TV2-profil om Dyne-kongens succes: Virkelighedens Mads Skjern

20180729-202217-A-1920x1319we
Erhvervsmanden Lars Larsen betaler skat med glæde og har kaldt skatteflugt "noget forbandet svineri". Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
21. jun. 2019 13.34
Lars Larsen kommer ikke fra det etablerede borgerskab, men er en selfmade bondedreng vokset op med en enlig mor. Derfor er han populær hos danskerne, mener TV2s Ole Krohn.

Når erhvervsmanden Lars Larsen træder tilbage fra sine poster i JYSK og Lars Larsen Group, mister dansk erhvervsliv en folkekær profil. Den 70-årige Lars Larsen, også kendt som "Dyne-kongen", har drevet forretning i 40 år, men vælger at stoppe karrieren på grund af en alvorlig kræftsygdom.