Akademiker-formand: Vi må ikke glemme de unge i kampen mod sexisme
SEKSUEL CHIKANE ER et problem på hele arbejdsmarkedet, i alle fag og alle brancher. Det er helt uacceptabelt. Uanset om vi taler om hverdagens nedladende sexistiske bemærkninger eller om egentlige strafbare krænkelser, så er sexisme et alvorligt problem, som vi har et fælles ansvar for at løse.
Det har de seneste måneders metoo-debat slået fast med syvtommer søm. Vidnesbyrd fra alle niveauer, en lang række brancher og alle uddannelsesretninger har rykket debatten en tidsalder frem. Vi taler ikke længere, om sexisme er et problem. Vi taler om, hvordan vi kommer sexismen til livs.
LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverne skal ind i kampen mod sexisme
Det forpligter, og vi skylder alle dem, der er stået frem, at få konkrete løsninger på bordet. Det er et fælles ansvar – for politikere, arbejdsgivere, fagbevægelsen og hver enkelt dansker – at få bugt med den ødelæggende kultur, og vi skal hele vejen rundt.
EN VIGTIG GRUPPE, vi for alt i verden ikke må glemme, er de unge, som har mange år på arbejdsmarkedet foran sig.
Vi skal som arbejdsmarkedets parter sørge for, at unge, der udsættes for sexisme på arbejdspladsen, får den hjælp, de har brug for
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne (AC)
Vi ved allerede, at sexisme og magt hænger sammen. Dem, der bliver krænket, er ofte lavere i hierarkiet end krænkeren er. Og dem, der er nederst i hierarkiet, er rigtig ofte unge. Studentermedhjælpere, nyuddannede, ungarbejdere og atypisk ansatte, er blandt dem, der står dårligst, når de deler arbejdsplads med nogen, der misbruger magt og mangler respekt for grænser. Derfor har vi et særligt ansvar for at sikre bedre beskyttelse af de unge og huske de problematikker, der knytter sig til at være på arbejdsmarkedet som ny, ung eller som en del af sin uddannelse.
Vi skal som arbejdsmarkedets parter sørge for, at unge, der udsættes for sexisme på arbejdspladsen, får den hjælp, de har brug for. De skal vide, hvor de kan henvende sig, og hvordan de kan få hjælp.
ET OPGØR MED sexismen kræver også, at fokus på unges vilkår og arbejdsmiljø styrkes ude på de enkelte arbejdspladser. I Akademikerne foreslår vi en særlig arbejdspladsvurdering (APV) målrettet unge, der sikrer, at de særlige udfordringer der knytter sig til at starte i sit første fuldtidsarbejde og til at være ansat som studentermedhjælper bliver løst. Alle unge skal vide, at deres oplevelser tages alvorligt, også selvom de er helt nye eller kun er på arbejdspladsen i kort tid. Samtidig skal krænkere vide, at deres handlinger har konsekvenser, også selvom deres ofre ikke har haft lige så mange år på arbejdsmarkedet, som de selv har.
LÆS OGSÅ: Sexismen lever på arbejdspladsen: 'Man er et dyr på en dyrskueplads'
Endelig har vi en opgave i at sørge for mere klare rammer for, hvordan man håndterer sexisme mod dem, der er på en arbejdsplads som en del af deres uddannelse. Frygten for, hvilke konsekvenser en sexismesag kan have for et uddannelsesforløb, må aldrig være med til at holde sexisme i det skjulte. Derfor skal det være et krav til virksomheder, der har praktikanter på deres arbejdsplads, at de har klare retningslinjer for god adfærd, og hvordan man undgår sexisme og seksuel chikane.
DER ER INGEN quick-fixes, når det handler om at ændre en kultur. Det er et langt sejt træk at få ryddet op, og der er ingen tvivl om, at vi skal rundt i alle kroge af arbejdsmarkedet. Et stærkt fokus på at sikre gode rammer for dem, der er i starten af deres arbejdsliv, er et vigtigt skridt mod at styrke den samlede kamp mod sexisme.
Heldigvis er vi mange, der er klar til at få ryddet op og ændret en dårlig kultur, og jeg er glad for, at den nye ligestillingsminister Peter Hummelgaard har sat sig spidsen for at sikre et sexismefrit-arbejdsmarked for alle. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet. Vi har brug for, at vi som parter finder løsninger til hele arbejdsmarkedet.