Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analyse: Derfor strides fagbevægelsen over forslag om 'badebillet' til dagpenge

12. jun, 07:35
Et forslag om hurtig adgang til dagpenge for ledige uden a-kasseforsikring har skabt stor debat internt i fagbevægelsen. A4 Arbejdsliv fortæller her hvorfor.

Skal danske lønmodtagere, der i gode tider har valgt a-kassen fra, have særlig adgang til dagpenge, hvis coronakrisen koster dem jobbet? 

LÆS OGSÅ: Tillidsfolk om ret til dagpenge uden a-kasse: 'Hvis man har valgt et sikkerhedsnet fra, må man tage konsekvensen'

Det spørgsmål har i den seneste uge vakt stor intern debat i fagbevægelsen.

Det startede med et forslag fra regeringens økonomiske ekspertgruppe. I slutningen af maj anbefalede den at åbne en kattelem for, at lønmodtagere uden a-kassemedlemsskab skal have adgang til supplerende dagpenge. 

Som modkrav til den hurtige dagpengeadgang skal den ledige forpligte sig til at betale et beløb svarende til i alt to års medlemskab af en a-kasse, et år bagud og et år frem. 

En anden version af det forslag havde allerede set dagens lys i relativ ubemærkethed. Det skete som en del af Fagbevægelsen Hovedorganisations (FH) såkaldte genopretningsplan, der blev lanceret 1. maj

I sit forslag gik fagbevægelsens paraplyorganisation endnu længere end ekspertgruppen. Man opfordrede til, at ledige uden a-kassemedlemskab over en kam skulle have adgang til dagpenge på dimittendsats - mod at de forpligtede sig til et års fremadrettet medlemskab af en a-kasse. 

Ekspertgruppen og FH's hjælpende hånd til danskere uden dagpengeret fik i første omgang en hård velkomst fra Dansk Metal.

Formand Claus Jensen mente, at en dagpengeamnesti ville belønne lønmodtagere for ikke at være med i en a-kasse. 

Torben Poulsen, leder af Dansk Metals A-kasse og formand for Danske A-Kasser, var mere malerisk i sin beskrivelse, og mente, at man med forslaget 'pissede fællesskabet ned ad ryggen'

Forsker: Kan give nye medlemmer

I løbet af ugen har både HK og FOA sluttet sig til Dansk Metals kritik af forslaget om at lade nådens lys skinne på den anslåede femtedel af danskerne, der ikke har tegnet en arbejdsløshedsforsikring.

De må i stedet imødese en tilværelse på kontanthjælp, hvis coronakrisen koster dem jobbet. Og kontanthjælp kan man kun modtage, hvis man har begrænsede økonomiske midler.

Der tegner sig en solid intern uenighed i fagbevægelsen på spørgsmålet om, hvilke danskere der skal have ret til dagpenge. Og den skal løses på et bagtæppe af op mod 100.000 danskere, der risikerer at miste jobbet, når regeringens hjælpepakker hører op i slutningen af august. 

FH's forslag om at åbne a-kasserne på klem bunder dog ikke kun i solidaritet med de ikke-forsikrede lønmodtagere, som coronakrisen kan bringe i en værre økonomisk knibe. 

Frygten er nok, at det snarere er 'turister', der vil sige ja tak til en badebillet til dagpenge, men som smutter igen, når krisen er overstået
Laust Høgedahl, Lektor og arbejdsmarkedsforsker , AAU

Lektor og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet har tidligere overfor A4 Arbejdsliv påpeget, at der kan være visse strategiske fordele ved at lave en frit lejde-ordning til a-kasserne.

En sådan kan ifølge forskeren i sidste ende give sig udslag i flere medlemmer til de enkelte fagforbund. 

- Hvis folk ikke hopper ud igen med det samme, kan det være med til at give et boost til fagforeningerne. Vi ved, at a-kassemedlemskab er en af de vigtigste grunde til, at man melder sig ind i en fagforening, og at man ofte bliver medlem begge steder på én gang. På den måde kan forslaget bringe organisationsgraden opad, siger Laust Høgedahl. 

