Den danske astronaut Andreas Mogensen hilser på videnskabsinteresserede børn i Tycho Brahes Planetarium i København. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Andreas savner sin rumstation: 'Det føles som at være Superman'

13. feb 2020, 05:58
Han er ikke meget for at indrømme det, men Danmarks hidtil eneste astronaut, Andreas Mogensen, er et pragteksemplar af et menneske, som er bedre til det meste end de fleste. Men ventetiden hernede på jorden har han det stramt med.

Han er ikke meget for at indrømme, at han er noget helt særligt. Et pragteksemplar af et menneske. Én af blot fem europæere – og den eneste dansker nogensinde – som blev udvalgt blandt tusindvis af ansøgere til et job, som børn over hele kloden går og drømmer om, når de bliver store: Astronaut.

- Men jeg er helt sikkert stædig, siger Andreas Mogensen, da jeg fanger ham over en Skype-forbindelse på hans nuværende arbejdsplads, NASA Johnson Space Center i Houston, Texas, hvor der venter endnu en almindelig arbejdsdag for den 43-årige dansker.

Når man ikke svæver rundt på en rumstation i nul-tyngdekraft, minder jobbet som astronaut om et almindeligt kontorjob.

Andreas Mogensen deltager i en masse møder, men har også vagter i mission control , hvorfra det amerikanske rumagentur, NASA, hjælper astronauterne på Den Internationale Rumstation, ISS, når det er nødvendigt.

Og engang imellem får han lov til at lave noget af 'det sjove'. Som for eksempel den følgende fredag, hvor Andreas Mogensen skal træne rumvandring i et vandbassin.

At arbejde som astronaut er en 40 timers arbejdsuge, hverken mere eller mindre.

Er I på overenskomst?

- Ha ha. Det ved jeg ikke, siger Andreas Mogensen.

Serie - Arbejdsdisciplin

Hvad skal der til for at blive en af de bedste indenfor et fag eller et arbejdsområde? Det undersøger A4 Arbejdsliv i en interviewserie, hvor vi giver ordet til danskere, som kan noget særligt.

Tidligere artikler i serien:

Der er skrevet mange artikler om danskeren og hans usædvanlige arbejde, men jeg er mest interesseret i at forstå, hvad det er for et stof, han er lavet af, det stof, som gjorde ham i stand til at overhale 9.000 andre europæiske jobkandidater og løbe lige i favnen på Det Europæiske Rumagentur, ESA.

Det skilter Andreas Mogensen ikke med, og som en dreven mediepersonlighed er han god til at parere spørgsmålet med tørre fakta og humor.

 - Min chef hos ESA siger, at en astronaut skal kunne tre ting: trykke på en knap, skrue på en skruetrækker og læse en manual, siger han.

En overdreven simplicifering naturligvis, men som rummer en vis sandhed, for ifølge Andreas Mogensen består jobbet groft sagt i at indlære og udføre en uendelig lang liste af instruktioner. Lidt som at læse og følge verdens længste manual.

- Når vi ikke laver eksperimenter på rumstationen, følger vi producedurer. Altså 'fjern skrue nummer 1', 'drej på det håndtag', 'tryk på startknappen', og så videre, forklarer Andreas Mogensen.

LÆS OGSÅ: Læge advarer: Mobilen ødelægger vores evne til at arbejde

Helt så let er det ikke at lande et job som astronaut. Det handler først og fremmest om at undgå at blive skilt fra i en udvælgelsesproces, der strækker sig over et år.

- Alle astronauter er konkurrencemennesker. Du kommer ikke så langt uden en vilje til at arbejde hårdt, men du skal ikke kun være god til at vinde. Du skal også være god til at tabe, siger Andreas Mogensen.

- Vi blev ofte spurgt undervejs, hvad vi vile gøre, hvis vi ikke blev valgt, og der fortalte jeg, at jeg havde en backup-plan om at arbejde som ingeniør, hvis jeg ikke blev valgt. Det tror jeg var en fordel for mig, siger han.

