En østarbejder koster samfundet 155.000 kr.

5. jan 2011
Det koster samfundet kassen, når firmaer henter østarbejdere til landet.

Det er en dyr forretning for det danske samfund, når firmaer ansætter østarbejdere i stedet for arbejdsløse danskere.

For hver gang en arbejdsløs dansker bliver forbigået, skal staten betale dagpenge, mens arbejderne fra Østeuropa, der kun er her kortvarigt for at arbejde, får en rabat på 50.000 kroner i skattefradrag.

Ekstraregningen for hver arbejdsløs dansker er ialt 155.000 kroner om året, viser beregninger, som AE-rådet har lavet for Fødevareforbundet.

Alene på de danske slagterier arbejder flere end 1.000 østarbejdere, der bor i deres hjemland, vurderer Fødevareforbundet. Så i den branche koster den importerede arbejdskraft samfundet 155 millioner om året.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

”Det synes jeg ikke er rimeligt. De danske arbejdsgivere har et ansvar for at nedbringe ledigheden i Danmark,” siger formand for Fødevareforbundet, Ole Wehlast.

Samme løn

På slagterierne får de tyske og polske ansatte det samme i løn, som deres danske kollegaer. Men de siger ikke fra, når tempoet sættes i vejret eller de skal arbejde over.

”Jeg kan sagtens forstå, at arbejdsgiverne tager dem ind, når der er mangel på arbejdskraft. Men når mange danskere er arbejdsløse, så brug da for pokker dem,” mener han.

Importeret

Der er også mange østarbejdere, der stifter familie og bosætter sig i Danmark. De koster ikke samfundet penge i samme omfang, fordi de betaler fuld skat her.

Men de 1.000 importerede arbejdere, som blot er i Danmark for at arbejde, er dyre for samfundet, mener Ole Wehlast.

Han afviser, at EU er årsagen til problemet.

”Vi lever jo i et stort EU-marked med åbne grænser, sådan er det. Men nogen gange synes jeg, man må appellere til arbejdsgivernes sunde fornuft,” siger Ole Wehlast.

I Struer

På Jutland Meat i Struer i Nordjylland er op mod halvdelen af de 250 ansatte i slagteriet hentet ind fra Tyskland og Østeuropa.

Men den hollandske ejer og direktør Frans Stortelder er uenig i kritikken fra Fødevareforbundet.

”Jeg mener ikke, jeg har en forpligtigelse til kun at hyre lokale folk. Vi er stærkt tilknyttet lokalsamfundet, men der hvor vi kan hyre folk fra udlandet, gør vi det,” forklarer Frans Stortelder.

Sidste år havde hans virksomhed - ligesom året før - et overskud på fire millioner.

Danish Crown

Frans Stortelder påpeger, at fabrikken hyrede mange østarbejderne før krisen, da der ikke var mange arbejdsløse i Danmark. Men han mener ikke, at han er forpligtet til at hyre lokal arbejdskraft først.

”Når vi skal bruge folk i den nuværende situation, er det min opgave som arbejdsgiver at hyre folk, ikke på baggrund af deres pas, men på baggrund af deres færdigheder. Og der synes jeg, vi har taget mange danskere ind,” siger direktøren.

Han mener, at han gør Danmark en tjeneste ved at fastholde nogle arbejdspladser i landet. Mens rivalen Danish Crown har lukket fabrikker og flyttet arbejdspladser til Tyskland.