Forsikringsselskaber er i deres gode ret til at foretage skjulte optagelser af kunder, de mistænker for forsikringssvindel, hvis kunderne befinder sig i det offentlige rum. Det påpeger juraprofessor. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Juraprofessor om overvågning: Forsikringsselskaber må hverken mere eller mindre end os andre

11. dec 2019
Forsikringsselskaber skal følge de samme spilleregler som alle andre, når de skal overvåge kunder, der er mistænkt for snyd. Selskaberne må ikke filme på privat grund, med mindre der er en rigtig god grund, forklarer juraprofessor. Ifølge underdirektør i Forsikring & Pension overvåger man kun kunder, når man har kraftig mistanke om, at der er noget galt.

Danskere, der anmoder om erstatning på grund af tyveri eller personskade, risikerer at blive kigget godt og grundigt efter i sømmene af deres forsikringsselskab.

Hvis forsikringsselskabet ikke tror på, at der er sket det, som kunden fortæller, tager selskaberne ofte drastiske skridt i brug for at undersøge den mulige svindel. 

Det er ikke ualmindeligt, at forsikringskunder bliver filmet med skjult kamera eller skygget af en konsulent, som forsikringsselskabet har hyret.  

LÆS OGSÅ: Forsikringsansat: Systemet er indrettet, så de svageste kunder taber

Men landets forsikringsselskaber må hverken gøre mere eller mindre end alle andre danskere. Det forklarer Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet.

- Forsikringsselskaber er underlagt nøjagtigt de samme regler som alle andre, hvad angår fotografering og overvågning. De må hverken mere eller mindre end os andre. Alle må fotografere, hvis det er et frit tilgængeligt sted, siger han. 

Hvert år svindler forsikringskunder for mange hundrede millioner kroner. De seneste tal, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har, stammer fra 2017. De viser, at der blev begået svindel i cirka 4.000 sager, som løb op i 594 millioner kroner.

Man skal dog være opmærksom på, at det er tallet for de sager, hvor forsikringsselskaberne selv mener, at der er foregået svindel. Der er derfor ikke tale om, at kunden har indrømmet svindel eller er blevet dømt for forsikringssvindel i 4.000 sager.

LÆS OGSÅ: Advokat om arbejdsskadesystemet: "Den eneste, der får noget ud af det, er min lønkonto"

En af dem, der er mistænkt for at snyde, er en 53-årig kvinde fra Sjælland, som ikke ønsker at få sit navn frem på grund af sin verserende sag. A4 Arbejdsliv kender kvindens fulde navn.

Hun mener, at forsikringsselskaberne går alt for langt i deres metoder. En overvågningsrapport fra kvindens forsikringsselskab afslører, at hun i løbet af sommeren 2016 er blevet fulgt nøje, og blandt andet er blevet skygget, når hun har været på indkøb i Netto og til lægebesøg.

Men mest bemærkelsesværdigt udgav tre forskellige personer fra hendes forsikringsselskab sig for at være deltagere på et fitnesshold, som kvinden underviser på som en del af et fleksjob. Du kan læse hele hendes historie her

Historien er en del af den artikelrække, som A4 Medier gennem det seneste år har lavet om forsikringsbranchen. Her er det blandt andet blevet belyst, at mange danskere sidder fast i årevis i forsikringsselskabernes sagsbehandlingssystem.  

Ingen tydelige grænser

Overordnet set er der to sæt regler, som forsikringsselskaberne skal overholde i forbindelse med sager om overvågning. Det er regler for persondataret og straffeloven. Hvis ikke selskaberne overholder straffeloven, bliver de selvfølgelig straffet, påpeger Sten Schaumburg-Müller.

- Det er svært at definere en helt tydelig grænse for, hvornår man må overvåge, for man skal se på, om overvågningen er berettiget eller ej. Hvis forsikringsselskaberne har en klar fornemmelse af, at der foregår snyd, må de gerne tjekke op på det, siger juraprofessoren.    

Ifølge ham er der helt åbenlyst nogle legitime interesser, når et forsikringsselskab skal undersøge en sag om svindel, men der skal også være proportionalitet i overvågningen. 

LÆS OGSÅ: Sygemeldte Tina var på festival: Nu vil kommunen have forklaring

Ifølge Hans Reymann-Carlsen, der er underdirektør i Forsikring & Pension, er det almindelig praksis, at forsikringsselskaberne holder øje med kunder, som de mistænker for at snyde.

Men han understreger, at det naturligvis altid skal ske på en ordenlig måde. Til det formål har branchen formuleret et etisk kodeks om forsikringssvindel, som forsikringsselskaberne bør følge.   

- Vi kalder det ikke overvågning, men hvis der er mistanke om, at en person overdriver graden af sin skade og fysiske tilstand, så kan forsikringsselskabet få nogle personer til at holde øje med den skadelidte. Det sker flere gange om året, men ikke nødvendigvis hver dag. Man gør det i alvorlige sager, hvor man har kraftig mistanke om, at der er noget galt, siger Hans Reymann-Carlsen.

Straffeloven sætter rammerne

Det er straffeloven, der anviser, hvor man må fotografere folk henne. Det er ulovligt at fotografere eller overvåge, hvis der ikke er tale om et frit tilgængeligt sted for offentligheden. Man kan således ikke blive straffet for at tage fotos eller filme, hvis der er tale om en lokation, der er åben for offentligheden. 