At Andreas Mogensen slap gennem ESA's mikroskopiske nåleøje, vidner om hans evner og hans egenskaber som menneske.

Man skal være en glad og stabil person, som andre kan lide at være sammen med. Det nytter jo ikke noget, hvis andre synes, du er forfærdelig, når de skal være sammen med dig på en rumstation i seks måneder
Andreas Mogensen, astronaut

Kun tre gange har Den Europæiske Rumfartsorganisation søgt astronauter og senest i 2008, hvor ansøgerfeltet bestod af 8.413 kandidater. Én kvinde og fem mænd i alderen 31-37 år endte med at få jobbet.

I første runde testes kandidaternes hukommelse og andre kognitive evner som for eksempel at kunne visualisere i tre dimensioner og multitaske. De gennemgår også fysik- og matematikprøver og sidder i ni timer foran en computer og løser alle mulige opgaver for at få testet deres koncentrationsevne.

De tilbageværende 200 ansøgere testes efterfølgende i deres samarbejdsevner, og derfra udvælges 45, som i en hel uge testes yderligere af læger og psykiatere for fysisk og mental sundhed og helbred.

- Da vi var 20 tilbage, blev vi interviewet ligesom ved  et traditionelt jobinterview. Vi skulle motivere, hvorfor vi søgte jobbet, hvordan vi så os selv som mennesker, og hvordan vi ville håndtere situationer ude i rummet, fortæller Andreas Mogensen.

Personlighed afgørende

Ifølge ham er den rette personlighed lige så vigtig som logisk og social intelligens, hvis man vil gøre sig forhåbninger om en fremtid som astronaut.

- Man skal være en glad og stabil person, som andre kan lide at være sammen med. Det nytter jo ikke noget, hvis andre synes, du er forfærdelig, når de skal være sammen med dig på en rumstation i seks måneder, siger Andreas Mogensen.

Men alt sammen er ligegyldigt, hvis man ikke har den rette udannelse som forsker, ingeniør, læge eller pilot, gerne krydret med en ph.d. Man skal også have noget 'praktisk, operationel erfaring', som Andreas Mogensen kalder det, for i rummet arbejder astronauter mest som laboranter og teknikere i et miljø, hvor der ikke er en seng, de bare lige kan lægge sig over i.

Selv fik Andreas Mogensen sin operationelle erfaring som ingeniør i olieindustrien på en boreplatform ud for Afrikas kyst. 

Og så er der alt det praktiske. Man skal kunne styre en 17 meter lang robotarm til at lave reparationer, og ikke mindst skal man i bogstaveligste forstand kunne gå på rumvandring.

- Vi bruger meget tid på at opstille eksperimenter og reparere toilettet på rumstationen. Hvis det går i stykker, har vi to-tre dage til at reparere det, for ellers kan vi ikke være i rumstationen. På et tidspunkt løber du jo tør for poser eller bleer, siger han.

Så astronauter er en slags menneskelig schweizerkniv?

- Det er en god måde at beskrive det på, siger han.

Er det et svært job?

- Hvis du har kompetencerne, er jobbet let nok. Det er meget forudsigeligt. En mission foregår mest på rumstationen, og i dagligdagen kører alting automatisk. Al maskineri er så komplekst, at det er umuligt at følge med, og alt skal gøres på det rette tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. Derfor bliver mange piloter også astronauter, fordi de er vant til at arbejde med tjeklister, siger han.

Ventetiden er hård

Det er efterhånden fem år siden, at Andreas Mogensen blev sendt i kredsløb om Jorden i det russiske rumfartøj Sojus en tidlig morgen i september med en ti-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS, foran sig.

Det var danskerens første og foreløbigt eneste mission, og siden har han gået og ventet på at komme afsted igen. Det huer ham ikke, for Andreas Mogensen savner sin rumstation, og han bryder sig ikke om at sidde hernede 'på bænken', hvor tyngdekraftens love gælder.

