LORC_svejserobot
I danske produktionsvirksomheder efteruddanner flere og flere ufaglærte og faglærte ansatte sig i ikke-tekniske kompetencer. Det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, mener 3F. På billedet er en svejsetekniker hos LORC på det gamle Lindø Værft i gang med at teste en robotsvejser, der bruges i vindmølleindustrien. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flere ufaglærte og faglærte efteruddanner sig i 'bløde' kompetencer: - Et benhårdt konkurrenceparameter

23. dec 2020, 06:16
Såkaldt 'bløde' kompetencer er i høj kurs hos danske produktionsvirksomheder, fortæller arbejdsmarkedsforsker og fagforbund. Ufaglærte og faglærte efteruddanner sig i alt fra team-arbejde og omstillingsparathed til projektledelse og lean-ledelse. Det er et benhårdt konkurrenceparameter, lyder budskabet.

Lær at programmere en industrirobot, og din fremtid på arbejdsmarkedet er sikret.

Det budskab har lydt igen og igen i rapporter og fra skiftende regeringer, der frygter, at især velkvalificeret faglært arbejdskraft bliver en mangelvare på arbejdsmarkedet i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Efter 27 år som industritekniker satte Kenneth sig tilbage på skolebænken for at lære om projektledelse: - Det var angstprovokerende

Men tekniske færdigheder er ikke nok, når ufaglærte og faglærte danskere skal sikre deres egne jobmuligheder og virksomhedernes konkurrenceevne.

Det vurderer Anna Ilsøe, der er lektor og forsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

- Når vi taler med lederne og de ansatte ude i landets private virksomheder, hører vi, at efteruddannelse også handler om bløde kompetencer som for eksempel omstillingsparathed og at lære at bruge nye digitale løsninger, siger hun.

Anna Ilsøe har rejst landet rundt og interviewet ansatte og ledere i private virksomheder fra erhvervsliv-Danmark i forbindelse med en række forskningsprojekter, der undersøger digitaliseringens konsekvenser for arbejdsmarkedet.

'Bløde kompetencer' i høj kurs

I den store omstillingsproces, som i disse år rammer arbejdsmarkedet og skubbes frem af digitalisering og automatisering af en lang række arbejdsopgaver, fylder efteruddannelse og omstilling af arbejdende danskere meget, forklarer Anna Ilsøe.

Men altså ikke den slags, som vi er blevet vant til at høre i den politiske debat om, hvordan danske virksomheder bedst muligt fremtidssikrer deres konkurrenceevne.

- Fra politisk side er der et stort fokus på de hårde, tekniske kompetencer i debatten om efteruddannelse. Men det er i lige så høj grad bløde, nye former for kompetencer - team-arbejde, at turde kaste sig ud i noget nyt - der er opmærksomhed på ude på arbejdspladserne. Det er jo interessant, siger Anna Ilsøe.

Hun fortæller, at det ikke kun er på arbejdspladser med ufaglært arbejdskraft, hvor efteruddannelse i 'bløde' kompetencer er i høj kurs. 

- Jeg hører det fra tillidsrepræsentanter fra arbejdspladser med både lav og højtuddannet arbejdskraft, siger hun. 

Man skal kunne noget mere i dag. Man skal kunne samarbejde med ledelsen og andre kolleger og andre faggrupper på arbejdspladsen. Man er ikke længere bare en produktionsmaskine
Kasper Palm, forbundssekretær i Uddannelses- og IKT-Sekretariatet i Dansk Metal

Tendensen skinner igennem i statistikken blandt Dansk Metals medlemmer.

På top 20-listen over de mest populære efteruddannelseskurser blandt forbundets medlemmer i november måned finder man titler som 'produktionsoptimering', 'kommunikation i teams', 'Tavlemøder', 'kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion' og 'Akademiuddannelsen i innovation: Projektledelse'.  

En rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien fra maj måned peger i samme retning.

Fleksible medarbejdere vigtigst

På spørgsmålet 'Hvad er afgørende for, at din virksomhed bevarer produktionen i Danmark' svarer flest - 65 procent - af de adspurgte tillidsrepræsentanter 'Fleksible medarbejdere', mens 'Adgang til kvalificeret arbejdskraft' og 'Højere produktivitet' kommer ind på anden og tredjepladsen.  

