Nye konkurrerende kræfter på højrefløjen, skuffede borgerlige vælgere og tre tabte EU-mandater. Plus Morten Messerschmidts uafsluttede sag om muligt misbrug af EU-midler  og Pia Kjærsgaard, der får kritik for at kalde Eurovision for "bøsset" og klimabevidste for "klimatosser". 

LÆS OGSÅ: Ekspert om DF's flirt med Mette F: - En af de helt store fejlbeslutninger

Dansk Folkeparti mærker modvind fra flere fronter. Og står det til journalist og forfatter, Erik Meier Carlsen, der har fulgt DF tæt i mange år, er det tvivlsomt, om partiet overhovedet har en rolle i dansk politik på den anden side af folketingsvalget den 5. juni. 

- Det er meget dramatisk at sige, at deres rolle er udspillet. Men i en vis udstrækning, så er det jo netop tilfældet. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan de skal overleve på den anden side af valget, selvom jeg prøver. DF har længe haft et varemærke om en stram udlændingepolitik. Det kan man stort set finde hos alle partier i dag. Man kan sige, at de er blevet overflødiggjort, siger Erik Meier Carlsen til A4 Nu.

Den strammeste udlændingepolitik

DFs gruppeformand Peter Skaarup er lodret uenig med forfatteren.  

- Vi er ikke blevet gjort overflødige. Der lyder toner fra Socialdemokratiet om, at de også vil have en stram udlændingepolitik, men man mangler at se det i praksis. Her i valgkampen er der kommet flere udmeldinger, der tyder på det modsatte. Blandt andet vil de tage kvoteflygtninge igen, man vil ændre på forholdene på hjemrejsecenteret Sjælsmark, og man vil lempe for udenlandsk arbejdskraft og have højere ydelser for indvandrere og flygtninge, siger han til A4 Nu og tilføjer: 

- DF fører den strammeste udlændingepolitik. Socialdemokratiet kan godt love en stram politik, men når vi for eksempel ser på grænsebommene, så er både de og Venstre jo klar på at lade EU bestemme over vores grænser.  

DF fører saksen selv

Når Erik Meier Carlsen forklarer det drastiske dyk i tilslutningen til DF, spoler han først tiden tilbage til Europa-Parlamentsvalget i 2014, hvor 465.758 danskere satte stemte på spidskandidaten Morten Messerschmidt. 

- En afgørende effekt for Dansk Folkepartis jordskredsvalg i 2015 var først og fremmest Europa-Parlamentsvalget året forinden, hvor Messerschmidt virkelig gjorde sit indtog. Og ved folketingsvalget bød de sig voldsomt til hos Venstres vælgere. Det gjorde, at DF endte med at få flere stemmer end Venstre selv. Og det kom til at præge de næste fire år for DF, siger Meier Carlsen og tilføjer:

- Lars Løkke Rasmussen var ikke indstillet på at gå i regering med DF. Han var ydmyget og gav igen. Kristian Thulesen Dahl blev jo voldsomt irriteret over Løkkes behandling, og derfor søgte Thulesen i armene på Mette Frederiksen. Det skulle han aldrig have gjort. For dermed gav han køb på egen politik, han legitimerede nu Socialdemokratiets stramme udlændingepolitik og skuffede samtidig DF's borgerlige vælgere. Alliancen mellem Socialdemokratiet og Dansk  Folkeparti var en vindersag – men kun for socialdemokraterne, og lige siden er det gået ned ad bakke.

Partiledelsen ofrede ham, selvom der ikke var fældet dom endnu, og det skabte en langtidsvirkning, som stadig kan spores i dag
Erik Meier Carlsen, forfatter og journalist

Dansk Folkeparti fik ved sit "jordskredsvalg" i 2015 21,1 procent af stemmerne. I flere nye  meningsmålinger står partiet nærmest til at blive klippet over på midten. Og saksen er ført af DF-ledelsens egne hænder, påpeger Erik Meier Carlsen:

- Partiet bruger Messerschmidt-sagen som hovedforklaring på tilbagegangen. Men det er en fejltolkning. Det er ikke Meld- og Feld-sagen, der gør udslaget. Det er DF-politikernes håndtering af den. Man gjorde Messerschmidt til skamme og skubbede ham ud i et personligt sammenbrud. Partiledelsen var jo klar over, at han ikke handlede for personlig vinding, men derimod overførte EU-midler til partiets egen kasse. Men partiledelsen ofrede ham, selvom der ikke var fældet dom endnu, og det skabte en langtidsvirkning, som stadig kan spores i dag.

DF taber stemmer over hele linjen

Ved folketingsvalget i 2015 fik DF det højeste antal stemmer nogensinde, svarende til 21,1 procent. 

Ved kommunalvalget i 2017 gik DF første gang tilbage. De fik 8,75 procent af stemmerne på landsplan, i forhold til 10,1 procent til kommunalvalget i 2013. 

Da danskerne gik til stemmeurnerne den 26. maj til EP-valget fik de kun 10,8 procent, hvilket var en gigantisk tilbagegang på 15,8 procentpoint fra Europa-Parlamentsvalget i 2014. 

DF står i aktuelle meningsmålinger til markant tilbagegang ved folketingsvalget den 5. juni. Ifølge Voxmeter søndag til 10,7 procent af stemmerne. Og til 11 procent i Ritzaus vægtede gennemsnit af de seneste toneangivende målinger.

Kilde: KMD, Voxmeter.

Peter Skaarups analyse peger dog i anden retning. Han tror ikke, at de forskellige personsager, som den Messerschmidt eksempelvis står i, stiller DF dårligere. Han mener, at det helt store stemmetab skal findes i politik-tyveriet fra højrefløjen.

- Jeg tror ikke, det er vores personsager, der påvirker meningsmålingerne så meget som, at andre partier giver sig ud for at ville have en stram udlændingepolitik, siger han.

Det er imidlertid ikke Nye Borgerlige eller Stram Kurs, der ifølge Skaarup udgiver" sig for at have en stram udlændingepolitik. Om de to partier siger han: 

- Hvis de kommer i Folketinget, vil vi bygge en bro, så vi i samlet flok kan gå til de andre partier og sige: "Vi bliver nødt til at have styr på indvandringen, blandt andet ved at kræve et asylstop," erklærer Peter Skaarup.

Desperation præger partiet

Ifølge Erik Meier Carlsen udsender DF så mange uklare signaler, at vælgerne ikke kan vide, hvad en stemme på Thulesen Dahls hold egentlig betyder.

- DF taler også om at positionere sig som et midterparti, men det tror jeg ikke, de kan finde ud af. De kan ikke overtage Radikale Venstres rolle. DF er ikke på samme måde drevet af fornuftig kompromisvilje. Samtidig har de tabt nøglerollen i dansk politik som en sikker garant for en stram udlændingepolitik, siger Erik Meier Carlsen. 

DFs tidligere formand, Pia Kjærsgaard, har på sociale medier anvendt en lidt bramfri tone på det seneste. Hun har kaldt Eurovision for "bøsset" og kaldt klimatilhængere for "klimatosser". Giver den slags bagslag ved valget?

- Ja, det tror jeg. Det er udtalelser, som er præget af den desperation, der præger hele partiet. Men det viser jo bare, at de er fuldstændig rundt på gulvet og ikke ved, hvilket ben de skal stå på, siger Erik Meier Carlsen.