- Det værste er ventetiden. Som ESA-astronaut spiller politik en stor rolle for, hvem der bliver sendt afsted, og det er noget, som jeg ikke har indflydelse på. Hver gang nogen sendes op, sidder man og tænker 'gid det var mig', siger han. 

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: 'Trygheden med et fast job fjernede min stress'

Når man taler med Andreas Mogensen, glemmer man let, hvor farligt hans job egentlig er, og at han står på skuldrene af nogle af det 20. århundredes modigste mennesker.

'The Right Stuff' kaldte man det tilbage i 1960’erne, da den amerikanske journalist og forfatter Tom Wolfe skrev en bog af samme navn om det første hold amerikanske astronauter, der for en stund lykkedes med at undslippe jordens atmosfære og svæve vægtløse rundt ude i rummet.

I bogen undersøgte Tom Wolfe, hvad det var for et stof, de amerikanske testpiloer var lavet af for at kunne blive betroet så skørt og vanvittigt et job. Og selvom astronautjobbet i dag ikke er helt så farligt som dengang, er risiciene fortsat store.

Enormt pres

Først og fremmest skal man kunne håndtere et enormt pres. Især under opsendelse og landing, hvor det er 'utrolig kritisk', fortæller Andreas Mogensen. Pulsen stiger også betragteligt, når astronauterne styrer rumstationens robotarm.

- Vi har ikke direkte udsyn til den, og vi bruger et videokamera til at styre, og vi må ikke ramme rumstationen, fordi vi så kan punktere skroget, siger han.

Rumstationen er 80 meter lang og ligner nærmest et krydstogtsskib, og når man kommer man ind på rumstationen og er vægtløs, føles det som at være Superman
Andreas Mogensen, astronaut

Astronauterne bruger blandt andet armen til at gribe fat i forsyningerne fra de ubemandede fartøjer, der løbende flyver op til rumstationen med proviant.

- Fartøjerne holder sig ti meter væk fra rumstationen, og dem skal vi fange med armen. De flyver med 28.000 kilometer i timen, og det er 3-4 tons proviant mad, vi går glip af, hvis vi ikke fanger dem, men vi har ikke mistet en endnu, siger Andreas Mogensen.

 At gå på rumvandring er heller ikke som at hente en kop kaffe i kantinen.

Som at være Superman

- I rummet er der vakuum, og derfor er rumdragten tryksat. Det betyder, at armene, benene og handskerne er helt stive, og at du hele tiden kæmper imod stivheden for at kunne bevæge dig. Det føles lidt som at holde en tennisbold i hånden og trykke den i seks timer i træk. Man storsveder, forklarer Andreas Mogensen.

- Jeg taber mig op mod to kilo alene i sved, når jeg tester og planlægger rumvandringer for astronauterne i et vandbassin, siger han.

Men alt i alt overstiger belønningen ved at arbejde i rummet de store risici, der er forbundet med det, mener Andreas Mogensen.

- Det er enormt imponerende syn, der møder dig, når du ankommer til rumstationen, og du skal koble dig på stationen med dit lille fartøj. Rumstationen er 80 meter lang og ligner nærmest et krydstogtsskib, og når man kommer man ind på rumstationen og er vægtløs, føles det som at være Superman. Rumstationen er den mest komplekse maskine, vi mennesker nogensinde har bygget, man laver forskning på højeste plan, og man kan kigge ned på vores smukke blå planet og ud på milliarder af stjerner. Og så er man der jo med seks gode venner, som man arbejder og bor sammen med.

Hvorfor er jobbet så fedt?

- Oplevelsen er enormt stor, og man har en fornemmelse af, at det, man laver, er vigtigt. Det er jo en stor motivation og glæde, siger han.

Blå bog: Andreas Mogensen 

- 43 år gammel.

- Født i København.

- Uddannet civilingeniør med speciale i rum- og luftfartsteknologi ved Imperial College i London (1999)

- Ph.d.-grad i rumfart fra University of Texas, Austin (2007)

- Før jobbet som astronaut arbejdede han for Vestas som ingeniør og på en boreplatform ud for Vestafrika.