En baby og en treårig er fundet dræbt i England

13. nov 2008
En bare tre måneder gammel baby og et lille barn på tre år er fundet dræbt i et hjem ved Manchester i England.

Politiet i England oplyser, at de to dræbte børn blev fundet onsdag aften efter en henvendelse fra offentligheden, der udtrykte bekymring for børnenes velbefindende.

En 21-årig kvinde er blevet anholdt og mistænkt for at stå bag drabene på de to små børn. Hun skal nu afhøres, oplyser BBC.

Politiet vil endnu ikke be- eller afkræfte, om de to små børn er blevet dræbt af knivstik, som der har været forlydender om.

Derudover venter politiet med at offentliggøre de børnenes køn af hensyn til de pårørende, som ikke er blevet underrettet endnu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Politiets teknikere undersøger i øjeblikket huset på Kilmington Drive, Cheetham Hill, i Manchester.

-Newspaq

faktaboks