- Jeg håber, at vi en gang for alle kan få dræbt myten om, at hjemmearbejde er ensbetydende med, at ansatte laver mindre. For det passer simpelthen ikke, siger forfatter og antropolog Dennis Nørmark. Foto: Linda Kastrup / Scanpix

Forfatter: Coronakrisen har udstillet en del chefers overflødighed

17. maj 2020, 09:13
Mange arbejdspladsers positive oplevelser med hjemmearbejde under nedlukningen af landet udstiller, at medarbejdere i mange tilfælde sagtens kan klare sig uden deres chefer, mener forfatter og antropolog Dennis Nørmark.

Da coronakrisen for to måneder siden tvang tusindvis af danske virksomheder til at lade deres medarbejdere arbejde hjemme, var det en manøvre, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på massevis af mellemledere og chefer i danske virksomheder.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Pas på, når politikere sælger irrelevante 'produktivitetstal'

Hos fagforeningen Lederne lød meldingen, at deres medlemmer frygtede store produktivitetstab, fordi de ansatte nu ikke længere kunne deltage i møder og andre aktiviteter på arbejdspladsen som vanligt. 

En ny undersøgelse fra Lederne, som A4 Arbejdsliv har beskrevet, viser imidlertid, at perioden med hjemmearbejde ser ud til at være gået langt bedre end frygtet. 

Kun 25 pct. af de adspurgte ledere vurderer, at hjemmearbejdet har gjort de ansatte mindre produktive, mens over halvdelen mener, at de ansatte er lige så produktive som før krisen. 13 pct. vurderer sågår, at deres medarbejdere har været mere produktive, mens de har arbejdet hjemme.

Undersøgelsens resultater kommer imidlertid ikke bag på antropolog og forfatter Dennis Nørmark. Han mener, at perioden med hjemmearbejde under coronakrisen har fungeret som en fremkaldervæske, der har afsløret, at medarbejdere har langt mindre brug for deres chefer, end cheferne selv tror. 

- Ledere, og særligt mellemledere, har nogle gange en tendens til at overvurdere deres egen rolle og tro, at de skal følge deres medarbejdere tæt og hele tiden coache dem eller beslutte ting. Men i virkeligheden kan de fleste mennesker sagtens finde ud af at passe deres arbejde, uden at have en leder hængende over hovedet på dem, siger Dennis Nørmark til A4 Arbejdsliv.

Faktisk er der nok mange mennesker, som vil sige, at de under coronakrisen for en gang skyld har haft tid til at passe deres arbejde, uden at blive forstyrret
Dennis Nørmark, forfatter og debattør

Ifølge Dennis Nørmark er der i mange virksomheder sket en ophobning af ledere, som reelt ikke laver andet end at rende i vejen for deres medarbejdere. 

- Vi belønner ofte godt arbejde med en eller anden mellemlederstilling, som er fuldstændig overflødig. Derfor kommer der et fedtlag af ledere, og de vil jo gerne være nødvendige og vigtige, siger Dennis Nørmark.

- En måde at være det på, er ved at være til stede med sparring, gode råd, beslutningstagen og en endeløs række af møder. Og mit bud er, at der mange steder opstår en forestilling om, at når de stakkels medarbejdere så ikke kan få adgang til det, så kan de nok ikke være ligeså produktive.

- Men det passer ikke, det kan de sagtens. Faktisk er der nok mange mennesker, som vil sige, at de under coronakrisen for en gang skyld har haft tid til at passe deres arbejde, uden at blive forstyrret, siger Dennis Nørmark.  

Skal ikke bede i så mange kirker

Dennis Nørmark har i flere omgange gjort sig til talsmand for, at mange danskeres arbejdsliv burde se radikalt anderledes ud, end det er tilfældet i dag. 

Det gjorde han blandt andet sammen med filosof Anders Fogh Jensen i bogen 'Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting' fra 2018, som skabte stor debat ved blandt andet at påstå, at en stor del af danskernes såkaldte 'vidensarbejde' mere har karakter af 'pseudoarbejde'.

Pseudoarbejde er for eksempel, når ansatte kan vise deres chef, at de ser travle ud, men hvis arbejde ifølge forfatterne reelt ikke har nogen betydning. 

Ifølge Dennis Nørmark har en af fordelene ved coronakrisens lange periode med hjemmearbejde netop været, at behovet for pseudoarbejde i mange tilfælde er forsvundet. 

