sker der en kulturel udveksling, når familier og au pairer bor sammen, siger Helle Stenum.

Hun har forståelse for, at mange af husarbejderne fortsat gerne vil have mulighed for at arbejde i Danmark.

- Når de vælger au pair-programmet, er det et udtryk for, at de ikke har særligt gode muligheder for at finde arbejde i Europa, siger hun.

Kulturel udveksling

Tidligere justitsminister Søren Pind (V), der selv har en au pair til at hjælpe i hjemmet, er lodret uenig i planerne om at ændre ordningen.

- Au pair-konventionen siger, at en au pair hverken er husarbejder eller studerende. Au pair er en særlig kategori, som får en ret til at komme til Danmark og hjælpe til i huset. Det er en klokkeklar overtrædelse af konventionen, hvis regeringen vil gøre au pairer til lønmodtagere. Samtidig er det mærkværdigt, at au pair-ordningen bliver kaldt for udnyttelse. Ingen har noget imod, at en ung dansker tager til Frankrig for at arbejde i huset. Det er åbenbart sådan, at når man er hvid og velstillet, så kan man rejse så tosset, man vil som au pair. Men hvis man oven i opholdet vil sende penge hjem, så er det lige pludselig udnyttelse, lyder det fra Søren Pind.

Han mener, at au pair-ordningen i høj grad fremmer den kulturelle forståelse.

- Min au pair spurgte forleden, hvorfor der ikke var så meget julepynt i mit hjem som andre steder. Når min au pair tager til Rom for at se paven eller tager til Oslo for at besøge venner, eller når der bliver smurt madpakker om morgenen, så er det kulturel udveksling. Det er også kulturel udveksling, når au pair’en fortæller, at hun er enormt ked af det, fordi familiens hus er blevet ødelagt af en tyfon, og hun derefter får en større julegave, end hun ellers ville have fået, siger Søren Pind.

Men kunne familierne så ikke bare betale en løn efter de almindelige vilkår på det danske arbejdsmarked?

- Hvis au pair-ordningen bliver lavet om til at være et almindeligt lønmodtagerforhold, så vil ingen af de filippinske kvinder kunne komme til Danmark. Politikerne kommer aldrig til at godtage almindelig arbejdsmigration fra Filippinerne. Det er en racistisk ladet debat, hvor venstrefløjen ikke vil tolerere løntrykkeri, og højrefløjen går imod indvandring. Og det er kvinderne fra Filippinerne, der kommer til at betale prisen, lyder svaret fra Søren Pind.