Ledige skal igen søge job og gå til møder fra onsdag den 27. maj, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Regeringens ekspertgruppe: Forlæng dagpengeperioden for disse ledige

27. maj 2020, 10:18
Fire måneders 'gratis' dagpenge ophører snart. Ledige, der risikerer at falde ud af systemet, bør få forlænget dagpengeretten, fastslår ekspertgruppe.

Der er godt en måned tilbage, før timeglasset løber ud for landets dagpengemodtagere.

Men ifølge regeringens ekspertgruppe, der onsdag formiddag afleverede deres anbefalinger til udfasningen af de økonomiske hjælpepakker, bør man forlænge dagpengeretten for ledige, der risikerer at falde ud af systemet, med yderligere tre måneder.

- Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, der aktuelt er tæt på at have opbrugt dagpengeretten, gives en kortere forlængelse af dagpengeperioden, skriver økonomiprofessorerne i rapporten.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil hæve dagpenge til 24.000 kroner: 'Folk er pissebange'

Systemet, der tæller, hvor mange dages dagpenge man som arbejdsløs har tilbage, er midlertidigt suspenderet. Derfor tæller forbruget af dagpenge fra 1. marts til 30. juni ikke med i regnskabet. Men situationen gør, at der fortsat er brug for en lempelse på den anden side af juni, lyder det i rapporten.

- Der er fortsat mange jobåbninger, men det må forventes, at det for nogle vil være sværere at finde et job. Personer, der opbruger dagpengeretten i de kommende måneder, kan derfor stå i en udsat situation, skriver den økonomiske ekspertgruppe.

Støttepartier vil kræve dagpengeforlængelse i forhandlinger

Som eksempel foreslår de en ordning, hvor dagpengemodtagere, der opbruger deres ret til dagpenge indenfor de kommende tre måneder - dvs. juli, august og september -  får tre måneders ekstra dagpengeret.

Det vil sige, at en ledig, der løber tør for dagpenge i september, får forlænget dagpengeperioden til og med december.

Ekspertgruppens rapport skal være udgangspunkt og diskussionsoplæg for forhandlinger om udfasning af hjælpepakkerne, som partierne er indkaldt til i eftermiddag.

Som A4 Arbejdsliv kunne fortælle i går, lægger anbefalingen om at forlænge dagpengeretten sig op ad et forslag fra Enhedslisten og SF, som går ind til dagens forhandlinger med et krav om at forlænge 'den døde periode' i retten til dagpenge indtil 1. januar 2021. 

Fortsat suspendering af 225-timers-reglen

Topøkonomerne beskriver i rapporten, at de forventer, at ledigheden vil stige markant, når hjælpepakkerne rulles tilbage. Og selvom de forventer, at de fleste ledige relativt hurtigt vil finde enten tilbage i deres gamle job eller finde ny beskæftigelse, vil krisen forlænge arbejdsløsheden for den enkelte.

- Længden af ledighedsforløb forventes dog at stige, da der ventes at være flere ansøgere til de enkelte job. Det gælder også for de personer, der var ledige inden coronakrisen, skriver de.

Ekspertgruppen foreslår også, at de midlertidige lempelser på kontanthjælpområdet - eksempelvis 225-timers-reglen - fortsætter. Derimod kan de midlertidige lempelser af reglerne for sygedagpenge udløbe som planlagt.

LÆS OGSÅ: Genstart: Nu skal ledige igen søge og tage imod job

Det er professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder, som står bag forslagene til udfasning af hjælpepakkerne.

I rapportens hovedkonklusion anbefaler de, at ordningerne med kompensation for løn og faste udgifter bør stoppe  8. juli, når Folketingets forlængelse af hjælpepakkerne efter planen udløber.

Hjælpepakker for milliarder

Regeringen har bedt en økonomisk ekspertgruppe bestående af professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder om at komme med anbefalinger om udfasning af hjælpepakker. Ekspertgruppens anbefalinger blev offentliggjort i en rapport i dag. Mange af hjælpepakkerne står til at udløbe 8. juli, og det er ekspertgruppens anbefaling, at den dato som udgangspunkt fortsat skal stå ved magt.

Her er et udpluk over nogle af de ting, som hjælpepakkerne skal gå til, og hvor mange penge der er blevet bevilget per 18. maj:

Midlertidige kompensationsordninger:

Lønkompensationsordningen: Afsat ramme: 10,2 mia. kr. Bevilget: 8,3 mia. kr.

Selvstændige, freelancere mv.: Afsat ramme: 14,1 mia. kr. Bevilget: 3,4 mia. kr.

Virksomheders faste omkostninger: Afsat ramme: 65,3 mia. kr. Bevilget: 0,6 mia. kr.

Aflysning af større arrangementer: Afsat ramme: 2,4 mia. kr. Bevilget: 0,02 mia. kr.

Likviditetsordninger:

Garantier for udlån til små, mellemstore og større virksomheder: Afsat ramme: 48,5 mia. kr. Bevilget: 3,0 mia. kr.

Rejsegarantifonden: Afsat ramme: 1,5 mia. kr. Bevilget: 0,06 mia. kr.

Udskydelse af betalinger af moms og A-skat mv. og fremrykning af udbetalinger for skattekreditter: Afsat ramme: 166,3 mia. kr. Bevilget: Ikke opgjort endnu.

Rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder: Afsat ramme: 35,4 mia. kr. Bevilget: Ikke opgjort endnu.

Statslig garantidækning til virksomheders handel og eksport: Afsat ramme: 30 mia. kr. Bevilget: Ikke opgjort endnu.


Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet.