En eksplosion i en kulmine i det nordlige Kina har kostet 15 personer livet.

Det skriver det statslige nyhedsbureau Xinhua tirsdag.

LÆS OGSÅ: Fagforbund slår dagpenge-alarm: - Risikerer at skabe A- og B hold

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Ni andre personer kom til skade i ulykken, der skete mandag i Shanxi-provinsen. Deres tilstand er ifølge Xinhua stabil.

I alt befandt der sig 35 arbejdere i den underjordiske mine, da eksplosionen indtraf. 11 arbejdere formåede at komme ud på egen hånd uden skader.

Dødsulykker i miner er ikke noget særsyn i Kina, hvor minebranchen har et dårligt omdømme med hensyn til de ansattes sikkerhed.

/ritzau/AFP