20200406-144244-L-1920x1280we
- Det handler meget om at præstere i skolen i dag, hvor det tidligere i højere grad var læringsbegrebet, der var i fokus, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår (arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Langt over halvdelen af de ældste elever føler sig pressede i skolen

11. nov 2020, 06:00
Test, karakterer og bekymringer om fremtiden presser folkeskolens ældste elever. Direktøren fra Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, advarer om skolernes præstationskultur, der skaber mistrivsel blandt de unge.

Frygten for at sige noget forkert i klassen og konstante bekymringer om, hvad man kan blive til, er blot noget af det, som mange af de ældste elever i folkeskolen tumler med.

En ny undersøgelse, som Børns Vilkår har lavet i samarbejde med Trygfonden, viser, at 62 procent af eleverne i 9. klasse føler sig pressede, når de tænker på deres fremtid og de uddannelsesvalg, der venter dem.

- Omfanget overrasker os. Det er meget høje tal. Der har været talt rigtig meget om psykisk mistrivsel i forhold til perfektheds- og præstationskulturen, men det har ikke været undersøgt på den her måde før. Der er virkeligt meget information at dykke ned i, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.820 skoleelever i 6. og 9. klasse, ca. 3.800 samtaler på BørneTelefonen og 57 interviews med børn og unge.

I det hele taget handler det meget om at præstere i skolen i dag, hvor det tidligere i højere grad var læringsbegrebet, der var i fokus
Rasmus kjeldahl, direktør Børns Vilkår

Rasmus Kjeldahl fortæller, at der er mange faktorer, der spiller ind på de unges følelse af pres: Noget har rod i samfundet, noget har rod i skolesystemet, og noget har rod i det, der sker derhjemme. Men der er en begivenhed, der har særlig betydning.

- Det, som de unge fremhæver som den vigtigste enkeltstående begivenhed, er uddannelsesparatheds-vurderingen. Det føler de som en meget stor byrde, siger direktøren og henviser til den vurdering som lærerne laver af elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Vurderingen skal danne grundlag for, om eleven er egnet til at fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Rasmus Kjeldahls pointe underbygges af, hvad en pige fra 7. klasse har fortalt til BørneTelefonen: 

- Jeg har det som om, at folk har voldsomt høje forventninger til mig, og at jeg ikke kan leve op til dem. Det kan ødelægge min dag fuldkommen, hvis jeg får 10 i stedet for 12. Min største frygt er, at jeg ikke bliver erklæret uddannelsesparat her efter sommerferien.

Rasmus Kjeldahl nævner også de nationale test, der forgår i skolerne fra 2.-9. klasse, som et problem. Samt at mange uddannelser i dag kræver et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget.

- I det hele taget handler det meget om at præstere i skolen i dag, hvor det tidligere i højere grad var læringsbegrebet, der var i fokus. Det, der især kommer bag på mig, er, hvor mange elever, der ikke tør at sige noget i timerne af frygt for at sige noget forkert og dermed blive til grin.

Kan føre til mistrivsel

Rapporten viser, at flere end hver tredje i 6. og 9. klasse ikke føler sig tryg ved at fejle eller sige noget forkert i timerne, og hver femte ikke føler sig accepteret i klassen.

Rasmus Kjeldahl mener, at præstationskulturen i skolen er et problem, som politikerne skal tage til sig.

- Vi risikerer som samfund at presse så hårdt på speederen, at de unge mennesker mister lysten til at uddanne sig, fordi det simpelthen bliver for skræmmende.  Det burde eksempelvis i højere grad være op til lærerne og ikke politikerne, at vurdere, hvornår test er relevante, og for hvem det er relevant for.

Rapporten peger på, at konsekvenserne af pres i skolen kan være alvorlige og blandt andet føre til mistrivsel, stress, skolefravær og mindre lyst til at gå i skole.

