Mette_Frederiksen_pressem__de
Ifølge professor Flemming Konradsen er det ikke nok, at statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøder om covid-19 og opfordrer befolkningen til at udvise samfundssind og overholde myndighedernes anbefalinger - som her i Spejlsalen i Statsministeriet den 16. december - hvis danskernes adfærd skal ændres, og smittespredningen den vej bringes ned. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Ekspert kritisk overfor myndigheders corona-kommunikation: - Ændrer ikke på smitteadfærd

25. dec 2020, 08:00
Regeringens pressemøder, plakater i Netto og annoncer med budskaber om at holde afstand ændrer ikke nævneværdigt på danskernes smitteadfærd, vurderer professor, der efterlyser flere lokalt forankret og engagerende kommunikationsindsatser. Sundhedsstyrelsen og KL afviser kritikken.

“Vær maks 10 juleaften - vi kan godt’. "Undgå kys og kram - Vi kan godt". 

Fra og med i dag 25. december lukker landet yderligere ned. Frem til 3. januar er det kun vigtige butikker og institutioner, der holder åbent. Danmark står i den mest stille og begrænsede jule- og nytårstid siden anden verdenskrig.

I mange dage har du ikke kunne træde ind i et supermarked eller åbne en avis uden at støde på annoncer og plakater fra Sundhedsstyrelsen, der med pædagogiske "one liners" appellerer til dit samfundssind, så du husker at gøre, hvad myndighederne anbefaler, i kampen mod spredningen af COVID-19.

Du har næppe kunnet set nyheder eller været på Facebook uden mindst et par gange at have mødt statsminister Mette Frederiksen (S). Hun har med en rolig, men bestemt tone forklaret, at det er op til os alle sammen - og derfor også vores ansvar - at få bugt med corona-virussen, der i de seneste uger har spredt sig i Danmark i et omfang, vi ikke har set siden april måned. 

Men hverken plakater, oplysningskampagner, pressemøder på landsdækkende tv eller opslag på Facebook er tilstrækkelige til at opnå den adfærdsændring i befolkningen, som kan lægge en dæmper på corona-smitteudbredelsen.

LÆS OGSÅ: Disse grupper er dårligst til at følge corona-anbefalinger

Det vurderer Flemming Konradsen, der er professor og afdelingsleder ved Afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet.

- I Danmark har vi en tro på, at når bare statsministeren eller sundhedsministeren stiller sig op og taler på et pressemøde eller i Danmarks Radio, så lytter folk efter. Men det er ikke nødvendigvis alle grupper, der lytter med, siger han. 

Går galt i byen

Myndighedernes corona-kommunikation går ifølge ham galt i byen, fordi den ikke i tilstrækkelig grad engagerer de forskellige målgrupper.  

- Nogle få mennesker bliver formentlig angste, når de ser et pressemøde, hvor statsministeren taler om øget smitterisiko, men de fleste mennesker ændrer ikke adfærd på grund af det. Og måske især ikke de unge, siger Flemming Konradsen.

En vellykket kommunikationsindsats kræver forskellige budskaber, der gentages på forskellige medieplatforme igen og igen - afhængig af målgruppen - sammen med andre "motiverende faktorer", forklarer Flemming Konradsen.

Vi kan aldrig lave så betydelige adfærdsændringer i forhold til COVID-19-smittespredningen, som der er behov for lige nu i Danmark, med mindre vi kigger folk i øjnene og motiverer dem, eller vi kender folk lokalt og kan tale med dem
Flemming Konradsen, professor og afdelingsleder ved Københavns Universitet

- Kommunikationsindsatserne nytter ikke noget, hvis befolkningen og især de unge ikke hører budskaberne og anbefalingerne fra både familie, en sundhedsplejerske, fra avisen, fra nettet og så videre, siger han.

- I Sri Lanka får familierne hjemmebesøg - på behørig afstand - af en sundhedsplejerske, der kigger de unge dybt i øjnene og taler med dem om smitteadfærd og smitterisiko i kombination med brug af mange forskellige lokale og nationale kanaler. De kommunikerer helt anderledes, end vi gør i Danmark, siger Flemming Konradsen.

I Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog, som landets kommuner kan bruge til at tilrettelægge kommunikation til forebyggelse af corona-virussmitte, skriver styrelsen, at sundhedsplejerskerne er "en vigtig aktør", når det handler om at formidle anbefalinger og viden om smitteforebyggelse.

Men styrelsen anbefaler kun, at sundhedsplejerskerne spørger systematisk ind til "sårbare familiers" viden om myndighedernes anbefalinger.

Ikke vidtrækkende nok

Det er ikke vidtrækkende nok, hvis de unge skal hjælpes på vej til at ændre deres smitteadfærd, mener Flemming Konradsen.

- Vi kan aldrig lave så betydelige adfærdsændringer i forhold til COVID-19-smittespredningen, som der er behov for lige nu i Danmark, med mindre vi kigger folk i øjnene og motiverer dem, eller vi kender folk lokalt og kan tale med dem, siger han.

Han mener heller ikke, at myndighederne bruger digitale teknologier godt nok.