- På moderne kontorarbejdspladser er der et enormt fokus på synlig produktivitet og på, at vi skal se travle ud, mens vi er på arbejde. Vi skal helst hamre løs i tastaturet fra morgen til eftermiddag, eller rende fra det ene møde til det andet. Så viser vi vores kolleger og vores chef, at vi laver noget, siger Dennis Nørmark. 

- Det er en mekanisk tilgang til vidensarbejde, som er fuldstændig forkert. Meget akademisk arbejde kræver en fordybelse og ro, som slet ikke er mulig i et storrumskontor, hvor der er forstyrrelser hvert tredje minut.

- Men når vi arbejder hjemme som under den her krise, har vi jo rent faktisk tid til at koncentrere os om de opgaver, der betyder noget, siger Dennis Nørmark. 

Samtidig peger forfatteren på, at coronakrisen kan være med til at forkorte vejen fra idé til handling i mange virksomheder, fordi det rent fysisk har været umuligt at sidde bænket om en powerpoint til timelange møder på grund af smittefare.

- Jeg hørte en sygehusdirektør sige, at man nu ikke skulle bede i så mange kirker for at få tingene til at ske lige nu. Det synes jeg er en meget velformuleret måde at opsummere tingene på, siger Dennis Nørmark. 

Naive ledere 

I den nye undersøgelse, som fagforeningen Lederne har lavet blandt 1.100 danske ledere, vurderer næsten 80 pct., at perioden med hjemmearbejde er forløbet 'godt' eller 'meget godt'. 

Næsten samme andel peger i undersøgelsen på, at deres ansattes produktivitet ligger på samme niveau eller højere end før coronakrisen.

Det er ifølge Dennis Nørmark et tegn på, at der er brug for et opgør med de metoder og de redskaber, som mange virksomheder bruger til at motivere deres medarbejdere. 

- Vi har vænnet os til, at mennesker ikke kan fungere og være effektive på en arbejdsplads, uden at de har en masse KPI'er (key performance indicators, red.), økonomiske incitamenter eller delmål at støtte sig op ad, siger Dennis Nørmark. 

Jeg håber, at vi en gang for alle kan få dræbt myten om, at hjemmearbejde er ensbetydende med, at ansatte laver mindre
Dennis Nørmark, forfatter og debattør

Samtidig peger han også på, at store dele af moderne performance management tilsiger, at ledere skal være skeptiske overfor deres medarbejdere.

Samt at lederen er naiv, hvis vedkommende tror, at lysten til at løse en opgave på en tilfredsstillende måde kan være tilstrækkelig benzin til at holde en medarbejder motiveret.

- Den her krise viser os måske, at det ikke er en rigtig forståelse. Måske finder vi ud af, at medarbejderne er langt mere selvstændige, end vi giver dem kredit for. Og at de godt kan finde ud af at samarbejde uden langtrukne møder og statusrapporter, siger Dennis Nørmark. 

Dræb myte om hjemmearbejde

I kølvandet på en ny international undersøgelse ledet af DTU opfordrer flere ledelsesforskere til en diskussion af, om der kunne være fornuft i at skrue op for hjemmearbejdet på den anden side af coronakrisen. 

Det mener Dennis Nørmark, at der er. Han peger på, at coronakrisen kan give mange virksomheder værdifuld viden om, hvordan de skaber et bedre og mere effektivt arbejdsliv for deres ansatte i fremtiden. 

- Men det kræver selvfølgelig, at lederne er i stand til at tage dem selv og deres egen vigtighed ud af ligningen. For den står jo reelt i vejen for, at deres medarbejdere rent faktisk kan yde det bedste, de kan, siger Dennis Nørmark.

Forfatteren og antropologen mener dog ikke, at hjemmekontorets sejrsgang skal resultere i, at den klassiske, fysiske kontorarbejdsplads skal henvises til kirkegården. 

- Vi skal ikke gå i en eller anden ekstrem retning. Der er stadig rigtigt mange gode argumenter for at mødes på en arbejdsplads, og det skal vi også blive ved med. De fleste mennesker savner jo den gode sparring og rygepauserne med deres kolleger efter en periode som den her, hvor vi har været tvunget fra hinanden, siger Dennis Nørmark. 

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Måske du i disse dage skal overveje, hvad du normalt laver på arbejdet

- Men jeg håber, at vi en gang for alle kan få dræbt myten om, at hjemmearbejde er ensbetydende med, at ansatte laver mindre. For det passer simpelthen ikke.