mln_2018__2_
- Virksomheder i krisetider tør ikke at binde sig til fast arbejdskraft, fordi fast arbejdskraft er dyrere, og fordi der i krisetider oftere opstår akutte behov, der skal løses, forklarer Mette Lykke Nielsen, der er forsker på institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Foto: Privat

Ekspert om boom i løse ansættelser: 'Det ikke altid et positivt tilvalg'

16. mar 2021, 06:10
Løse ansættelser boomer under coronakrisen, blandt andet fordi virksomhederne ikke tør binde sig til fast arbejdskraft. Forsker Mette Lykke Nielsen fortæller, at freelancearbejde og projektansættelser er en nødvendighed for nogle, mens andre ser det som den ultimative frihed.

Projektansættelser og freelancekontrakter er for nogle forbundet med frihed til selv at strukturere arbejdsdagen, mens det for andre er et nødvendigt onde for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen skaber flere freelancere: HK frygter falske selvstændige

Nu er der flere løse ansættelser end tidligere på det danske arbejdsmarked.

Hos Ingeniørforeningen IDA er der siden starten af 2020 sket en fordobling af løse ansættelser blandt fagforeningens medlemmer, mens rekrutteringsvirksomheden Randstad har nidoblet sin forretning inden for løse ansættelser i perioden. Begge kan fortælle, at det især er under coronakrisen, at udviklingen har taget fart.

Det er ikke atypisk i en krisetid, fortæller Mette Lykke Nielsen, der er forsker på institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

- Både i Danmark og internationalt har vi set en stigende efterspørgsel på løs arbejdskraft. Udviklingen går helt tilbage til oliekrisen i 1970’erne. Men også finanskrisen satte skub på den tendens. Det sker, fordi virksomhederne i krisetider ikke tør at binde sig til fast arbejdskraft. Fast arbejdskraft er dyrere, og i krisetider opstår der oftere akutte behov, der skal løses. I forbindelse med coronakrisen og nedlukningen har der eksempelvis i detailbranchen været et behov for at optimere hjemmesider.

En anderledes arbejdsgiver

Ifølge Mette Lykke Nielsen er det ikke kun coronakrisen, der er skyld i, at der er større bud efter kortvarige ansættelser. Den digitale udvikling betyder, at der er opstået et nyt digitalt marked.

- Man taler om den digitale transformation. Udviklingen var i gang før coronakrisen, og den er accelereret voldsomt under krisen. Fordi der både i Danmark og i resten af Europa har været en markant stigning i efterspørgslen efter ydelser og services, der leveres ved hjælp af en digital platform eller app. Det har betydet, at en større og større del af arbejdskraften ikke er bundet til en traditionel arbejdsgiver. Tag eksempelvis digitale platforme som Wolt eller Handyhand, hvor arbejdsgiveren er en app.

Du er langt billigere som løst ansat end som fastansat. Arbejdsgiveren slipper for at betale for din pension, for at give dig løn under sygdom, for at forsikre dig, sørge for efteruddannelse og mus-samtaler
Mette Lykke Nielsen, forsker på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet

Mette Lykke Nielsen forklarer, at den type økonomi, som kaldes platformøkonomi, har den bagside, at den arbejdende mister den sociale sikkerhed, der er forbundet med en fastansættelse.

- Når din arbejdsgiver er en app, så er der ingen, der skal leve op til arbejdsmiljøloven. Du er som regel heller ikke dækket af en overenskomst, og du får ikke penge under sygdom, fortæller hun.

Det samme gælder for løse ansættelser, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor de løse ansættelser kan være attraktive for en arbejdsgiver.

- Du er langt billigere som løst ansat end som fastansat. Arbejdsgiveren slipper for at betale for din pension, for at give dig løn under sygdom, for at forsikre dig, sørge for efteruddannelse og mus-samtaler, for at du har en kontorplads, internetforbindelse og telefon. Samtidig er du en uhyre fleksibel arbejdskraft, fordi du kun ansættes i de perioder, hvor behovet for arbejdskraft opstår. 

Efterspørgsel har betydning for valget

Rekrutteringsvirksomheden Randstad betragter udviklingen som positiv, da det giver virksomhederne en større fleksibilitet. Mette Lykke Nielsen forstår til fulde, at fleksibilitet har stor værdi for virksomheder, men peger på, at løse ansættelser kan medføre usikkerhed for den løst ansatte medarbejder.

- Vi taler ofte om større fleksibilitet og frihed, som noget, der har meget stor værdi. Men man skal huske på, at en løs ansættelse ikke nødvendigvis opleves som større fleksibilitet eller frihed fra et medarbejderperspektiv. En løs ansættelse er ikke altid et positivt tilvalg, men en nødvendighed og derfor ikke nødvendigvis et tilvalg, der fører til mere frihed, forklarer hun.

I kommunikations- og journalistbranchen er der få job til mange kandidater. Der er mange, der tager freelanceopgaver som et nødvendigt onde for at få foden inden for i branchen
Mette Lykke Nielsen, forsker på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet

For nogle er de løse ansættelser et nødvendigt onde, der ofte hænger sammen med, om man er i en branche, hvor der under coronakrisen er større arbejdsløshed. Her kan det især for nyuddannede være vanskeligt at få en fastansættelse.

- I kommunikations- og journalistbranchen er der få job til mange kandidater. Der er mange, der tager freelanceopgaver som et nødvendigt onde for at få foden inden for i branchen. Det er også populært at ansætte unge i fritidsjob på såkaldte nultimers-kontrakter. Hvorimod ingeniører og it-medarbejdere, som der er stor efterspørgsel efter, i højere grad kan tage et aktivt valg om, at det er sådan, de ønsker at leve.

Hun forklarer, hvorfor det kan være hårdt for den enkelte at hoppe fra tue til tue. Mette Lykke Nielsen er netop nu i gang med en undersøgelse, hvor hun interviewer unge i deres første ansættelse.

- Her ser vi, at der mange, der kan opleve det som om, at man konstant er på prøve, og at man skal bevise sit værd for netop at opnå en fastansættelse. For mange kan det være svært at navigere i. Det er vanskeligt at planlægge sin tid. Især hvis det kræver, at man har mange korte ansættelser samtidig, ligesom der kan være stor økonomisk usikkerhed forbundet med det.

Svær økonomi at regulere

Ifølge Randstad er 50 procent af USA's beskæftigelse baseret på løse ansættelser. Tendensen i Danmark og i andre europæiske lande har taget fart under coronakrisen., men vil ikke nå USA's niveau.

- Det skyldes, at vi har en flexicurity-model. Den betyder, at arbejdsgiver nemt kan opsige medarbejdere, mens medarbejderen har et økonomisk sikkerhedsnet i form af understøttelse, hvis de mister jobbet.

Derfor tvivler Mette Lykke Nielsen også på, at vi vil se samme udvikling som i USA.

LÆS OGSÅ: Voldsom stigning i løse ansættelser: Især ingeniører og it-medarbejdere er eftertragtede

- Vi har jo faktisk et så fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvor man, hvis man satte det på spidsen, kan mene, at det ikke er nødvendigt med løse ansættelser, fordi fleksibiliteten i forvejen er stor. Jeg vil nødigt spå om fremtiden, for udviklingen afhænger af, hvordan arbejdsmarkedets parter og politikerne vælger at regulere.