- I Sri Lanka modtager indbyggerne løbende sms’er fra deres lokale distriktsformand med vigtige opdateringer og budskaber om, hvordan smittespredningen udvikler sig og med anbefalinger om at blive hjemme, hvis smittetrykket er højt, siger han. 

Flemming Konradsen ser dog også gode eksempler på vellykket engagerende kommunikationsindsats indenfor Danmarks egne landegrænser, som ifølge ham bør tjene som inspiration.

Højskoler viser vejen

- Højskolerne har været super kreative og har brugt musik, sang, grafik, farver, symboler og jingles til blandt andet at minde eleverne om, at de skal huske at vaske hænder med faste intervaller, siger han.

Han roser også flere kommuner på Københavns Vestegn og i Århus, som ifølge ham har etableret en "stærk kommunikation" via lokale aktører og målrettet etniske minoritetsmiljøer, der i visse kommuner - og ligesom unge danskere - har ligget relativt højt i corona-smittestatistikkerne.

Kommunernes interesseorganisation, KL, fremhæver andre af landets kommuner, heriblandt Kolding og Aalborg og Vejle Kommune, som også har sat målrettede indsatser i værk for at forebygge smittespredning af COVID-19 blandt etniske minoritetsgrupper.

Behov for større fokus

Den tilgang ligger helt i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger i inspirationskataloget, hvori styrelsen selv peger på, at kommunerne spiller en nøglerolle i at sikre, at information om coronavirus når ud til alle borgere.

I kataloget foreslår styrelsen, at kommunerne kan indgå samarbejde om en informationsindsats med f.eks. bydelsmødre, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp for at forebygge smitte i familier, der ikke forstår tilstrækkeligt dansk til at kunne følge med i nyhedsstrømmen i de danske medier.

- Men der er behov for endnu mere fokus og information via lokal inddragelse, end vi ser nu, og den indsats skal formentlig støttes op af isolering ved smitte, og det er ikke nemt, siger Flemming Konradsen.

Afviser kritik

Hos Sundhedsstyrelsen er man meget bevidst om, at befolkningens og unges adfærd ikke alene kan ændres med pressemøder og plakater i butikker, lyder meldingen.

Men styrelsen er uenig i, at myndighederne ikke anvender de rette kommunikations- og oplysningsværktøjer i kampen mod COVID-19-smittespredningen.

- Der bliver gjort rigtig meget på både nationalt og lokalt niveau. Blandt andet har vi lavet inspirationsmaterialer til skoler, lærere og forældre, siger Maria Koch Aabel, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

- Vi har også haft fokus på nudging, hvor vi motiverer alle til at følge de generelle anbefalinger med for eksempel skilte, der minder folk om at vaske hænger, bruge håndsprit og så videre, fortsætter hun.

Giver ikke mening

Styrelsen har dels lavet "motiverende kommunikation" til befolkningen gennem mange forskellige kanaler og formater, dels et "instruktivt spor" med plakater og enkle råd, fortæller hun.

- Vi gør brug af mange kanaler – skærme i byrummet, sociale medier og så videre - med korte budskaber på forskellige sprog via Facebook, hvor vi i øjeblikket arbejder på at ramme etniske minoritetsgrupper, siger Maria Koch Aabel.

Hun mener ikke, det giver mening at sende kommunernes sundhedsplejersker ud til familier med unge teenagere, som Flemming Konradsen foreslår, fordi sundhedsplejen primært har kontakt med småbørnsfamilier. 

- Vi har lavet et stort, ungerettet spor i vores indsats med specifikke handlingsanvisende og motiverende budskaber til de unge.. Vi har indgået samarbejde med forskellige influencere og har lavet inspirationsmaterialer til lærere i folkeskolen og dialogredskaber, som netop skal bruges til at tage en snak i øjenhøjde med de unge, siger hun. 

Har I og myndighederne været gode nok til at arbejde med for eksempel sms-kommunikation med information om smittespredning lokalt i de enkelte kommuner? 

- Vi har hjulpet kommunerne med at lave kommunikationsindsatser med fokus på smittespredning lokalt, men vi har ikke sendt sms’er ud. Her skal man også være opmærksom på persondataregler, siger Maria Koch Aabel.

Men ville det være en god idé at sende sms'er ud lokalt, nu hvor vi er i størst risiko for at blive smittet lokalt?

- Det vil altid være relevant at overveje nye kanaler at nå befolkningen på, herunder de unge, siger hun.

Forfejlet kritik

Hos KL mener man også, at Flemming Konradsens kritik rammer ved siden af.

- Jeg mener, det er forfejlet at reducere indsatsen til de pjecer, som sundhedsmyndighederne udarbejder, skriver Christian Harsløf, der er direktør i KL, i et skriftligt svar til A4 Arbejdsliv.

Han henviser blandt andet til, at en del kommuner allerede har indsatser målrettet de unge i form af blandt andet lokale kampagner, og at "rigtig mange kommuner" arbejder med forebyggelse af smitte i sociale boligområder "i samarbejde med boligorganisationer, civilsamfund og etniske foreninger".

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsministeriet.