ELJohanne: Løkke lyver for folket

19. jan 2011
Alle andre siger, at efterlønsstop vil bremse lønstigninger undtagen regeringen.

Statsministeren glemte i sin nytårstale at fortælle danskerne, at et stop for efterløn betyder farvel til lønstigninger.

Og det er at føre folket bag lyset, lyder kritikken fra Enhedslisten, efter økonomer har påpeget, at et farvel til efterlønnen betyder opbremsning i lønnen.

"De borgerliges egne økonomer har for en gangs skyld været ærlige og sagt tingene helt lige ud - formålet med et stop for efterløn er lavere lønninger. Men det glemte statsministeren at sige i sin nytårstale," siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Derfor mener hun, at Løkke bevidst fører folket bag lyset.

Stop for efterløn sænker lønnen

Både økonomer fra blå og rød blok har påpeget, at et stop for efterløn, betyder langsommere stigning af lønnen. Det vil, ifølge dem, på sigt give flere job, fordi store virksomheder vil slå sig ned i Danmark, hvis lønmodtagerne er billigere end i f.eks. Tyskland.

Læs også: Enighed - lønnen skal ned for at skaffe job

"Det er jo ikke kun Tyskland, vi skal konkurrere med. Det er lande som Kina, hvor de får 10 kroner i timen. Derfor er det helt omsonst at konkurrere på lønninger. Et trygt velfærdssamfund med en god infrastruktur og veluddannet arbejdskraft - det skal vi konkurrere på, med mindre regeringen også får ødelagt det," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, at regeringens plan udelukkende tjener til at skabe en kæmpe ulighed mellem rige og fattige i samfundet.

Enhedslisten

Johanne Schmidt-Nielsen:

"Der var noget Løkke glemte."