Denne positive bivirkning er der dog størst sandsynlighed for sker iblandt de fagforbund, hvor organisationssgraden er forholdsvis lav, og antallet af nye potentielle medlemmer højest. 

I store fagforbund som HK og Dansk Metal er man begunstiget af en høj organisationsgrad. Derfor undrer det heller ikke Laust Høgedahl, at det netop er fra de store fagforbund, at kritikken er mest højrøstet. 

- Analysen synes her at være, at de lønmodtagere, der vil tage imod et tilbud om frit lejde til a-kasserne, næppe er nogen, der efterfølgende vil melde sig ind i en fagforening. Frygten er nok, at det snarere er 'turister', der vil sige ja tak til en badebillet til dagpenge, men som smutter igen, når krisen er overstået, siger forskeren. 

- Men hvis en lettere adgang til a-kasse kan give sig udslag i flere medlemmer til nogle af de fagforbund med lavere organisationsgrad, som Fagbevægelsens Hovedorganisation også repræsenterer, så er det jo en overvejelse, der er værd at have med, tilføjer Laust Høgedahl. 

Regeringen i potentiel klemme

Forslaget fra regeringens økonomiske ekspertgruppe blev i første omgang stillet i forbindelse med en udvidelse af den såkaldte arbejdsdelingsordning.

Den ordning er ekspertgruppens bud på et supervåben imod, at landets arbejdsgivere stanger tusindvis af fyresedler ud, når regeringens lønkompensationsordning hører op. 

I disse dage forhandler regeringen med arbejdsmarkedets parter om netop en udvidelse af arbejdsdelingsordningen. I de forhandlinger udgør spørgsmålet om såkaldt ikke-forsikredes ret til dagpenge tilsyneladende en af de større knaster.

Regeringen befinder sig dermed lidt i en klemme. På den ene side skal man balancere hensynet til baglandet i form af både lønmodtagere og fagforbund. 

Beskæftigelsesministeren skal dermed balancere både at vise hensyn til 'kammeraterne' i fagbevægelsen og lytte til ekspertgruppens råd

Begge parter vil næppe se mildt på, at man åbner dørene til dagpengesystemet for tusindvis af danskere, der med åbne øjne har sagt nej tak til en arbejdsløshedsforsikring og dermed sparet en lille 500-kroneseddel om måneden. 

På den anden side er det svært at se en løsning på en forbedret arbejdsfordelingsordning, der ikke involverer dagpengesystemet.

Regeringen får svært ved at sælge arbejdsfordeling som en gylden løsning til den industriarbejder, der skal sige farvel til en solid fuldtidsløn til fordel for en periode på kontanthjælp, hvis hendes arbejdsgiver vælger at sende hende hjem som led i en arbejdsdelingsordning.

Hummelgaards eksamen

Ydermere kan regeringen komme til at skabe et A- og et B-hold blandt de coronahjemsendte, hvis de følger et andet af ekspertgruppens råd. Nemlig det om at hæve satsen for supplerende dagpenge til 30.000 kroner for de ansatte, der bliver sendt hjem på arbejdsfordeling. 

Uden en lettere adgang til a-kasserne vil den særligt høje sats være forbeholdt ansatte, der i dag har ret til dagpenge. 

Endelig kan man spekulere over, om regeringen vil ignorere endnu et råd fra den økonomiske ekspertgruppe.

Det var tilfældet, da man valgte at forlænge perioden med lønkompensation til 29. august i stedet for at sætte stop-datoen til 8. juli, som eksperterne ellers anbefalede. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal dermed balancere både at vise hensyn til 'kammeraterne' i fagbevægelsen og lytte til ekspertgruppens råd.

I en eksamenstid står han og den socialdemokratiske regering over for at levere et svendestykke ud i det, der er beskrevet som treparts-akrobatik. Det bliver ikke let at lande til et 12-tal.

LÆS OGSÅ: Fagforeninger overvejer at udskyde forhandling om ny overenskomst

Målet er i sidste ende at få vedtaget en arbejdsfordelingsordning, der kan skære et par meter af coronaarbejdsløshedskøen på den anden side af 29. august.