- Produktionen i virksomhederne bliver mere og mere omskiftelig fremover. Der vil være en løbende udskiftning i maskineriet, og hvis man ikke er med på den omstilling, kommer man til at hænge bagefter, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Uddannelses- og IKT-Sekretariatet i Dansk Metal.

Involveres mere i driften

Han peger på, at de 'bløde' kompetencer specifikt efterspørges af ledelsen i virksomhederne, når de ansatte skal på aftalt efteruddannelse, hvor begge parter sætter sig sammen for at beslutte, hvad medarbejderen skal efteruddannes i.

- Der kommer man ofte frem til, at den rejse virksomheden skal på for at blive mere digitaliseret og mere produktiv kræver, at disse bløde kompetencer bygges på hos de ansatte. Det ser jeg som noget nyt, og jeg kan høre på vores medlemmer, at de bliver mere involveret i driften, end man gjorde tidligere, siger Kasper Palm.

Han mener, at tiden, hvor faglærte bare stod og betjente den samme maskine dagen lang, er forbi.

Det er et benhårdt konkurrenceparameter at efteruddanne indenfor de her områder, fordi det gør Danmark mere konkurrencedygtig
Pia Maul Andersen, næstformand i 3F Industrigruppen

- Man skal kunne noget mere i dag. Man skal kunne samarbejde med ledelsen og andre kolleger og andre faggrupper på arbejdspladsen. Man er ikke længere bare en produktionsmaskine, siger Kasper Palm.

Hos Fagforbundet 3F, der organiserer ufaglærte og faglærte ansatte i industrien, genkender man også udviklingen.

- Vi har set det i en længere årrække indenfor især procesindustrien, hvor vores medlemmer tager efteruddannelseskurser i omstilling, læringskompetencer, overblikskompetencer, forståelse af værdikæder og forretningsforståelse, siger Pia Maul Andersen, der er næstformand i 3F Industrigruppen. 

Benhårdt konkurrenceparameter

Hun mener dog, det er forkert at kalde den slags kompetencer for "bløde".

- Det er et benhårdt konkurrenceparameter at efteruddanne indenfor de her områder, fordi det gør Danmark mere konkurrencedygtig, siger Pia Maul Andersen.

Hun peger på, at danske produktionsvirksomheder ikke er bygget op omkring samme strenge hierarki, som virksomhederne i mange andre lande er.

- Danske produktionsansatte står ikke bare ved deres maskine og udfører deres arbejde og venter på, at næste opgave kommer. De tænker selv, og på denne slags kurser lærer de at blive bevidste om, hvordan de udfører arbejdet bedst muligt, siger Pia Maul Andersen.

Åbenlyse fordele

Ifølge hende er der åbenlyse fordele ved, at ufaglærte og faglærte lærer at analysere deres eget arbejde udefra og se det i en større kontekst.

- Vi kan hurtigere omstille os til ny teknologi, når vi får de her kompetencer. Det betyder også, at man ikke bliver koblet af den teknologiske udvikling, når der for eksempel indføres nye robotter eller sensorstyrede støbeforme hos LEGO og andre store danske produktionsvirksomheder, siger hun.  

Det lyder jo lidt som om, produktionsansatte bliver efteruddannet til at skulle kunne de samme ting, som deres ledere har lært på skolebænken - produktionsingeniører, CBS’ere og andre typiske mellemleder-uddannede i industrien?

- Der er ingen tvivl om, at mellemlederens rolle også er under stor forandring i disse år, og at den klassiske værkfører-rolle er ved at dø ud, hvor lederen sætter arbejdet i gang og styrer produktionen, siger, siger Pia Maul Andersen.

Så produktionsansatte efteruddanner sig til at blive deres egne chefer?

- Man kan i hvert fald sige, at produktionsansatte i højere grad selv styrer deres arbejde i dag. Det frigør nogle ressourcer hos lederne, som de kan bruge på andre opgaver.