- Vi ved fra tidligere undersøgelser og fra opkaldene til BørneTelefonen, at psykiske lidelser som ensomhed, depression og selvskade er i vækst, og at det kan hænge sammen med stress.

Forældre og sociale medier

Udover at politikerne og lærerne har et ansvar, så har forældrene det også.  

Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at forældres manglende interesse for barnet kan mindske barnets følelse af at være accepteret i klassen. 84 pct. af de skoleelever, hvis forældre tit eller altid interesserer sig for dem, føler sig i nogen eller høj grad accepteret i klassen, hvor det for skoleelever, der føler, at deres forældre kun en gang imellem, sjældent eller aldrig interesserer sig for dem, er mellem 55 og 57 pct., der føler sig accepteret i klassen.

Derudover tager det enormt meget tid og nattesøvn at følge med på de sociale medier samtidig med, at de skal passe deres skole, venner og dyrke sport
Rasmus kjeldahl, direktør Børns Vilkår

- Det handler selvfølgelig ikke om, at forældrene kun skal gå op i, om barnet får 12-taller, det vil have den modsatte effekt. Men de skal følge med i skolelivet, og så skal de lære deres børn, at et liv sagtens kan være godt og spændende uden, at man behøver at være perfekt.  

De sociale medier spiller også en rolle for den perfekthedskultur, der kan øge presset på de unge.

- Samfundet øger presset på de unge samtidig med, at de sociale medier buldrer frem. Det er på de sociale medier, de unge mennesker konstant har en mulighed for at sammenligne sig selv med andre. Derudover tager det enormt meget tid og nattesøvn at følge med på de sociale medier samtidig med, at de skal passe deres skole, venner og dyrke sport. Der er noget at se til, og det er især noget, som pigerne i 9. klasse føler sig pressede over.  

Drengene er mere loose

Undersøgelsens viser, at i 9. klasse har 30 procent af pigerne følt sig stressede, mens det gælder for 14 procent af drengene.

En pige fra 9. klasse har ifølge rapporten denne forklaring:

- Jeg tror, at de fleste drenge er mere sådan loose med det hele. De er mere sådan, vi tager det, som det kommer, eller sådan er det i hvert fald vores klasse. Vi er måske mere sådan påvirkelige i forhold til alting. Hvis læreren snakker meget om eksamener, så bliver vi måske også lidt mere stressede.

Børns Vilkår er i øjeblikket vært for en konference om pressede børn og skolens rolle. Derudover vil de nedsætte en arbejdsgruppe:

- De skal blandt andet kigge på uddannelsesparathedsvurderingen, fordi det er det, der bliver nævnt bredt som et problem, der presser de unge. Og så har vi også et bredere tema, der handler om, hvordan vi får indrettet et samfund, hvor de unge mennesker ikke føler sig så pressede. Det har store konsekvenser for både mennesker og for hele vores samfundsøkonomi.

 

Øvrige resultater fra undersøgelsen

44 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de tit eller altid føler sig presset af skolearbejde. Det samme gælder for 25 pct. i 6. klasse.

Mere end halvdelen af pigerne og hver tredje dreng i 9. klasse er tit eller altid pressede af skolearbejdet. Det samme gælder for 28 procent af pigerne og 22 procent af drengene i 6. klasse.

Hver syvende af de 1.820 skoleelever i rapporten - 14 pct. - har sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole.

Der er sammenhæng mellem pres over skolearbejde og lysten til at gå i skole. Blandt de børn, der tit eller altid føler sig pressede af skolearbejde, angiver 25 pct., at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Det gælder for 7 pct. af skoleeleverne, der sjældent eller aldrig føler sig pressede over skolearbejde.

Hver tredje skoleelev, som har følt sig stresset ofte eller hele tiden den seneste måned, har ikke talt med nogen om det.

69 pct. af skoleeleverne i 9. klasse svarer, at de føler sig pressede af tests, eksaminer og karakterer.

Relationen til vennerne og læreren har betydning for det pres, eleverne oplever i skolen.