Der er derfor intet til hinder for, at et forsikringsselskab fotograferer en person i eksempelvis et fitnesscenter, da det er et frit tilgængeligt sted, hvor alle kan købe sig adgang gennem et medlemskab, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

- Det er i orden, at forsikringsselskabet vil tjekke op på, hvordan en person underviser i et fitnesscenter, hvis vedkommende får udbetalt en stor erstatningssum for invaliditet, siger han.  

Disse regler skal forsikringsselskaberne følge

I forsikringsselskabernes etiske kodeks om håndtering af forsikringssvindel er disse overordnede spilleregler sat op.

  • Selskaberne sikrer, at de regler, der følger af dansk ret, nøje overholdes, herunder regler i straffeloven, persondataloven og lov om finansiel virksomhed.
  • Selskaberne undersøger objektivt og hensynsfuldt.
  • Selskabernes undersøgelser skal altid stå i rimeligt forhold til omfanget af den formodede svindel.
  • Selskabernes medarbejdere, der undersøger sager, hvor der er mistanke om forsikringssvindel, må ikke honoreres på en måde, der kan bringe deres objektivitet i tvivl.
  • Selskaberne giver altid en klar og grundig begrundelse, hvis erstatningsudbetaling afvises eller løbende udbetaling standses pga. forsikringssvindel.

    Kilde: Forsikring & Pensions kodeks om forsikringssvindel 

Grænsen går ifølge juraprofessoren, hvis man begynder at overvåge folk i deres eget hjem eller på deres private grund, men der er dog et lille men. 

- Det må man som udgangspunkt ikke, men har man en berettiget mistanke, må man godt tjekke op. Hvis der er en, der ikke kan noget med hænderne, som så banker løs med søm og skruer oppe på taget, så vil det være i orden at tage billedet, siger han og tilføjer: 

- I tilfælde, hvor man har udbetalt stor erstatning, og det er ret åbenlyst, at vedkommende ikke er berettiget til den, er det ok at dokumentere det. Det er min vurdering - også selvom dokumentationen sker i personens egen have eller private grund.  

Helt ok at følge med på Facebook 

Den 53-årige kvinde, der er mistænkt for at svindle, er også blevet overvåget via hendes åbne Facebookprofil. Det skriver forsikringsselskabet i dokumenter, som de har sendt til kvinden, og som A4 Arbejdsliv har set. Men heller ikke den del af overvågningen er ulovlig, forklarer Sten Schaumburg-Müller. 

Han peger på, at ombudsmanden har sagt, at offentlige myndigheder gerne må holde øje med åbne kilder på internettet.

- Det må forsikringsselskaberne derfor også gerne. Der er muligvis borgere, der opfatter det som groft, men hvis man lægger oplysninger og billeder åbent ud, er det helt oplagt, at andre gerne må tjekke det, siger han.

LÆS OGSÅ: Ansat i opråb: Forsikrings­selskaberne svigter alvorligt syge

Samtidig påpeger juraprofessoren, at der skal være proportioner i graden af overvågningen. 

- Man skal ikke konstant forfølge nogen eller overvåge dem hele tiden, siger han.

Hvad kan man gøre, hvis man føler, at ens forsikringsselskab er gået over grænsen med overvågning?

- Man kan gøre flere ting. Efter persondataretten kan man bede dem om at fortælle, hvad de har på en. Det skal de som udgangspunkt oplyse, for det er de forpligtet til at fortælle. Hvis overvågningen bliver for intens i forhold til persondataretten, kan man klage til Datatilsynet. Og mener man, at der er begået noget strafbart, kan man gå til politiet, vurderer Sten Schaumburg-Müller.

I klemme hos forsikringsselskabet

A4 Medier har i en artikelrække i foråret 2019. beskrevet, hvordan forsikringsselskabernes brug af læger kan være problematisk. 

Først gik en række advokater på vegne af skadelidte ud og advarede om, at forsikringsselskaberne sender kunder med piskesmæld og hjernerystelse til bestemte speciallæger. De udvalgte læger er skeptiske over for lidelserne og laver derfor ofte lægeerklæringer, som forsikringsselskaberne kan bruge til at afvise at betale erstatning.

A4 Medier fik også indsigt i en problematisk korrespondence mellem en af de speciallæger, der går igen i mange af de sager, hvor kunder får afslag på erstatning, og to forsikringsselskaber. En gruppe forsikringskunder, som alle havde oplevet problemer med forsikringen efter at være blevet sendt til den nævnte læge, indsendte i maj 2019 en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forsikringsselskaberne har gennem hele forløbet afvist kritikken. De afviser også at oplyse, hvor ofte de anvender bestemte speciallæger, men fastholder, at lægerne er upartiske.

Sundhedsordførere fra SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har til gengæld krævet handling og blev kort før folketingsvalget i år enige om et beslutningsforslag, der skal ændre loven og stille forsikringskunder bedre. Valget gjorde dog, at de politiske tiltag foreløbig er blevet sat på pause.

I starten af september bragte A4 Medier en række nye artikler, hvor en mangeårig ansat i forsikringsbranchen, den anonymiserede 'Jessie', bekræftede den kritik, som forsikringsselskaberne hidtil har afvist. 

Senest bragte A4 Arbejdsliv i november et interview med Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere. Han mener, at blandt andet uforståelig lovgivning betyder, at flere skadelidite helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her