Cheføkonom i fagbevægelsen til ny regering:
Få nu flere ufaglærte med på opsvinget

Allan_Lyngs___Madsen_FH
Når den kommende regering trækker i arbejdstøjet, er det en bunden opgave at få flere ufaglærte i job og få løftet flere med uddannelse. Det mener Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Foto: Foto: FH.
4. jun. 2019 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Det er dagen før dagen. I morgen går danskerne til Folketingsvalg. For den kommende regering ligger der en bunden opgave: At gribe den enestående mulighed, vi nu har for, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kan få foden indenfor.

Folketingsvalget bliver afholdt i en tid, hvor dansk økonomi står stærkt. Der er ingen væsentlige ubalancer, og der er styr på de offentlige finanser, så langt øjet rækker. Efter en historisk dyb krise og efterfølgende stilstand begyndte det at gå i den rigtige retning fra 2013. Siden da har der været pæn fremgang i dansk økonomi.

Bedringen i økonomien har også smittet af på arbejdsmarkedet i form af stigende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed. Arbejdsmarkedet er nu ved at nærme sig en normaltemperatur efter adskillige år, hvor vi har skullet hente det tabte fra krisen.

Beskæftigelsen er steget markant og nåede sidste år tilbage over niveauet fra 2008 - ti år efter krisen brød ud! Og ifølge den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 1. kvartal 2019 har vi nu rundet 3 millioner beskæftigede – for første gang nogensinde.

Det er positivt, når virksomhederne ikke længere kan vælge og vrage blandt arbejdsløse
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

Selv om beskæftigelsen er steget så solidt i løbet af opsvinget og har nået historiske højder, har der været tale om en balanceret udvikling. Der har med andre ord været plads til den stigende beskæftigelse. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken også er steget kraftigt i disse år. Flere er kommet ind på arbejdsmarkedet, og flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Faktisk er beskæftigelsen i dette opsving nærmest steget synkront med den øgede arbejdsstyrke. Det er en væsentligt anden situation, end det vi var vidne til under opsvinget i midten af 00’erne. Her steg beskæftigelsen markant mere og hurtigere end arbejdsstyrken, hvilket resulterede i et stort fald i ledigheden og udfordringer med generel mangel på arbejdskraft.

Der er ikke generel mangel på arbejdskraft
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

Dér er vi ikke i dag. Selv om der er blevet færre ledige hænder de seneste år, og der på visse områder er udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, så tegner en omfattende undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) et klart billede af, at der ikke er generel mangel på arbejdskraft.

Rekrutterings-udfordringerne er aktuelt væsentligt mere beskedne, end det var tilfældet i 2007, og langt de fleste virksomheder får den arbejdskraft, de søger. Undersøgelsen viser, at der i de seneste tre år har været forgæves rekrutteringer svarende til godt to procent af beskæftigelsen. Det er kun en tredjedel af omfanget i 2007.

Mange ufaglærte står stadig uden job

Udviklingen er faktisk et godt tegn på, at der er blevet færre ledige hænder igen. Det er positivt, når virksomhederne ikke længere kan vælge og vrage blandt arbejdsløse. For det betyder, at arbejdsgiverne tvinges til at tænke mere kreativt og ansætte personer, der er længere væk fra at opfylde kravene til stillingerne.

Det betyder, at virksomhederne tvinges til at investere i nuværende og kommende medarbejdere. Det giver en enestående mulighed for, at endnu flere kan få foden inden for på arbejdsmarkedet, og endnu flere kan komme i arbejde.

Potentialet er stort. Generelt har ufaglærte en lavere beskæftigelsesgrad end personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelse giver nemlig typisk en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er en bunden opgave for den kommende regering at gribe den enestående mulighed og få forløst potentialet
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

Der er således et stort uforløst beskæftigelsespotentiale i gruppen af ufaglærte. Men det viser sig, at det særligt gælder for ufaglærte i slutningen af 20’erne og i 30’erne – som illustreret i figuren. Alene blandt personer i alderen 26-40 år er der et bruttopotentiale på over 80.000 personer, der kan komme i beskæftigelse. Godt 40procent af disse er ufaglærte. Der er her tale om et bruttopotentiale, hvor det for nogles vedkommende ikke er realistisk at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesgrad 2018

Kilde: FH på baggrund af DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning 2018.

Samtidig har omkring halvdelen af de ufaglærte i arbejdsstyrken et stort ønske om opkvalificering. I FH’s survey om arbejdsliv 2019 har knap 3.000 personer svaret på, om de ønsker at tage mere efteruddannelse, end de gør lige nu. For personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse ønsker 45 pct. at skrue op for brugen af efteruddannelse. For personer med en gymnasial uddannelse er det 60 pct.

Bunden opgave for ny regering

Når den kommende regering trækker i arbejdstøjet, er det en bunden opgave at gribe den enestående mulighed og få forløst potentialet. Personer på kanten af arbejdsmarkedet skal sikres bedre mulighed for at finde fodfæste. Og personer, der allerede er i beskæftigelse, skal have bedre mulighed for at opkvalificere sig.

Det vil gavne den enkelte, som kommer tættere på en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det vil gavne virksomhederne, som sikres flere kvalificerede hænder. Det skaber dermed gode rammer for, at dansk økonomi kan forblive sund og stærk på lang sigt. Det skaber vækst og velstand, der kommer alle til gavn.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].